De ældre holder liv i kirken

Blandt kirkens frivillige i sociale væresteder, genbrugsbutikker, menighedsplejer og menighedsråd, er det den ældre generation, og især kvinder, der dominerer. Alene menighedsrådene har ved valget hver fjerde år brug for omkring 14.000 frivillige og i mange år har de fleste været ældre kvinder.

Etnolog og leder af Folkekirkens Infocenter i København, Karen Schousboe, har gennem mange års aktive og medlevende iagtagelse af folkekirken et godt indblik i troens udvikling fra de unge til de ældre år.

– Jo ældre man bliver, jo længere når ens horisont ud. I de ældre årgange er man mindre i lidenskabernes vold og mere i tankernes verden, og det er her, at religionen folder sig ud. Men jeg tror ikke, at man bliver religiøs, heller ikke på sine gamle dage, af en særlig oplevelse. Det handler om et langt livs indøvelse i eftertænksomhed, men den får selvfølgelig bedre vilkår, jo ældre man bliver. Man tænker lidt mere ind i fremtiden og ind i større sammenhænge. Når man ser sine børnebørn, gribes mange af den tanke, at de er givet af noget, der er større end os selv. Men kristendommen skal man have med fra sin barndom som et religiøst ekko, siger Karen Schousboe.

Den ældre generation har i dag mange af de ressourcer, som deres forgængere godt kunne mangle noget af: mere energi, flere kræfter, penge og en vilje til at prioritere tiden meningsfuldt.

– Der er i dag mange overflodsting i omsorgen generelt, som ikke ville være her, hvis det ikke var for den ældre generation. Det har noget at gøre med, at når man har små børn, har man ikke tid til noget som helst andet. Det er den midaldrende generation, som pludselig får overskud til at gå ind i foreningsliv, i kirkeliv eller i frivilligt arbejde. Har man kirken med sig som en horisont fra barndommen, så er det en oplagt mulighed at gå ind i frivilligt kirkeligt arbejde i stedet for det lokale foreningsliv. Men der er jo også dem, der går ind i det hele, siger Karen Schousboe, som mener, at folkekirken stort set ikke kan leve uden den klassiske, kirkelige aktivisme, som traditionelt udgøres af den ældre generation.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har i mange år lavet statistik på danskernes villighed til frivilligt arbejde.

Konklusionen er, at den er stigende. Man kan også konstatere, at de ældres frivillighed i disse år ligger højt på især det sociale område. Men også på områder som miljø og religion, hvor menighedsrådene hører under, ser man en høj frivillig aktivitet hos de ældre.

De ældres store villighed til at påtage sig frivilligt arbejde på det kirkelige område illustreres af, at deltagelsen i frivilligt arbejde stiger med antallet af kirkebesøg – og vi ved jo, at det især er den ældre generation, der slider på kirkebænkene om søndagen.

Der er i de senere år kommet flere tal frem, som er med til at illustrere den kirkelige frivillighed.

Foreningen af Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg, som er en paraplyorganisation for en lang række kirkelige og sociale organisationer med masser af frivillige, kunne for kort tid siden fortælle, at 75.000 danskere i 2006 var frivillige i de folkekirkelige organisationer.

Det er en stigning på 50 procent på 10 år. Et andet eksempel: For 25 år siden var 22 procent af menighedsrådenes medlemmer over 60 år, i dag er der dobbelt så mange, viser tal fra Landsforeningen af Menighedsråd.

Så det er uden for diskussion, at de ældre, aktive danskere bidrager kraftigt til folkekirkens frivillighed.

Men er det et problem?

– Gennemsnitsalderen i menighedsrådene er stadig høj og er oven i købet stigende. Men er det nu så sørgeligt? Det er jeg ikke sikker på, siger Torben Larsen, som kender det frivillige mønster i Danmark som sekretariatsleder i Frivilligt Forum,

– Det ville selvfølgelig være ønskeligt, at man i menighedsrådene havde en aldersfordeling der lignede folkekirkens medlemsskare. Men netop i de første og i midterårene har man nok at gøre med små børn og karriere. Man har meget mere tid, når man kommer i en moden alder. Nu tror jeg ikke, at man bare skal tro, at menighedsrådene bliver ældre og ældre. Frygten for, at de gamle falder væk, og at der opstår et akut problem med tomme pladser, er ubegrundet, for de gamle bliver bare erstattet af nogle nye yngre, som er blevet ældre. Sådan er min erfaring fra socialt arbejde, og det tror jeg også gør sig gældende i menighedsrådene. Det er jo styrken ved, at vi har kirken så tæt på os gennem alle livets markante højdepunkter, at den sjældent når at blive fremmed for os, siger Torben Larsen, som ikke ser nogen fare i at de ældre årgange befolker det frivillige, sociale arbejde og menighedsrådene. Bortset fra hvis der skulle udvikle sig en utilsigtet kirkelig konservatisme, for det har folkekirken ikke brug for netop nu.

Læge Knud Jacobsen, Ulfborg, er snart 66 år og arbejder halvdelen af året på Færøerne. Han er gammel socialist og tidligere læge for Den Rejsende Højskole i Tvind.

I dag er han også bibelfortæller – fra Det Nye Testamente – og kommer rundt i talrige sogne landet over. Hans kone har været i menighedsråd i flere perioder, og han selv giver et frivilligt nap med, når der er sæson for undervisning af minikonfirmander i sognet.

– I mit eget perspektiv tror jeg, at min stigende aktivitet på det kirkelige område har at gøre med en tidsfaktor, for når børnene er små, så har man ikke så meget tid. Men der har også været en tidskrævende ambitionen om at lave verden om. Nu har mine børn selv stiftet familie, huset er betalt ud, og jeg har meget mere tid. Men på den anden side, så har vi altid gået i kirke, det har været en del af vores liv, fra vi var børn. Så begyndte jeg at fortælle bibelhistorie for en 10-12 år siden, men jeg har ikke tænkt noget særligt i forhold til min tro, og det at jeg blev ældre, siger Knud Jacobsen, som ikke har rykket sig ret meget trosmæssigt gennem årene.

– Men jeg kan godt genkende, at det på en eller anden måde er ældregenerationen, som bærer kulturen, både i kirkelige og i ikke-kirkelige sammenhænge. Der er stor aktivitet, det er kolossalt, hvad der er af arrangementer og mennesker, der er involveret, og det er 60 plus-generationen, der holder kirken gående i dag, siger Knud Jacobsen.

Søren Sievers er sognepræst i Frederiksberg Kirke på Frederiksberg i København. Han har en baggrund som politimand og var en af de første folkekirkepræster, som beskæftigede sig med kirkens rolle i forbindelse med katastrofer. Den knap 60-årige præst underviser også på Politiskolen og holder talrige foredrag.

– Det er jo rigtig nok, at dem, vi med et ejendommeligt udtryk kalder faste kirkegængere, ofte er mennesker i den sidste halvdel af tilværelsen. For år tilbage lagde jeg tit mærke til, at man efter en begravelse ofte oplevede en enke eller en enkemand, som efterfølgende kom med i kirkens fællesskab. Det ser man ikke mere på samme måde, siger Søren Sievers.

Men for Søren Sievers er det alligevel ikke til at komme udenom, at det er den ældre generation, som også i dag holder kirken og det frivillige arbejde gående.

– Jo ældre vi bliver, jo flere nuancer får vi på tilværelsen. Visdommen er i et eller andet omfang stigende med alderen. Men det ligger også i tiden, at vi finder tilbage til nogle rødder, også kirkeligt set. Jeg tror, at mange mennesker er søgende hele tilværelsen igennem. Når man så bliver ældre, så kommer der ligesom ro på. Der kan være begivenheder i tilværelsen, som gør, at man pludselig bliver stillet over for en alvorlig udfordring. Jeg tror, at det er summen af ens livserfaringer, der sporer en person ind på at have brug for i kirken, siger Søren Sievers og har følgende kommentar til den kirkelige skare af frivillige:

– Hvis alle over 50 år pludselig blev væk fra gudstjenester og frivilligt, kirkelige arbejde, så ville der blive temmelig tomt på rækkerne. Der kan i disse år helt sikkert spores en tilgang af den ældre generation blandt de frivillige, for eksempel i menighedsrådsarbejde. Vi skal være varsomme med bare at afvise de ældre. Det er jo ikke dåbsattesten, der afgør, om man er ældre, det er i høj grad, hvor gammel, man føler sig. Der er mange ældre, som har en vitalitet, som yngre generationer godt kunne misunde dem.

vincents@kristeligt-dagblad.dk