"siden Tyrkiet og Irak og Iran delte Kurdistan mellem sig" hedder det sig i kronikken, vi må ikke håbe at den gode præst ved lige så lidt om mennesker, som om historie.
Iøvrigt, så har hele udviklingen i den irakiske del af Kurdistan været kendetegnet ved at kurderne så godt som ikke har rejst våben mod amerikanerne, tværtom.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Palle alene i verden til din ven.
Palle alene i verden
Det har været mit livs afgørende øjeblik, da jeg mødte de irakiske asylsøgere. De, som blev udstødt af deres gamle land, Irak -- og som nu også føler sig udstødt af det land, som de håbede kunne blive deres fremtidige land, Danmark, skriver præst Per Ramsdal i dagens kronik. På billedet ses Ramsdal i lyset fra en rød spotlampe foran menigheden ved ungdomsgudstjeneste i Brorsons Kirke. –
- Rasmus Agergaard.
Læs også
Mødet med de irakiske asylsøgere i Brorsons Kirke er blevet til et afgørende øjeblik for dagens kronikør. Ikke mindst mødet med den kurdiske Sharlaw, der nu lever som Palle alene i verden
Det er den mest fortryllende musik, der kommer ud inde fra kirken. Jeg er ovre og hente noget på mit præstekontor, men jeg bliver nødt til at kigge ind i kirken for at finde ud af, hvem det er, der kan frembringe så guddommelige toner.
Inde bag flygelet får jeg øje på en af de irakiske asylsøgere, som er flyttet ind i Brorsons Kirke nogle dage tidligere. En ung mand med kulsort hår og med en ulasteligt sat frisure. Klædt i en smart skjorte og sommerknickers. Så snart han får øje på mig, stopper han med at spille og ser forskræmt på mig, som om han har gjort en forbrydelse.
Nej, nej, siger jeg, han må endelig ikke stoppe, for det lyder fantastisk. Han forstår mig imidlertid ikke, for han kan ikke forstå dansk, så jeg må skifte til engelsk for at snakke med ham. Jeg siger, at han bare skal fortsætte, og at jeg lige så stille stikker af igen.
Dagen efter møder jeg ham igen nede i Krypten, hvor irakerne er ved at indrette sig. Jeg sætter mig og drikker en kop kaffe med ham og finder ud af, at han er 23 år og hedder Sharlaw. Han er ikke iraker, men kurder, som jo er et statsløst folk, der ikke har haft noget land, siden Tyrkiet og Irak og Iran delte Kurdistan mellem sig. Han er født og opvokset i den kurdiske by Kirkuk i det norvestlige Irak.
Annonce
Jeg spørger, om han vil fortælle sin historie. Det vil han godt, og han fortæller stille og roligt med sagte stemme, at hans far blev dræbt af Saddam Husseins folk, da han kun var syv måneder. Så voksede han op med sin mor og sin storebror. Da brødrene blev gamle nok, fik de et brødbageri, hvor de hver morgen solgte brød til lokalområdet.
Inde bag flygelet får jeg øje på en af de irakiske asylsøgere, som er flyttet ind i Brorsons Kirke nogle dage tidligere. En ung mand med kulsort hår og med en ulasteligt sat frisure. Klædt i en smart skjorte og sommerknickers. Så snart han får øje på mig, stopper han med at spille og ser forskræmt på mig, som om han har gjort en forbrydelse.
Nej, nej, siger jeg, han må endelig ikke stoppe, for det lyder fantastisk. Han forstår mig imidlertid ikke, for han kan ikke forstå dansk, så jeg må skifte til engelsk for at snakke med ham. Jeg siger, at han bare skal fortsætte, og at jeg lige så stille stikker af igen.
Dagen efter møder jeg ham igen nede i Krypten, hvor irakerne er ved at indrette sig. Jeg sætter mig og drikker en kop kaffe med ham og finder ud af, at han er 23 år og hedder Sharlaw. Han er ikke iraker, men kurder, som jo er et statsløst folk, der ikke har haft noget land, siden Tyrkiet og Irak og Iran delte Kurdistan mellem sig. Han er født og opvokset i den kurdiske by Kirkuk i det norvestlige Irak.
Men da Sharlaw var omkring 15 år, begyndte der at være pres på ham og hans storebror fra nogle af de drenge, de var vokset op med og havde gået i skole med. De var kommet med i en terrorgruppe, som skulle bekæmpe alle USA-venlige. Og nu ville de have Sharlaw og hans bror med i terrorristcellen. De afslog imidlertid flere gange, men på et tidspunkt sagde vennerne, at fordi Sharlaw og storebroderen vidste så meget om terrorgruppen, så skulle de enten med i den eller også skulle de dø!
De to brødre afslog stadig, og en dag, hvor storebroderen var på vej hen til brødbageriet klokken halv fem om morgenen, blev han dræbt. Nu sagde moderen til Sharlaw, at han var den sidste, hun havde, og ham ville hun ikke miste, så han skulle flygte.
Dagen efter storebroderens begravelse tager Sharlaw af sted. 15 år gammel forlader han sit fædreland og sin elskede mor og den by, han er opvokset i. Sharlaws onkel, som familien ellers ikke har meget med at gøre, fordi de har en anden holdning end Sharlaws familie, hjælper ham med at få kontakt til nogle menneskesmuglere. Sharlaw kommer til Tyrkiet og tager til Istanbul, der er en slags hovedcentrum for menneskesmuglere og fordelingen af illegale flygtninge til destinationer rundt om i verden.
Han betaler omkring 50.000 kroner for at komme til Tyskland, og så begynder han en farefuld rejse bagi en lastbil sammen med en stor gruppe andre flygtninge. Han aner ikke, hvor han er på vej hen, men han ender i Köln og ringer til sin onkel og spørger: Hvad nu? Onklen siger, at nu er han kommet ind i EU, og her kan han rejse frit imellem landene uden pas. Han skal nu tage til Norge eller Sverige, hvor onklen har nogle forbindelser.
Sharlaw køber en togbillet og tager af sted, men på den dansk-tyske grænse bliver han anholdt af dansk politi. Sharlaw siger, at han ikke har noget pas, men at det vel heller ikke er nødvendigt for at krydse grænsen mellem Tyskland og Danmark. Jo, det er det for dem, der er mørke i huden! Han siger, at han skal til Norge, men det danske politi siger, at det kan han ikke. Han må søge om asyl i Danmark, og i mellemtiden skal han opholde sig i Sandholmlejren.
Sharlaw tror først, at det er ganske midlertidigt, men nu er han blevet 23 år og har brugt sine bedste ungdomsår i Sandholmlejren, og nu har han fået den endelige udvisningsordre.
Da han første gang bliver udvist, ringer han til sin mor, og hun siger, at så skal han komme hjem. Men han siger, at så vil han blive dræbt af terroristerne. Jamen, så må jeg få dem af vejen, siger moderen, og hun går til politiet og stikker dem. Derefter modtager hun et trusselsbrev fra terroristerne, som meddeler hende, at hvis hun ikke trækker anmeldelsen tilbage, så vil hun dø. Hun trækker ikke anmeldelsen tilbage, for hun vil så gerne have sin elskede søn tilbage, og for fire måneder siden blev hun dræbt.
Tænk at vågne en morgen og være Palle alene i verden. Det er der vist ingen af os, der virkelig kunne tænke os, hvis vi har læst den berømte børnebog. Men ikke desto mindre var det det, som Sharlaw følte sig som, morgenen efter at han havde fået en opringning fra Irak om, at hans mor var blevet dræbt af de irakiske terrorister. Nu havde han ingen familie tilbage.
Nu sad han her i Sandholmlejren og var Palle-alene-i-verden. Han vidste nu med sikkerhed, at hvis han blev sendt tilbage til Irak, så ville hans dage være talte. Sharlaw får et trist udtryk i ansigtet, da han fortæller mig om det. Der er ikke en tåre i hans øjne. De sidste tårer er for længst grædt ud – men indeni kan man se, at den 23-årige mand bliver gammel før tiden.
Man kan godt diskutere, hvad der er ens afgørende øjeblik i livet. For mit eget vedkommende kunne det være dengang, jeg besøgte fødselskirken i Bethlehem og så det sted, hvor det lille Jesusbarn blev født. Men i de seneste uger er det blevet mere og mere klart for mig, at det største øjeblik, det handler ikke om bygninger eller sten eller steder på jorden. Nej, det handler om mødet med andre mennesker.
Det allerstørste øjeblik for mig lige nu, det er mødet med Sharlaw, som jeg ikke vidste ville blive min ven, før han flyttede ind i min kirke og startede et nyt liv her. Han har altid været der – han er også skabt af Gud. Den Gud, som jeg tror på, og den Gud, som han tror på. Men vi havde bare ikke mødt hinanden før. Det blev et afgørende øjeblik for mig!
Begrebet "menneskesyn" er utrolig vigtigt i kristendommen. Og vi, som forkynder kristendommen, skal hele tiden gøre opmærksom på, at vi i kraft af evangeliet har en særlig forpligtelse til at se på det enkelte menneske og få øje på det gode i dette menneske og finde det allerbedste frem inden i ham eller hende. At hjælpe med at få den spire til at gro, som Vorherre har lagt i dette menneske. At få denne spire til at vokse og blomstre og bære frugt. Det er vores opgave som dette menneskes næste at vande og gøde og værne om denne spire, indtil det står som et blomstrende og lykkeligt liv her på jorden.
Det er det, som kristendommen har lært mig – men det er ikke rigtig det, jeg ser i det samfund, jeg lever i. Der er det nærmest, som om der er forskel på Guds menneskeskabninger. Som om der er nogle mennesker, der er bedre end andre. A-mennesker og B-mennesker. Nogle, der har bedre muligheder end andre. Nogle, som ikke fortjener de samme vilkår og muligheder som os, der bor i Danmark.
Det gør mig ondt! Ikke så meget, når jeg læser om det i avisen. Men når jeg sidder over for Sharlaw og drikker kaffe med ham i Brorsons Kirkes krypt, så skammer jeg mig på Danmark og danskernes vegne. Hvor er al tolerancen blevet af? Og friheden og åbenheden? Det, som vi var kendte for en gang i Danmark.
Mødet med Sharlaw fortæller mig, at det var det rigtige, vi gjorde i menighedsrådet, da vi sagde ja til, at irakerne måtte opholde sig i kirken. Det var det eneste, vi kunne gøre, hvis vi skulle være tro mod det evangelium, som vi prædiker i kirken.
Sharlaw er også en af Guds skabninger. Det har været mit livs afgørende øjeblik, da jeg mødte de irakiske asylsøgere. De, som blev udstødt af deres gamle land, Irak – og som nu også føler sig udstødt af det land, som de håbede kunne blive deres fremtidige land, Danmark. Og som nu lever i et ingenmandsland i krypten i Brorsons Kirke.
Da jeg mødte Sharlaw, gik det op for mig, at ingen mennesker skal være alene i verden. I kristendommens lys er vi skabte til at leve sammen. Det er ikke godt for mennesket at leve alene.
Sharlaw fortjener et liv med andre mennesker, som holder af ham. Han fortjener et liv, hvor han ikke konstant skal frygte for at blive forfulgt og for at miste livet. Han fortjener muligheder, frihed, kærlighed, retfærdighed, fred, glæde – og frem for alt: asyl.
Per Ramsdal er præst i Brorsons Kirke på Nørrebro
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Palle alene i verden
Jeg håber at Hr. Ramsdal vil anerkende følgende præmis:
Det er på ingen måde gratis for det danske samfund at lade denne udviste person blive i Danmark - Jeg mener at have læst at det statistisk set drejer sig om DKK 250.000 per år per person.
Så her fra en opfordring til at Hr. Ramsdal: Anbring dine penge der hvor du så elegant har anbragt din tale.
Med andre ord: Hr. Ramsdal betaler for den første ansøgers ophold i Danmark - Fuldt og helt. De øvrige udviste kan så finde lignende sponsorer.
Ind til han har gjort dette er det jo en billig måde at vise sit menneskesyn.
For det er jo en smule billigt at føre sig frem for andres penge.
Det er på ingen måde gratis for det danske samfund at lade denne udviste person blive i Danmark - Jeg mener at have læst at det statistisk set drejer sig om DKK 250.000 per år per person.
Så her fra en opfordring til at Hr. Ramsdal: Anbring dine penge der hvor du så elegant har anbragt din tale.
Med andre ord: Hr. Ramsdal betaler for den første ansøgers ophold i Danmark - Fuldt og helt. De øvrige udviste kan så finde lignende sponsorer.
Ind til han har gjort dette er det jo en billig måde at vise sit menneskesyn.
For det er jo en smule billigt at føre sig frem for andres penge.
Læs artiklen bag debatten her: Palle alene i verden
Capitalist siger sådan set alt hvad der behøves at siges.
Ellers må man jo blot endnu engang konstatere, at Danmark er kløvet i to i dette spørgsmål, og dertil hørende opfattelser af 'menneskesyn' og 'anstændighed' og hvad man ellers kan smykke sig selv med.
Jeg for min side må bare vende blikket mod himlen og udbryde: Føj, føj for en gang vammel selvfedme. Føj, for en klæg gang candy-floss. At der findes mennesker der kan falde for sådan noget forløjethed - jeg vil aldrig kunne fatte det.
Den fløj i dette spørgsmål som Ramsdal udlever på den mest ubehagelige, rendyrkede form antager helt ureflekteret at velfærdsstaten er en Særimner der kan brødføde alverdens fattige, og man derfor ikke behøver at konfrontere ubehagelige valg som 'hvem må vi sige nej til?'
Danmark er kløvet, og der vil aldrig komme nogen form for forsoning, al den stund at de problemer der kløver os er uløselige: Fattige mennesker vil banke på vores dør resten af alle nulevendes levetid, og der vil altid være flinke folk som Ramsdal til at lukke dem ind - mine landsmænd betaler, ligesom de betaler præsters lønninger.
Men skal vi ikke lige smøge ærmerne op, Per Ramsdal, og kigge på et par uløste mysterier:
Var Brorsons tilfældigt valgt, eller foregik der noget planlægning inden aktionen som du var indblandet i? Hvis ja, hvor længe før andre vidste besked med det var du involveret?
Hvilken rolle spiller tæskehold som det såkaldte Antifascistisk Aktion (AFA) i ordenshåndhævelsen omkring Brorsons?
Danmarks mest læste politiske blogger, Kim Møller fra Uriasposten, var for nylig med en ven på vej for at fotografere ved kirken. Nogle autonomtyper, dvs. formentlig AFA'er, stoppede dem på vejen derhen og truede dem til ikke at komme på Nørrebro. De kendte Kim Møllers identitet.
Hvad kender du til disse venstreekstremistiske grupperinger, Ramsdal, og er de direkte indblandet i din besættelse? Svar kun frit, Gud er dit vidne.
Til sidst et spørgsmål vedr. din egen lille verden: En arbejdsmiljørapport om forholdene i Brorsons Kirke tegner et billede af dig som, lad os skære lige igennem, en rigtig skidt og manipulerende ka'l. Hvordan skal menige danskere forene dette billede med din ordflom i denne artikel? Jeg har mine ideer, men hvad siger du egentlig selv?
Ellers må man jo blot endnu engang konstatere, at Danmark er kløvet i to i dette spørgsmål, og dertil hørende opfattelser af 'menneskesyn' og 'anstændighed' og hvad man ellers kan smykke sig selv med.
Jeg for min side må bare vende blikket mod himlen og udbryde: Føj, føj for en gang vammel selvfedme. Føj, for en klæg gang candy-floss. At der findes mennesker der kan falde for sådan noget forløjethed - jeg vil aldrig kunne fatte det.
Den fløj i dette spørgsmål som Ramsdal udlever på den mest ubehagelige, rendyrkede form antager helt ureflekteret at velfærdsstaten er en Særimner der kan brødføde alverdens fattige, og man derfor ikke behøver at konfrontere ubehagelige valg som 'hvem må vi sige nej til?'
Danmark er kløvet, og der vil aldrig komme nogen form for forsoning, al den stund at de problemer der kløver os er uløselige: Fattige mennesker vil banke på vores dør resten af alle nulevendes levetid, og der vil altid være flinke folk som Ramsdal til at lukke dem ind - mine landsmænd betaler, ligesom de betaler præsters lønninger.
Men skal vi ikke lige smøge ærmerne op, Per Ramsdal, og kigge på et par uløste mysterier:
Var Brorsons tilfældigt valgt, eller foregik der noget planlægning inden aktionen som du var indblandet i? Hvis ja, hvor længe før andre vidste besked med det var du involveret?
Hvilken rolle spiller tæskehold som det såkaldte Antifascistisk Aktion (AFA) i ordenshåndhævelsen omkring Brorsons?
Danmarks mest læste politiske blogger, Kim Møller fra Uriasposten, var for nylig med en ven på vej for at fotografere ved kirken. Nogle autonomtyper, dvs. formentlig AFA'er, stoppede dem på vejen derhen og truede dem til ikke at komme på Nørrebro. De kendte Kim Møllers identitet.
Hvad kender du til disse venstreekstremistiske grupperinger, Ramsdal, og er de direkte indblandet i din besættelse? Svar kun frit, Gud er dit vidne.
Til sidst et spørgsmål vedr. din egen lille verden: En arbejdsmiljørapport om forholdene i Brorsons Kirke tegner et billede af dig som, lad os skære lige igennem, en rigtig skidt og manipulerende ka'l. Hvordan skal menige danskere forene dette billede med din ordflom i denne artikel? Jeg har mine ideer, men hvad siger du egentlig selv?
Læs artiklen bag debatten her: Palle alene i verden
En noget barnlig vinkel, som er typisk for liberalister. I hele forløbet, hvor DK aktivt har støttet overfaldet og besættelsen af Irak på et bevidst forfalsket grundlag, samt deltaget i besættelsen (heldigvis mest civilt), har man ikke set anvendt denne form for logik. Men når man kommer til, at betale for nogle af de skader man er medansvarlig for, så er det pludselig lov og ret, og retfærdighed, der er i højsædet, mens de forbrydelser, man har været (måske kun indirekte) meddelagtig i, ikke rager én en papand. Og dem, der påtager sig et ansvar, de er nu blevet til svindlere og bedragere og plattenslagere, mens dem, der løber fra det, de er retfærdighedens håndhævere.
Føj for den lede!
Føj for den lede!
Læs artiklen bag debatten her: Palle alene i verden
Det er jo helt ved siden af at tale om hvor meget det koster at give en flygtning asyl i kroner og ører, - der er da ting der vejer noget tungere her.
Men, bortset fra det, så var Shalaw allerede i en ganske ung alder selvstændig og er en kvik ung mand, der sagtens kan forsørge sig selv! Ligesom de andre asylansøgere ønsker han at få lov til at arbejde, ikke kun bo i sikkerhed.
Hvor er jeg dog træt af den nedgørelse af mennesker der allerede ligger ned, - det ligner en "trend", men en højst modbydelig, og især uforståelig "trend".
Adskillige af de asylansøgere der har opholdt sig her i årevis har tigget og bedt om at få lov til at arbejde og gå i skole, - og nu skal de skoses for ikke at have fået lov. Selv dem der har fået lov til at tage en uddannelse har ikke måtte bruge den bagefter.
Nogle af dem er nærmest blevet invalideret både på krop og sjæl; det er psykisk tortur!
Jeg må rose Per Ramsdal og menighedsrådet for deres medmenneskelige forståelse og indsigt, samt alle støtterne i Kirkeasyl og alle de mange andre grupper, foreninger og enkeltpersoner, der bakker op om asyl til disse ganske få mennesker vi har ansvaret for ud af de 4½ million internt og eksternt fordrevne. En situation vi er medansvarlige for iflg. FN-resolutionen, som Justitsministeriet er forpligtet til at se at vi overholder!
Men, bortset fra det, så var Shalaw allerede i en ganske ung alder selvstændig og er en kvik ung mand, der sagtens kan forsørge sig selv! Ligesom de andre asylansøgere ønsker han at få lov til at arbejde, ikke kun bo i sikkerhed.
Hvor er jeg dog træt af den nedgørelse af mennesker der allerede ligger ned, - det ligner en "trend", men en højst modbydelig, og især uforståelig "trend".
Adskillige af de asylansøgere der har opholdt sig her i årevis har tigget og bedt om at få lov til at arbejde og gå i skole, - og nu skal de skoses for ikke at have fået lov. Selv dem der har fået lov til at tage en uddannelse har ikke måtte bruge den bagefter.
Nogle af dem er nærmest blevet invalideret både på krop og sjæl; det er psykisk tortur!
Jeg må rose Per Ramsdal og menighedsrådet for deres medmenneskelige forståelse og indsigt, samt alle støtterne i Kirkeasyl og alle de mange andre grupper, foreninger og enkeltpersoner, der bakker op om asyl til disse ganske få mennesker vi har ansvaret for ud af de 4½ million internt og eksternt fordrevne. En situation vi er medansvarlige for iflg. FN-resolutionen, som Justitsministeriet er forpligtet til at se at vi overholder!
Læs artiklen bag debatten her: Palle alene i verden
Sikke et miskmask af nonsens. Jeg er ikke Capitalist, og i øvrigt heller ikke liberalist, men Capitalist sætter fingeren på et problem som du snor dig udenom: 'Godhed' for andres penge, 'godhed' der ikke er godhed, fordi den kun handler om at fremvise egen fromhed i en her-og-nu situation, uden tanke på de langsigtede konsekvenser, og heller ikke forholder sig til det økonomisk, logistisk og menneskeligt umulige i at lade alle fattige og nødstedte i verden få indrejse i Danmark.
Var det 'godhed', Montaigne, der fik et folketingsflertal til at vedtage palistinenserloven i sin tid? Ved du hvor stor en andel der kvitterede ved at begå straffelovsovertrædelser i de efterfølgende år? Vil du sige at konsekvenserne af loven var 'gode'? Også for ofrene for disse lovovertrædelser?
Enøjet godhed som politik kan næsten ikke undgå at give bagslag, så meget desto mere fordi dem der betaler festen - os danskere - slet ikke indgår i overvejelserne.
Siden du bruger det velkendte ordvalg om en ulovlig krig er det næppe urimeligt at antage at du befinder dig ude på venstrefløjens overdrev. Måske helt ude på det ekstreme overdrev? Jeg synes heller ikke i dag at de vestlige lande skulle have sat mennesker og ufattelige millionbeløb ind på dette projekt, når udgangen bliver noget helt ude af kontrol, og det meget berømte irakiske demokrati vælger slyngler mindst lige så slemme som Saddam.
Men fri mig for din slags. Det handlede ikke om at angribe Irak, hvilket du også udmærket ved, men om at afsætte Saddam. Dette var i 2003. Når du nu pludselig kæder krigen sammen med asylansøgere, flere af hvilke vi ellers får tudet ørerne fulde om har været her i så og så mange år, altså længe før Irakkrigen, så manipulerer du.
Prøv lige at give mig svar på nogle helt konkrete spørgsmål:
Har Danmark ubegrænsede økonomiske ressourcer?
Hvis nej, så følger det logisk at de ressourcer der bruges på at forsørge herboende irakere skal tages fra noget andet.
Hvad skal der så skæres ned på? Indgår danskernes forhold, heriblandt som ofre for kriminalitet, overhovedet i dine overvejelser?
Hvem skal betale for livslang forsørgelse af hovedparten af disse irakere, inkl. deres familier og børn?
Hvor mange mennesker kan Danmark rumme?
Hvor mange tredjeverdensborgere skal have adgang til livslang forsørgelse i Danmark? Skal der være fri indvandring?
Hvis nej følger det logisk at nogle på et tidspunkt må afvises, også ægte nødlidende. Vil du så acceptere tvangshjemsendelser fordi vi ikke har råd til flere?
Hvis nej, hvad skal vi så gøre? Skal vi fortsætte med at lukke et ubegrænset antal ind, med sammenbrud af det danske samfund som konsekvens?
Nej, Montaigne, du kommer ikke med noget svar når problemstillingerne bliver så konkrete. Dit indlæg var lige efter bogen: Implicitte antagelser som betyder du er på godhedens side, men absolut intet der tager stilling til hårde menneskelige og økonomiske realiteter for dem der betaler festen, for de indgår slet ikke i dine overvejelser, og det var dette jeg ville illustrere ved at blive meget konkret.
Var det 'godhed', Montaigne, der fik et folketingsflertal til at vedtage palistinenserloven i sin tid? Ved du hvor stor en andel der kvitterede ved at begå straffelovsovertrædelser i de efterfølgende år? Vil du sige at konsekvenserne af loven var 'gode'? Også for ofrene for disse lovovertrædelser?
Enøjet godhed som politik kan næsten ikke undgå at give bagslag, så meget desto mere fordi dem der betaler festen - os danskere - slet ikke indgår i overvejelserne.
Siden du bruger det velkendte ordvalg om en ulovlig krig er det næppe urimeligt at antage at du befinder dig ude på venstrefløjens overdrev. Måske helt ude på det ekstreme overdrev? Jeg synes heller ikke i dag at de vestlige lande skulle have sat mennesker og ufattelige millionbeløb ind på dette projekt, når udgangen bliver noget helt ude af kontrol, og det meget berømte irakiske demokrati vælger slyngler mindst lige så slemme som Saddam.
Men fri mig for din slags. Det handlede ikke om at angribe Irak, hvilket du også udmærket ved, men om at afsætte Saddam. Dette var i 2003. Når du nu pludselig kæder krigen sammen med asylansøgere, flere af hvilke vi ellers får tudet ørerne fulde om har været her i så og så mange år, altså længe før Irakkrigen, så manipulerer du.
Prøv lige at give mig svar på nogle helt konkrete spørgsmål:
Har Danmark ubegrænsede økonomiske ressourcer?
Hvis nej, så følger det logisk at de ressourcer der bruges på at forsørge herboende irakere skal tages fra noget andet.
Hvad skal der så skæres ned på? Indgår danskernes forhold, heriblandt som ofre for kriminalitet, overhovedet i dine overvejelser?
Hvem skal betale for livslang forsørgelse af hovedparten af disse irakere, inkl. deres familier og børn?
Hvor mange mennesker kan Danmark rumme?
Hvor mange tredjeverdensborgere skal have adgang til livslang forsørgelse i Danmark? Skal der være fri indvandring?
Hvis nej følger det logisk at nogle på et tidspunkt må afvises, også ægte nødlidende. Vil du så acceptere tvangshjemsendelser fordi vi ikke har råd til flere?
Hvis nej, hvad skal vi så gøre? Skal vi fortsætte med at lukke et ubegrænset antal ind, med sammenbrud af det danske samfund som konsekvens?
Nej, Montaigne, du kommer ikke med noget svar når problemstillingerne bliver så konkrete. Dit indlæg var lige efter bogen: Implicitte antagelser som betyder du er på godhedens side, men absolut intet der tager stilling til hårde menneskelige og økonomiske realiteter for dem der betaler festen, for de indgår slet ikke i dine overvejelser, og det var dette jeg ville illustrere ved at blive meget konkret.
Læs artiklen bag debatten her: Palle alene i verden
citat:
Det er jo helt ved siden af at tale om hvor meget det koster at give en flygtning asyl i kroner og ører, - der er da ting der vejer noget tungere her.
Ja så, så det mener du altså. Men ligesom med Montaigne må man så spørge om du har overvejet de økonomiske realiteter i forhold til potentialet for fattigdomsflygtninge og virkeligt nødstedte?
Hvis det økonomiske ikke vejer tungt, har du så gode forbindelser til gratis mad, bolig og hospitalsophold m.v.?
Eller skal vi trykke nogle flere pengesedler?
Har du overvejet den mulighed at du bare vælger en nem måde at vinde spillet om hvem der er mest god, ved at komme med nogle uargumenterede postulater? Dette kaldes 'selvgodhed'.
Hvor gammel er du egentlig?
Det er jo helt ved siden af at tale om hvor meget det koster at give en flygtning asyl i kroner og ører, - der er da ting der vejer noget tungere her.
Ja så, så det mener du altså. Men ligesom med Montaigne må man så spørge om du har overvejet de økonomiske realiteter i forhold til potentialet for fattigdomsflygtninge og virkeligt nødstedte?
Hvis det økonomiske ikke vejer tungt, har du så gode forbindelser til gratis mad, bolig og hospitalsophold m.v.?
Eller skal vi trykke nogle flere pengesedler?
Har du overvejet den mulighed at du bare vælger en nem måde at vinde spillet om hvem der er mest god, ved at komme med nogle uargumenterede postulater? Dette kaldes 'selvgodhed'.
Hvor gammel er du egentlig?
Læs artiklen bag debatten her: Palle alene i verden
Jeg venter i øvrigt spændt på svaret på det spørgsmål jeg stillede i mit første indlæg:
HVAD ER FORBINDELSEN MELLEM PER RAMSDAL, KIRKEBESÆTTERNE, OG DET VENSTREEKSTREMISTISKE TÆSKEHOLD ANTIFASCISTISK AKTION (AFA)?
Det bliver spændende at få afklaret, for Kristeligt Dagblad laver jo ikke den slags undersøgende journalistik.
HVAD ER FORBINDELSEN MELLEM PER RAMSDAL, KIRKEBESÆTTERNE, OG DET VENSTREEKSTREMISTISKE TÆSKEHOLD ANTIFASCISTISK AKTION (AFA)?
Det bliver spændende at få afklaret, for Kristeligt Dagblad laver jo ikke den slags undersøgende journalistik.
Læs artiklen bag debatten her: Palle alene i verden
Jeg gentager så;
Men, bortset fra det, så var Shalaw allerede i en ganske ung alder selvstændig og er en kvik ung mand, der sagtens kan forsørge sig selv! Ligesom de andre asylansøgere ønsker han at få lov til at arbejde, ikke kun bo i sikkerhed.
Skal jeg skrive det med trykte bogstaver?
Hvis du mener noget med at blive personlig, når du spørger til min alder, - så bare drop det!
Men, bortset fra det, så var Shalaw allerede i en ganske ung alder selvstændig og er en kvik ung mand, der sagtens kan forsørge sig selv! Ligesom de andre asylansøgere ønsker han at få lov til at arbejde, ikke kun bo i sikkerhed.
Skal jeg skrive det med trykte bogstaver?
Hvis du mener noget med at blive personlig, når du spørger til min alder, - så bare drop det!
Læs artiklen bag debatten her: Palle alene i verden
Spørgsmålet om alder handlede om din fornemmelse for økonomiske realiteter - eller mangel på samme - og det ved du godt. Billig udenomssnak.
Man erklærer at man gerne vil forsørge sig selv, og så får man fribillet til Danmark? Er det sådan det hænger sammen?
Du har stadig ikke forholdt dig til det faktum, at dem der får tildelt opholdstilladelse koster det danske samfund et millionbeløb i gennemsnit årligt.
De penge skal komme et sted fra, og det er ikke fra fars og mors lommepenge til teenagedatteren.
Hvem skal betale festen, Pia?
Man erklærer at man gerne vil forsørge sig selv, og så får man fribillet til Danmark? Er det sådan det hænger sammen?
Du har stadig ikke forholdt dig til det faktum, at dem der får tildelt opholdstilladelse koster det danske samfund et millionbeløb i gennemsnit årligt.
De penge skal komme et sted fra, og det er ikke fra fars og mors lommepenge til teenagedatteren.
Hvem skal betale festen, Pia?
flexblock
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 2 | Sv. Logisk? |
Andreas...
31 min. siden |
| 55 |
Sv. sv. med tro og love |
Andreas...
40 min. siden |
| 34 | Sv. FORVARSEL |
pha
4 timer siden |
| 6 |
Sv. 10.000 kg børnepudder |
Flemming
4 timer siden |
| 1 |
Medien tage tingen for... |
Tony
5 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
