Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Sparsommeligheden vender tilbage i USA til din ven.
Sparsommeligheden vender tilbage i USA
Den amerikanske kultur har i årevis været tæt knyttet til et højt forbrug, hvor intet kunne blive stort nok. I dag synes finanskrisen at have tvunget amerikanerne til at overveje deres livsværdier. Den amerikanske sociolog David Blankenhorn mener, at ærlighed og sund fornuft atter vil komme i højsædet. --
- ERIK S. LESSER/HO/Scanpix Denmark
Læs også
Finanskrisen tvinger amerikanerne til at udskifte en dekadent "gældskultur" og løbsk forbrugerisme med gamle værdier som sparsommelighed og forsigtighed, siger debattøren David Blankenhorn
For nylig bragte den amerikanske avis The New York Times en modereportage, der fokuserede på, hvordan mænd i finanssektoren kan undgå at ligne "Wall Street-fyre" og i stedet – uanset deres egentlige beskæftigelse – signalere "kreativ type". Ingen ønsker længere at ligne en bankmand, konkluderede avisen.
Modereportagen handler om overflade, men den afspejler en vigtig og langt dybere samfundsændring. Finanskrisen er ved at ændre den måde, som amerikanerne tænker om penge på, siger samfundsdebattøren David Blankenhorn, der er leder af tænketanken Institute for American Values (Institut for amerikanske værdier) i New York og forfatter til en ny bog om økonomisk kultur, "For a New Thrift: Confronting the Debt Culture" (For en ny sparsommelighed: Konfrontation med gældskulturen), baseret på en overordentlig rost rapport, som flere amerikanske tænketanke udgav sidste sommer.
– Pengemændene og deres høje cigarføring opfattes ikke længere som noget, der er kulturelt progressivt. Vi ser ikke op til dem på samme måde som før. Typer som Donald Trump er i dag symboler på en svunden æra, konstaterer han.
Nedturen tvinger amerikanerne til at udskifte en økonomisk kultur fokuseret på gæld og løbsk forbrugerisme med "glemte" værdier som sparsommelighed og påpasselighed, og der er grund til at tro, at ændringen vil vare ved, også når økonomien atter er kommet på ret køl, vurderer David Blankenhorn.
Annonce
– Vi står som samfund ikke blot over for en finansiel nedsmeltning, men også en etisk og moralsk nedsmeltning. Vores største udfordring lige nu er ikke at redde visse industrier eller at stimulere visse sektorer eller at redde visse grupper af lidende amerikanere. Vores dybere og vigtigere udfordring er at ændre vores holdning til penge og til igen at binde os til værdier såsom ærlighed, bæredygtighed, trivsel og sund fornuft, siger han.
Modereportagen handler om overflade, men den afspejler en vigtig og langt dybere samfundsændring. Finanskrisen er ved at ændre den måde, som amerikanerne tænker om penge på, siger samfundsdebattøren David Blankenhorn, der er leder af tænketanken Institute for American Values (Institut for amerikanske værdier) i New York og forfatter til en ny bog om økonomisk kultur, "For a New Thrift: Confronting the Debt Culture" (For en ny sparsommelighed: Konfrontation med gældskulturen), baseret på en overordentlig rost rapport, som flere amerikanske tænketanke udgav sidste sommer.
– Pengemændene og deres høje cigarføring opfattes ikke længere som noget, der er kulturelt progressivt. Vi ser ikke op til dem på samme måde som før. Typer som Donald Trump er i dag symboler på en svunden æra, konstaterer han.
Nedturen tvinger amerikanerne til at udskifte en økonomisk kultur fokuseret på gæld og løbsk forbrugerisme med "glemte" værdier som sparsommelighed og påpasselighed, og der er grund til at tro, at ændringen vil vare ved, også når økonomien atter er kommet på ret køl, vurderer David Blankenhorn.
David Blankenhorn sammenligner situationen i dag med tiden efter 1930'ernes store depression, hvor den amerikanske befolkning belært af erfaringer spinkede og sparede, og hvor personlig sparsommelighed blev anset som socialt konstruktivt.
– For det første har folk i dag så meget gæld, at det vil tage mange meget lang tid at komme op af hullet. For det andet er det sandsynligt, at de yngre generationer bliver permanent mærkede af kriseoplevelsen og tager de sparsommelige vaner med videre i livet. For det tredje ser vi et skifte i, hvad som anses for at være prestigiøst. At have mange dyre statussymboler er ikke længere noget, som sikrer dig dine naboers anerkendelse. Og for det fjerde er vi i USA begyndt at være mere opmærksomme på principper om bæredygtighed, siger han.
En ny undersøgelse fra det uafhængige forskningsinstitut Pew viser da også, at flere amerikanere er begyndt at anse varer som for eksempel mikroovne som luksusgoder snarere end som uundværligheder, og ifølge en gallupmåling anser er et flertal af de amerikanere, som i lyset af den økonomiske krise har justeret deres forbrug og budget, den nye situation for "det nye, normale mønster i mange år fremover".
Samtidig understøttes den kulturelle udvikling af et politisk skifte, påpeger David Blankenhorn.
– Vi er ved at træde ind i en helt ny politisk æra. Det er tydeligt, at de ekstremt liberalistiske økonomiske idéer, der fra 1980'erne ophævede myndighedernes regulering af finanssektorerne og førte til store ændringer på låne- og kreditkortmarkedet i USA, er ved at blive erstattet af en ny etik. Se bare på vores asketiske, stramme, minimalistiske præsident Obama, der ustandseligt taler om ansvarlighed og om, hvordan vi er nødt til at opgive "barnlige ting" og være fornuftige voksne, siger han.
David Blankenhorn bruger det ændrede gadebillede i den typiske arbejderby Gary i delstaten Indiana som et eksempel til at illustrere de forandringer i det amerikanske samfund, som 1980'ernes dramatiske dereguleringer af den økonomiske sektor i USA medførte.
– Når du gik op ad byens hovedstrøg i 1960'erne, så du sparekasser, kreditforeninger og folkeskoler med opsparingsprogrammer til eleverne. I dag ser du hælerbutikker, lotteribikse, lånehajer og butikker, der lokker folk til at købe forbrugsgoder på afbetaling. Alt er "blink, blink, blink". Der er ikke længere en eneste institution i Gary, hvor folk kan gå ind ad døren og få hjælp til at opbygge deres velstand, siger han.
Gæld er ifølge David Blankenhorn blevet en usund amerikansk livsstil. Afbetalinger på lån æder cirka 15 procent af den gennemsnitlige amerikanske families indkomst, og amerikanernes kreditkortgæld er næsten firedoblet i løbet af de seneste 20 år – fra 238 milliarder dollar (1273 milliarder kroner) i 1989 til 937 milliarder (5000 milliarder kroner) i 2007. En ud af syv amerikanske familier har kontakt med et inkassofirma.
Mens amerikanerne i begyndelsen af 1980'erne lagde cirka 11 procent af deres indkomst efter skat til side, var det tal faldet til så godt som nul procent – i 2005 var den -2,7 procent – indtil den nuværende økonomiske krise igen har fået dem til at begynde at spare op. Til sammenligning gemmer franskmændene og kineserne henholdsvis cirka 12 og 24 procent af deres rådighedsbeløb.
– Vi har igennem de seneste årtier oplevet en holdningsændring baseret på en generelt stigende velstand, nem adgang til hurtige lån, en større forbrugslyst og en voksende vilje til at bruge flere penge, end vi har. Vi er blevet frygtløse omkring at sætte os i gæld. Den ændring er gået hånd i hånd med dereguleringen af lånesektoren, der blandt andet har ført til usunde produkter såsom boliglån uden nogen udbetaling og til massemarkedsføring af kreditkort med høje renter og gebyrer selv til folk med lav eller ingen indkomst, forklarer han.
Gadebilledet i Gary, Indiana, i dag er således typisk for lavindkomstsamfund over hele USA.
– De institutionelle rammer, der omgiver amerikanerne fra arbejderklassen og den lavere middelklasse er skiftet fra pro-sparsommelighed til pro-forbrug og pro-gæld. Vi er i sidste ende alle ansvarlige for vores valg, men rammerne har en indflydelse på folks opførsel, siger David Blankenhorn.
Gældskulturen har høje omkostninger, påpeger David Blankehorn.
– Der er intet, som skaber mere angst i et menneske end at skylde penge, og når først du er i gældsfælden, er den meget vanskelig at komme op af. Lige nu ser vi i USA millioner af mennesker, som mister deres hjem og oplever hele deres tilværelse falde fra hinanden, siger han.
62 prominente amerikanske forskere og samfundsledere var medunderskrivere af den kritiske rapport om den økonomiske kultur, som Institute for American Values sammen med flere andre tænketanke udgav sidste sommer, kort tid inden den økonomiske krise for alvor tog kvælertag på amerikanerne. Som rapportens hovedforfatter bruger David Blankenhorn i dag en stor del af sin tid på at udbrede budskabet om en ny økonomisk ansvarlighed til Washington såvel som til den amerikanske offentlighed.
Blandt tiltagene er et forsøg på at få de amerikanske drengespejdere til at genskabe den såkaldte "thrift week" (sparsommelighedsuge) – en landsdækkende årlig kampagne, der indtil 1966 i en uge hver januar fejrede "amerikanske værdier" såsom hårdt arbejde, flid, sparsommelighed, beskedenhed og ansvarlig forbrugerisme.
Institut for amerikanske værdier samarbejder også med medlemmer af Kongressen om blandt andet at introducere et lovforslag, der vil skabe incitament til at spare op ved eksempelvis at gøre det muligt for fattige amerikanere at sætte en del af deres indkomst i banken uden at blive straffet med en nedskæring i deres sociale ydelser.
– Den ultimative motor for social forandring er et værdiskifte. Vi kan hjælpe det på vej igennem lovgivning og regulering, men hvis vi ændrer vores måde at tænke på, vil forandringerne sive igennem hele systemet, forklarer han.
David Blankenhorn ser flere tegn på, at dette værdiskifte er i gang, men han understreger, at det vil tage tid, inden det for alvor slår igennem på alle samfundsniveauer.
– Skiftet til andre værdier, når det gælder vores forhold til penge og forbrug, vil udfordre nogle indgroede amerikanske vaner – fra vores kærlighed til store biler over den generelle frygtløshed over for gæld og til troen på, at vores lykke er direkte forbundet med materielle goder. I virkeligheden er spørgsmålet, om vi er villige til at sætte spørgsmål ved den idé, at hovedformålet i livet er forbrug, konstaterer han.
nyholm@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 2 | Sv. Logisk? |
Andreas...
26 min. siden |
| 55 |
Sv. sv. med tro og love |
Andreas...
35 min. siden |
| 34 | Sv. FORVARSEL |
pha
3 timer siden |
| 6 |
Sv. 10.000 kg børnepudder |
Flemming
4 timer siden |
| 1 |
Medien tage tingen for... |
Tony
5 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
