Ældre kvinder overtager menighedsrådene

– Man skal følge godt med i timen for at kunne klare de tunge, administrative opgaver. Jeg sidder i menighedsråd på 13. år, og jeg begynder nu at få forstand på de ting. I øvrigt udgør kvinderne jo mange steder det kulturbærende lag i samfundet, siger Bente Hansen.

Det er fint, at demokratiet i samfundet også afspejler sig i kirken, mener Torben Larsen, der er formand for menighedsrådet i Vanløse Kirke og formand for folkekirkens budgetudvalg i Københavns Kommune.

– At kvinderne især har flertal på posten som kontaktperson, er måske netop fordi, det kræver egenskaber, som mange mænd ikke har. Mange af kirkernes opgaver, for eksempel det frivillige familiearbejde, har størst appel til kvinderne. Næste skridt er så, at kvinderne også vil have indflydelse på beslutningerne i menighedsrådene, siger Torben Larsen.

Overtager formandsposter
Det er seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd Steen Marqvard Rasmussen, der har foretaget opgørelsen af kønsfordelingen i landets menighedsråd på baggrund af valget i 2008. Endnu sidder et flertal af mændene på posten som formand for landets menighedsråd med 58 procent.

– Ser man på, hvordan posterne i rådene i dag er besat med mænd og kvinder, så tyder meget på, at den almindelige ligestilling vil medføre, at kvinderne med årene også overtager flertallet på formandsposten. Når man som kvinde kan udfylde en så vanskelig post som kontaktperson, så kan man også sagtens klare jobbet som menighedsrådsformand, siger Steen Marqvard Rasmussen.

I øvrigt er lektor ved Københavns Universitet Inge Lise Pedersen for kort tid siden blevet genvalgt som formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

vincents@kristeligt-dagblad.dk