Ja, det er socialstatens fallit. - Når der opstår problemer, laver politikerne ny regler, og da mange politikere jo aldrig selv har haft et rigtigt arbejde, øger det kun mængden af problemer. - Det er muligt, at en årsag er overdreven kontrol. Hvor meget det reelt betyder, kan man naturligvis ikke vide. Man ved jo ikke, hvad der foregår på en offentlig arbejdsplads, førend man selv har været der. Men hvorfor så alle de regler? Fordi de offentlige ledere ikke tør være ledere. De kunne jo nemt komme til at lægge sig ud med deres kolleger. Så hellere lade tingene gå deres skæve gang for husfredens skyld. Regningen kan man bare sende videre, for som Erik Fabrin har sagt, får kommunerne forsåvidt aldrig penge nok. De kan nemt bruge mange flere. - Men hjælper det så med kontrol? Nej, det gør det aldrig, for det er en uskreven lov i det offentlige, at uduelighed og dovenskab aldrig må få konsekvenser for personalet. - Den offentlige sektor har nået et omfang, hvor den ikke længere kan styres. Den kan derimod skabe sin egen efterspørgsel og dermed vokse yderligere. At brugerne søger andre steder hen, vil ikke afficere personalet. Arbejdspladsen er jo til for dem. På den måde er velfærdsstaten blevet til et feudalt samfund. Det er skide uhyggeligt.

Der er to væsentlige problemer i dette. 1. For megen kontrol og bureaukrati. 2. Ledere, der ikke tør være ledere. Og det hænger for en stor del sammen med de mange regler om kontrol.

Der er ganske enkelt brug for en tillidsreform i det offentlige. Det har Kristendemokraterne sagt længe.

Bjarne Nederby Jessen

@ BNJ. Det er jo rart nok, når vi en gang imellem er enige. Men hvordan vil I gøre det konkret?

Hvor beskæmmende .
Her betaler skatteyderne hvert år milliarder til sociale formål, og så bliver pengene i systemet - ædt op af systemrod, inkompetence, magtkampe, intriger og byrokrati.

Her i Haderslev kommune får man kort og kontant at vide, at man ingen sagsbehandler har og pensionister i øvrigt ingen rettigheder har ud over atr betale skat og afgifter.
Insisterer borgeren på, at loven bør overholdes, bliver "man" meget vred og fornærmet og uforskammet. Ældrerådet er mig bekendt nedlagt,modtager i hvert fald ikke post, og så vidt vides er der ikke penge til møder endsige til efterårets valg. Medlemmerne nægtes ifølge pressen foretræde for den ophøjede borgmester.
Når kommunerne i den grad leverer dårlig forvaltning, opstår der naturligvis et gråt marked, der lever af elendigheden. Pengene er dog givet dårligt ud, for ingen kan få en kriminel kommunalbestyrelse til at følge loven. Der findes ingen sanktionsmuligheder og ingen reelle klageinstanser.
Retten måske?
Men det er dyrt og langsommeligt. Mens græsset gror, dør horsemor. Er det ikke også for galt, at vi skal anlægge retssag mod vore egne højtlønnede tjenere for at få dem til at opføre sig fornuftigt og anstændigt?
Vi er vist en del, der stadig husker pengemaskinen Fuld Valuta fra Solrød, der fiskede i grumsede vande. Da vi endelig fik dom over svindleren, var kassen naturligvis tømt.

I dag siger Helle Thorning Schmidt, at mennesker er individer, og at den enkelte patient på hospitalet er et virkeligt menneske. Den opfattelse kan jeg kun støtte hende i. Men når hun så bruger den betragtning som en begrundelse for mere lovgivning og regulering, synes jeg godt nok, at stemningen bliver lidt for syret.
Men på en måde har hun ret. De fleste love er utilstrækkelige og ugennemtænkte. Derfor kræver een dårlig lov flere ny love og regler, og sådan kan det blive ved i det uendelige. Så de problemer lovgivningen skaber, kan faktisk ikke løses med mere regulering og lovgivning. Vi må starte helt forfra. Forhåbentligt kan både liberale og kristne blive enige om, at hvis vi ikke begynder med mennesker, behøver vi slet ikke at begynde.

Ja, Bo Nake, udgangspunktet bør være hensynet til det enkelte menneske og der er ganske givet behov for en enorm lov- og regelsanering i Danmark.

Bjarne Nederby Jessen

Og så står vi igen over for et konkret og åbenbart uløseligt problem. Hvordan går vi igang med det? - Politikerne har ikke tillid til de offentligt ansatte, det har mange af brugerne heller ikke. Der er ingen, der har tillid til politikerne, og vi ved også godt, at der er mange af brugerne, der laver numre til deres egen fordel, og derfor har mange offentligt ansatte heller ikke tillid til brugerne. Alligevel hører vi, at der er meget mere tillid blandt mennesker i Danmark end andre steder. Så må det da være ret galt andre steder.
Eller drejer det sig om, at når danskere møder hinanden i hverdagen på lige fod, er tilliden faktisk til stede?
Måske en væsentlig del af problemet er, at der er for mange offentlige kasser og midler i omløb? Som når kommunerne får ½ milliard til at sørge for, at alle folkeskoleelever får den undervisning, de har krav på, ja så forsvinder den ½ milliard på en mærkelig måde i systemet. Eller da kommunerne fik ½ milliard til udsatte ( som handicappede og hjemløse ), ja så nåede de penge heller ikke frem til dem, der skulle have haft dem. Måske der næsten er en sammenhæng mellem reglernes antal og systemernes mangelfuldhed.
Eller: Kan vi faktisk begrænse områderne for politik ad politisk vej? Afgiver politikere frivilligt magt?

Først og fremmest er der tale om en enestående, moderne situation, med gældende regler og love, der 1000 gange overgår det enkelte menneskes mulighed for overblik. Det er blevet indlysende nødvendigt med en arbejdsdeling for at klare sig i samfundet på lovlig vis. Og hvordan virker det så? Her et citat fra en privat mail-udveksling:

"Grunden til at parkeringsfirmaet bruger tid og penge på at føre sagen ved domstolene er, at såfremt sagen vindes kan de fremover henvise til denne dom og få alle dømt på samme grundlag. Og langt de fleste betaler når først der trues med advokat og domstol. Fattigrøvene har ikke penge til at kræve deres ret og mange betaler af frygt for langt større omkostninger såfremt de taber sagen. Et fremmøde med advokat i retten kan du ikke få for 2.000, det koster langt mere. Tro mig. Og selvom du ikke taber får du blot dækket det som dommeren mener sagen skulle have kostet og ikke det som sagen rent faktisk har kostet. Prisen sættes altid lavt for at begrænse fattigrøvenes adgang til domstolene. Ellers ville domstolene jo få alt for travlt. Dommerne beregner ikke samme timesats som de selv malker ved voldgifter, men en langt lavere sats. Men nu er det jo også borgerne som skal have dækket deres omkostninger i modsætning til ved voldgifter hvor dommerne skal have fyldt egne lommer.

Så det kan sagtens koste dig 20.000 at kræve din ret ved domstolene selvom sagen hele tiden var en vindersag."

Det er faktisk sådan, at hvis en offentlig myndighed ikke overholder forvaltningsloven, så får det ikke konsekvenser - det skulle da lige være for den promille, der bliver en mediesag. Og det er også sådan, at en tilsynsmyndighed blankt kan erklære, at den intet vil foretage sig, idet den forventer, at dem, den skulle føre tilsyn med, selv forvalter et tilstrækkeligt tilsyn. Svarfrister, f.eks., for aktindsigt, sjofles rutinemæssigt uden den mindste konsekvens for dem, der forbryder sig imod loven.

Politiet rykker ud, som det passer dem. Man kan anmelde, at man har observeret en biltyv parkere ens egen stjålne bil overfor. Men de rykker ikke ud. Hvis derimod DSB på strækningen København-Roskilde finder 2 unge uden billet eller penge, så rykker politiet ikke alene ud med flere mand, men toget kan også ekstraordinært holde i Glostrup i en så alvorlig sag for samfundssystemet.

Der synes at være en slags mønster i denne klart dysfunktionelle samfundsudvikling. Sideeffekter af en overhåndtagen bureaukratisk "udvikling".

For det første, så skal man opføre sig som de fleste, og altid starte med at finde en evt. mangel hos sig selv og tilpasse sig.

For det andet er der nultolerance EFTER BEHAG snart sagt hvorsomhelst, fordi det sparer omkostninger med sagsbehandling osv. F.eks. kan politiet finde på at føre en "kampagne" hvor man straffer cyklister, der om natten passerer en skole med trafiksignal beregnet på skolebørnene, der ikke findes på den tid af døgnet. Altså efter behag straffe forbrydelser uden ofre, men til gengæld lade forbrydere løbe, der koster anstrengelse og ressourcer at tage sig af.

For det tredje anvendes "uoverskuelige paragraffer" systematisk og bevidst i erhvervslivet. En fuldkommen vanvittig sideeffekt er, at store firmaer systematisk udtager patenter, de kun skal bruge til at modangribe andre patentholdere med i såre almindelige tvister. Denne besynderlighed kan enhver selv møde, når de opdaterer et pc-program, og så skal godkende, at det måske hverken virker, eller ligefrem skader andre funktioner. Det er simpelthen en genopståen af et vidensmæssigt abeniveau i menneskelig social virkelighed! Prøv, og tag fejl! Pengene er sælgeren forsvundet med, og den svage står naturligvis som taber. EU anvender også denne skræk-taktik, når der skal optages nye lande, idet man forlanger overholdt måske 100.000 sider regler til fulde.

For det fjerde jordes de små forretninger. Var de alligevel for dyre? Tja, det var fra de små erhvervsdrivende, at nytænkningen og nyudviklingen (sådan noget der er vigtigt i en økonomisk krise) plejede at komme. Nu skal der udfyldes papirer osv., så det er næsten umuligt for en familie at drive en forretning. Hvordan var elektrikeren, der lagde dette kabel, uddannet, og hvornår?

Det synes indlysende, at hele denne opsætning hviler på en art keynesiansk samfundsudvikling. Alle papirerne skal udfyldes, så samfundet opfattes som ansvarligt, men ikke betaler for kontrol selv. Så borgeren skal FØLE sig beskyttet, og sin forvaltning som uundværlig, og naturligvis selv støtte den og følge de afgivne "signaler" på pattedyrsniveau.

En forløber ser jeg i 1930'ernes USA. Her kom
En historisk forløber for dette moderne samfund, der uheldigvis ikke blev falsificeret før 2. verdenskrig brød ud. Store erhvervsledere, som Watson hos IBM, fandt det helt rigtigt, at indlæring af enkle temaer og oppisket begejstring måtte til for at overvinde datidens krise. Og naturligvis så Watson med sympati på Mussolini, fordi denne berygtede fascist forstod at opgejle befolkningen og føre samfundet fremad! (Watson var dog næppe tilhænger af volden, m.v. - borgerne skulle ledes til af egen fri vilje at styre udviklingen fremad.) I hvert fald producerede IBM til lager i 1930'erne, ansatte folk, og ved et tilfælde købte regeringen så lageret af edb-anlæg på et tidspunkt til støtte for de store planers administration.

Men for det femte: Uanset om en politisk leder skulle have sine tvivl om det ene eller det andet, så er han mest af alt bange for IKKE at gøre som det måske er nødvendigt af konkurrencehensyn, så hans eget samfund falder relativt tilbage. Beviset for at handle som det sker, er slet og ret, at det gør de andre. Det er MODERNE NYTÆNKNING! Så man kan konstatere, at selve udviklingen og styringen i vore dage OGSÅ er på abeniveau grundlæggende. Det er ikke tilfældigt, at fejlanvendelse af økonomiske, indviklede, matematiske modeller kunne føre til en økonomisk verdenskrise. Nix, det var en simpel konsekvens af accept af abeniveauet på højeste, politiske plan, gennem skabelsen af en virkelighed, ingen kan overskue.