Freja Bech-Jessen |
3. august 2009
Den politiske indflydelse Eksperter er ikke i tvivl om, at de nye ældre fremover vil udgøre en magtfaktor uden sidestykke i dansk politik. Men spørgsmålet er, hvad de nye og stærkere ældre vil bruge deres magt til
Danmark er et paradis. Et pensionisternes paradis. Så kort og kontant lyder karakteristikken fra lektor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard. Han frygter, at Danmark i takt med, at landets demografi forandres, og andelen af pensionister vokser, vil udvikle sig til en form for helle for de ældre, mens landets yngste borgere forsømmes.
– I dag kan man næsten ikke åbne en avis uden at læse om krav til forbedringer i ældresektoren. Samtidig sætter hensynet til landets ældre hvert år et stadig tydeligere fingeraftryk på finansloven. Og den demografiske udvikling levner ingen tvivl om, at de ældres dominsans bare vil vokse sig større, siger han.
Fremtidsforsker ved Institut for fremtidsforskning Niels Bøttger-Rasmussen køber dog ikke denne profeti.
Han har gennem en årrække forsket i den ny ældregeneration og på den baggrund opstillet tre fremtisscenarier for, hvordan de kommende generationer af ældre vil forvalte deres alderdom.
I det ene scenarium vil alder fortsat spille en afgørrende rolle. De ældre vil arbejde målrettet for deres egne aldersbetingede interesser, og vi vil måske se et ældreministerium eller måske en ældreombudsmand, og de vil leve fysisk adskilt fra samfundets yngre borgere.
I det andet scenarium vil de ældre fortsat adskille sig fra samfundets øvrige befolkning, men være en fuldt integreret gruppe, der bidrager til samfundets fælles projekter.
Og i det tredje scenarie vil alderdommen helt blive aflyst. Alderen som begreb vil gå i opløsning, og man vil ikke længere blive defineret ud fra ens fødselsår, men ud fra ens interesser.
Niels Bøttger-Rasmussen tror selv mest på en kombination af de to sidste scenarier.
– Alder er allerede nu begyndt at blive mindre interessant. Vi ser flere og flere eksempler på mennesker, der strækker deres ungdom ud. De identificerer sig ikke med andre, fordi de har et aldersfællesskab, men fordi de har et interessefællesskab. Derfor er der heller ikke grund til at tro, at de ældre målrettet vil arbejde for entydigt at fremme de ældres sag eller stemme på partier, der appellerer særligt til en bestemt aldersgruppe, siger han.
Alderens smuldrende betydning vil derfor også få stor indflydelse på det politiske landskab, hvor partierne vil få sværere ved at målrette deres ældrepolitik, mener fremtidsforskeren.
Dansk Folkeparti har hidtil haft stor succes med at slå sig op på gamle danske traditioner og forsvare den svage ældre. Den historie kan partiet imidlertid få svært ved at sælge til de store 1968- generationer, der er rundet af venstrefløjen og ikke bare ser sig selv som humanister, men også globalister, mener lektor ved Århus Universitet Rune Stubager.
De veluddannede og ressourcestærke ældre vil samtidig have overordentligt svært ved at identificere sig med billedet af den svage gamle. Derfor vil Socialdemokraternes tanker om velfærdsrettigheder – der for eksempel skal sikre de ældre borgere et vist antal varme bade – måske heller ikke vække voldsom genklang hos den ny handlekraftige gruppe af ældre, der er vandt til at træffe deres egne beslutninger og suverænt bestemme, hvornår de tager et bad.
I stedet har Venstre med frie valg i ældresektoren bedre mulighed for at appellere til de ældre, der i stadig højere grad vil bestå af individualister.
– Den ældre befolkning i dag er mere broget end nogensinde før. Og den udvikling vil fortætte. Der vil fortsat kunne mobiliseres kræfter i ældrelandskabet, som vil arbejde for de ældres vilkår. Men der er ikke noget, der peger i retning af et egentligt parti eller en form for ældredominans. De nye ældre er ganske enkelt ikke interesserede i et pensionisternes paradis, for de ser ikke nødvendigvis sig selv som pensionister, lyder det fra fremtidsforsker Niels Bøttger Rasmussen.
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad