Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Færre frygter islamisk radikalisme til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færre frygter islamisk radikalisme

Frygten for islamisk ekstremisme i Europa er faldende og i store træk ubegrundet. Det er hovedkonklusionerne i en ny, stor rapport, udarbejdet af det internationale analysefirma Gallup i samarbejde med den tværreligiøse fond The Coexist Foundation, der arbejder for bedre dialog mellem kristne, muslimer og jøder. -

- colourbox.com

8 debatindlæg Hold mig opdateret

Europæere betragter ikke længere islam som en stor trussel, konkluderer en undersøgelse

Frygten for islamisk ekstremisme i Europa er faldende og i store træk ubegrundet.

Det er hovedkonklusionerne i en ny, stor rapport, udarbejdet af det internationale analysefirma Gallup i samarbejde med den tværreligiøse fond The Coexist Foundation, der arbejder for bedre dialog mellem kristne, muslimer og jøder.

I undersøgelsen påpeges det, at der umiddelbart efter terrorangrebet mod USA i 2001 samt bombesprængningerne i Madrid og London i henholdsvis 2004 og 2005 opstod en voksende frygt for islamisk radikalisme i Europa.

Demokratisk opbakning
Men frygten ser ud til at være aftagende og er desuden uden hold i virkeligheden, konkluderes det i Gallup-rapporten, der er baseret på en omfattende rundspørge blandt muslimer og ikke-muslimer i Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

Annonce
- Gallups målinger viser, at opfattelsen af religiøs "anderledeshed" som en trussel kun findes blandt minoriteter på tværs af befolkningsgrupper, lyder det i rapporten, der samtidig dokumenterer en bred demokratisk opbakning fra de muslimske befolkningsgrupper.

- Europas muslimer er kommet for at blive. Mange er født her og er nu anden, hvis ikke tredje generation briter, franskmænd eller andre nationaliteter. Gallups undersøgelse viser, at deres nationale identitet og religion harmonerer, konkluderes det i rapporten.

Politisk holdning
Også herhjemme har diskussionen om terrorisme fyldt meget i debatten. Men meget tyder på, at frygten blandt danskerne også er aftagende, lyder det fra Anders Hede, der som forskningschef i TrygFonden hvert andet år foretager en tryghedsmåling blandt danskerne.

- Vi er netop ved at bearbejde 2009-tallene, men vi kan se, at frygten for terrorisme er faldet markant i de seneste målinger, og man kan formode, at det vil fortsætte. Vi kan samtidig se, at danskernes frygt for terrorisme i højere grad er udtryk for en politisk holdning end for en personlig frygt, siger han.

Den internationale Gallup-undersøgelse viser samtidig, at de europæiske muslimer på nogle områder tager større afstand fra ekstremistiske metoder end den øvrige befolkning.

Begrænset fænomen
I Tyskland tager eksempelvis 94 procent af muslimerne fuldstændig afstand fra brugen af vold "i en ædel sags tjeneste", mens det samme kun gælder 75 procent af den samlede tyske befolkning.

I Storbritannien tager 81 procent af muslimerne afstand fra vold sammenlignet med 72 procent af alle briter.

Også herhjemme er de ekstremistiske holdninger begrænset til et mindretal af danske muslimer, lyder det fra Shahamak Rezaei, lektor ved Institut for Globalisering ved Roskilde Universitet, som desuden er tilknyttet Center for Forskning i Islamisme, hvor han netop nu forsker i radikalisering blandt danske muslimer.

- Man kan ikke sige, at der slet ikke foregår radikalisering blandt danske muslimer, men ud fra vores foreløbige interview med unge muslimer tyder alt på, at ekstremismen i Danmark er et meget begrænset fænomen, som desuden hænger tæt sammen med graden af integration, ikke nødvendigvis graden af religion, siger Shahamak Rezaei.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Færre frygter islamisk radikalisme

Anton Seltz, publiceret d.28/07 10:06 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Færre frygter islamisk radikalisme
Det kan jo ikke komme bag på nogen, at "islamfrygten" kun trives blandt visse minoriter, specielt vel på den yderste højrefløj. Højrepopulismen har jo altid brug for fjendebilleder, som man kan dæmonisere. Man husker blot jødehetsen i 30érne.

Anton Seltz
Del Link

Re: Færre frygter islamisk radikalisme

sandhed, publiceret d.28/07 12:24 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Færre frygter islamisk radikalisme
Det er lidt mærkeligt....

Vores samfund har faktisk ændret sig en hel del de sidste 30 år.

Vi sidder og siger at alt "nok skal gå det hele". Men ser ikke hvad det er som der sker bag i kulisserne.

For år tilbage blev der uddelt løbesedler på Nørrebro med at Danmark skulle ændres til et muslimsk land. "ja ja, siger folk og ryster på hovedet, for hvordan vil de da kunne gøre det, det ønsker vi Danskere ikke, og der er jo plads til os alle".

Hvis vi ser statestikkerne over hvor mange børn der fødes i gennemsnit af danskere, så er gennemsnittet forbavsende lavt. Hvorimod muslimske forældre får mange flere børn. Derfor er det blot et spørsmål om kort tid, før de er i overtal - og konsekvenserne ?
--------------
prognose fra 90´erne:

1) Fødselstallet: Det samlede fødselstal herhjemme har gennem de senere år været 67-70.000 (mod helt op mod 100.000 i fyrrenes "store årgange". I det opgivne fødselstal er fødsler blandt udlændinge ydermere medregnet. Hvor mange af fødslerne, der vedrører naturaliserede indvandrere, vides heller ikke. I realiteten nærmer man sig altså en halvering af antallet af "danske" fødsler i forhold til fyrrerne. Under Københavns skolevæsen var der i 1984 10,7% fremmedsprogede elever, men 5 år senere 19,9% og i 1992 23,8 %. Procentdelen er markant størst på de yngste klassetrin, og den vil øges fremover.

Danske kvinder får i gennemsnit 1,3-1,5 børn, hvorfor hver ny generation bliver ca. 25% mindre end den foregående (der skal 2,18 barn til pr. kvinde for at opretholde befolkningstallet på uændret niveau). F.eks. tyrkiske kvinder her i landet føder derimod i gennemsnit 2½ gange flere børn end danske (altså ca. 4 børn), pakistanske ca. 3 gange flere (altså 4,5 børn).

Der gennemføres ca. 15-20.000 aborter årligt - altovervejende af danske kvinder. (kilde http://www.geocities.com)
-------------------------

Så rent statistisk, kan alle regne ud, at det er et spørgsmål om tid, før vores land er blevet muslimsk i stedet for kristent.

Hvad dette betyder kan vi se på andre muslimske lande.

Det drejer sig IKKE om at have noget imod hvad andre tror på. Folk må jo tro på lige hvad de vil - men får vi islam som dominerende her i landet, så vil vores frihed blive fjernet.
Del Link

Re: Færre frygter islamisk radikalisme

søren jessen, publiceret d.28/07 13:51 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Færre frygter islamisk radikalisme
De nyeste undersøgelser viser nu altså, at "de fremmedes" fødselstal ligger meget nært " de danskes".
For 2. generation er det noget med 1,9 barn pr kvinde mod 1,8 for danske kvinders vedkommende.
Alt tyder på, at i næste generation vil også den forskel være elimineret.
Det er i øvrigt ikke noget nyt.
Der Spiegel refererede engang i 90-erne til en tysk undersøgelse, der viste nøjagtig det samme.
Del Link

Re: Færre frygter islamisk radikalisme

johanneså, publiceret d.28/07 16:03 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Færre frygter islamisk radikalisme
citat:
Højrepopulismen har jo altid brug for fjendebilleder, som man kan dæmonisere



Det har du åbenbart også brug for
Del Link

Re: Færre frygter islamisk radikalisme

Lars Munk, publiceret d.29/07 10:32 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Færre frygter islamisk radikalisme
Yeshua, tror du oprigtigt, at muslimer ikke er som du og jeg, der selv kan vælge at sige fra overfor forældede suraer og bud i hhv Koranen og Bibelen?
Del Link

Re: Færre frygter islamisk radikalisme

erik, publiceret d.29/07 22:50 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Færre frygter islamisk radikalisme
Kære Lars.

Direkte "fra hestens mule" kan jeg oplyse dig, at det koster at vælge fra i de kredse.

Forøvrigt: Alene den kendsgerning, at 25% af muhamedanerne er meget troende (iflg. såvel HUT som Naser Khader), giver bestemt ingen grund til ikke at frygte islam - tværtimod!
Del Link

Re: Færre frygter islamisk radikalisme

Anton Seltz, publiceret d.30/07 03:12 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Færre frygter islamisk radikalisme
Den løbeseddel du skriver om, er det den som Moses Hansen angiveligt havde fået i hænde? I bekræftende fald - er den nogen sinde lagt frem? nej vel? var det ikke blot en lille løgn?

Anton Seltz
Del Link

Re: Færre frygter islamisk radikalisme

sandhed, publiceret d.30/07 09:40 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Færre frygter islamisk radikalisme
Ja, det var refererende til den løbeseddel.

Jeg synes nu det er barske ord, at tage i sin mund, at kalde ham en løgner.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​