Hvorfor vi helst ikke vil forholde os til fremtidens klima

Det lyder måske naturligt nok: Kan vi vinde lidt her og nu ved at træffe et konkret valg, gør vi hellere det end at vente på den store gevinst.

Det ligger simpelthen i menneskets natur. Men det betyder også, at vi forholder os til eksempelvis klimavenlig teknologi, som vi forholder os til alle andre valg i hverdagen. Små goder nu fremfor større goder senere, viser ny forskning ifølge det amerikanske videnskabsmagasin for eksperimentel psykologi, Journal of Experimental Psychology.

Vi underspiller konsekvent forestillingerne om, hvad vores miljø- og klimavalg i dag betyder for fremtiden, forklarer ph.d. David Hardisty fra Columbia Universitetet til internetmagasinet Science Daily:

– Vi vil gerne have et eventuelt tab bag os, men vi vil samtidig også gerne udsætte det, fordi vi tror, det vil være lettere at betale regningen senere, eller fordi vi håber, at problemet på én eller anden måde forsvinder af sig selv.

Den måde at tage beslutninger på i forhold til eksempelvis at planlægge og finansiere klimatiltag er bestemt af tre faktorer, fastslår den ny forskning: en forkærlighed for nuet, usikkerhed og forventet fritid, penge eller andre ressourcer.

I et studie med 329 deltagere kom det til udtryk ved, at flertallet blandt andet valgte 21 dage med ren luft nu frem for 35 dage om et år. Og en 250 dollar lotterigevinst nu fremfor en gevinst på 410 dollar om et år.

Tankegangen er dog ikke bygget på rationalitet alene. I et tilsvarende studie ville flertallet betale et mindre lån af først og få det ud af verden fremfor at begynde på det store lån, selvom det overordnet set ville være det økonomisk mest fornuftige. På den baggrund har forskerne et godt og aktuelt råd til politikerne: Fortæl husejerne, at de kan undgå at tabe penge på varme, hvis de isolerer deres hus bedre, fremfor hvor meget de kan spare på at gøre det samme.

En lille semantisk forskel med tilsyneladende stor, psykologisk effekt.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk