Ritzau |
31. juli 2009
Danskerne skal tage større personligt ansvar, mener integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech. Hun ønsker en holdningsændring i samfundet
Vælgerne skal vækkes af deres tornerosesøvn ved en liberal kulturrevolution. Danskerne skal opdrages til at tage større personligt ansvar. Forholdet mellem stat og borger er det helt grundlæggende politiske spørgsmål.
Sådan skitserer Venstres integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech sit program, skulle hun blive statsminister med absolut flertal. Hvad hun "overhovedet ikke er interesseret i eller nogensinde har drømt om. Det var svært nok at få trukket mig til truget", som hun siger til, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen to gange forgæves tilbød hende en ministerpost.
Som statsminister vil hun være kampagneleder og indpisker for fagministrene. Danskerne skal ændre holdning, ikke bombarderes med en byge lovforslag. Modellen er arbejdet med integration, hvor ansatte, frivillige, forældre, virksomheder, institutioner og foreninger fungerer som rollemodeller for indvandrere, mener hun.
- Der er alt for meget stat og alt for lidt borger. Hvis man kommer lidt ud over slagordene, så er samfundet i alt for høj grad blevet præget af forkælelse, og alle partier har været med til det. Dét, vi skal have tilbage, er glæden og ansvarsfølelsen overfor sit eget liv, arbejde, familie og samfundet, siger Birthe Rønn Hornbech.
Nogen skal gå forrest. Forældre skal opdrage deres børn som rollemodeller ligesom arbejdsgivere overfor de ansatte og politikerne overfor vælgerne skal vise det gode eksempel. Det liberale livssyn skal overføres til undervisning og socialvæsnet, forklarer hun og ser op fra sine tætskrevne notater på blokken ved det runde bord i ministerkontoret i Holbergsgade.
- Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske efter dets ressourcer, men ikke ved at pakke det ind i vat og bomuld. Mennesket har pligt til at gøre dét, det kan, fastslår Birthe Rønn Hornbech.
Hun forudser en lidt gammeldags første periode med hende ved statsroret, fordi "kærlighed er konsekvens".
- Disse ting skal bibringes borgerne som en selvfølge og holdning: Gør din pligt og øv din ret. Dét handler det om. I dag er det blevet til: Kræv din ret, kræv din ret, kræv din ret. Det er blevet indpodet i en alt for stor del af befolkningen, siger hun.
Med hende som statsminister skal fagministre ikke forsvare sager, hvis ansvaret ligger i kommunerne. Her skal borgmesteren, ikke fagministeren, udtale sig til medierne. Birthe Rønn vil bekæmpe "enkeltsagsdiktaturet" og peger på de afviste irakiske asylsøgere, hvoraf nogle har søgt tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro i København.
- Man skal have mod og mandshjerte til at udøve retten efter de love, der er. Man skal ikke begynde at falde for en folkestemning og blive nervøs. De ministre, der bliver nervøse, vil ikke blive bakket op, siger Birthe Rønn Hornbech. Hun mener, at demokratiet skades ved særlove for palæstinensere i 1992 og Tvindloven senere i 1990'erne.
Førtidspensionen skal ændres, så mennesker ikke parkeres på livsvarige ydelser. Der skal kæles for eliten. Hendes undervisningsminister skal sikre gymnasier og universiteter i international topklasse. Det er et opgør med forhenværende undervisningsminister Ritt Bjerregaards plan U90, "hvor alle skulle være lige dumme", forklarer hun.
- Det er et gammelt socialdemokratisk dogme, at hvis man gør noget for eliten, så agterudsejler man de andre. Det er løgn. Det er omvendt. Eliteidrætten skaber større rekruttering i den folkelige idræt, fordi man har forbilleder, siger Birthe Rønn Hornbech.
Hendes mål er, at "mennesket er ansvarshavende redaktør for sit eget liv". Efter en retsreform kan borgerne lettere sagsøge det offentlige. Ved særlige procesregler skal det offentlige fremlægge oplysninger og har bevisbyrden. Rigsfællesskabet bør bevares mellem Danmark, Færøerne og Grønland som tre ligestillede folk med eget sprog og dronning Margrethe som fælles overhoved. I skolen skal historie og dansk styrkes, for elever lærer lettere fremmedsprog, hvis de behersker deres modersmål, mener Birthe Rønn Hornbech.
I september udsender hun en bog om statsstyre og åndsfrihed. Som kristen respekterer hun islam, jødedom og andre religioner, men står klippefast på religionskritik. Man må ikke anvende sin religion til at få særbehandling eller begrænse andres udfoldelse. Derimod skal staten ikke blande sig i, om skoler og arbejdspladser accepterer tørklæder eller badeforhæng, mener hun.
Som statsminister ville udlændingepolitikken stadig være "højprofileret". Hun vil respektere, at Venstres folketingsgruppe ser forskelligt på etiske spørgsmål som abort.
- I Venstres folketingsgruppe har jeg altid været dén, der stillede de uartige spørgsmål. Det vil jeg også være som statsminister, fastslår Birthe Rønn Hornbech.