Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Ældre kvinder overtager menighedsrådene til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældre kvinder overtager menighedsrådene

1 / 3

Nu viser de seneste tal fra Landsforeningen af Menighedsråd, at de ofte veluddannede kvinder også er begyndt at sætte sig på topposterne. -

- Colourbox

Kommenter Hold mig opdateret

Over en årrække har kvinderne støt og roligt sat sig på flertallet i landets omkring 2200 menighedsråd. Nu går kvinderne også efter topposterne

Menighedsrådene i Danmark var det første sted, landets kvinder fik stemmeret. Siden har kvinderne, især fra den ældre generation, sat sig på flertallet i menighedsrådene, og alt tyder på, at de vil fastholde den position i mange år.

Nu viser de seneste tal fra Landsforeningen af Menighedsråd, at de ofte veluddannede kvinder også er begyndt at sætte sig på topposterne.

Både på posten som menighedsrådets kontaktperson til personalet og på næstformandsposten er de aktive kvinder, mange af dem ældre, i flertal i forhold til mændene. Kun på formandsposten holder mændene endnu stand.

– Kvinder er ikke længere så tilbageholdende over for at påtage sig kirkelige topposter, og de bestrider det kirkelige bureaukrati lige så godt som mændene, siger lærer Grethe Bane Madsen, som har været menighedsrådsformand i 36 år i Græse-Sigerslevvester Sogne ved Frederikssund. Hun er desuden formand for Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsrådsmedlemmer.

Annonce
– Siden kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet, har det også afspejlet sig i foreninger, kommunalbestyrelser og menighedsråd. Når kvinderne særligt har interesseret sig for at arbejde i folkekirken, så tror jeg, det skyldes, at de ikke er så blufærdige omkring troen, som mændene ofte er, siger Grethe Bahne Madsen.

Kulturbærende
At veluddannede kvinder fra den ældre generation har båret menighedsrådsarbejdet i en årrække kommer ikke bag på Bente Hansen, der selv tilhører 1968-generationen og er forfatter til bogen "Gud og hvermand – en bog om tro og politik". Bente Hansen er i dag medlem af menighedsrådet ved Domkirken i København.

– Man skal følge godt med i timen for at kunne klare de tunge, administrative opgaver. Jeg sidder i menighedsråd på 13. år, og jeg begynder nu at få forstand på de ting. I øvrigt udgør kvinderne jo mange steder det kulturbærende lag i samfundet, siger Bente Hansen.

Det er fint, at demokratiet i samfundet også afspejler sig i kirken, mener Torben Larsen, der er formand for menighedsrådet i Vanløse Kirke og formand for folkekirkens budgetudvalg i Københavns Kommune.

– At kvinderne især har flertal på posten som kontaktperson, er måske netop fordi, det kræver egenskaber, som mange mænd ikke har. Mange af kirkernes opgaver, for eksempel det frivillige familiearbejde, har størst appel til kvinderne. Næste skridt er så, at kvinderne også vil have indflydelse på beslutningerne i menighedsrådene, siger Torben Larsen.

Overtager formandsposter
Det er seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd Steen Marqvard Rasmussen, der har foretaget opgørelsen af kønsfordelingen i landets menighedsråd på baggrund af valget i 2008. Endnu sidder et flertal af mændene på posten som formand for landets menighedsråd med 58 procent.

– Ser man på, hvordan posterne i rådene i dag er besat med mænd og kvinder, så tyder meget på, at den almindelige ligestilling vil medføre, at kvinderne med årene også overtager flertallet på formandsposten. Når man som kvinde kan udfylde en så vanskelig post som kontaktperson, så kan man også sagtens klare jobbet som menighedsrådsformand, siger Steen Marqvard Rasmussen.

I øvrigt er lektor ved Københavns Universitet Inge Lise Pedersen for kort tid siden blevet genvalgt som formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​