Det er rigtigt, at de ældre fylder mere og mere i den politiske debat, men det er vel ikke rigtigt, at sige, at "de ældre sætter sig på dansk politik"? og da slet ikke, når de ældre ikke deltager mere aktivt i det politiske liv og de politiske debatter.

Tidligere fyldte de ældre meget lidt i den politiske debat, så der er ikke noget mærkeligt i, at vi fylder mere i dag, hvor der flere og flere bliver ældre og er friske til at have et aktivt og udadvendt liv. Så hvad er problemet?

Ifølge artiklen er det så stort et problem, at man burde overveje at sætte valgretsalderen ned. Det var da en underlig slutning. Unge ned til 16 år bliver vel ikke mere politisk modne og bevidste af, at spørgsmål omkring ældrepolitik fylder mere og mere i de politiske debatter.

I Kristendemokraterne finder vi de politiske emner omkring ældres forhold vigtige, men det gør vi også omkring børn, unge og midaldrende.

Politik skal ikke handle specifikt om en bestemt aldersgruppes situation, politik skal handle om at skabe de bedst mulige rammer for alle mennesker, uanset alder.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Hvad er det nu for en mistænkeliggørelse af ældre? De har dog både arbejdet og samlet sociale erfaringer. Det er da mere end, man kan sige om de professionelle politikere, der gerne vil forære de 16-årige valgret.
I øvrigt er det ikke korrekt, at det kun er de radikale, der vil ophæve efterlønnen. Det vil LA også. At der så ikke er flere ældre på arbejdsmarkedet, er ikke nødvendigvis de ældres skyld. Det skyldes ikke mindst den alderschauvinisme, som de såkaldte forskere i artiklen så gladeligt giver udtryk for.
Der vil om få år blive brug for flere ældre på arbejdsmarkedet. I Tyskland taler nogle derfor allerede om at sætte pensionsalderen op til 69. Personligt synes jeg, det er bedst med en pensionsalder på 67 til mænd og 65 til kvinder, men hvis "forskerne" ville bearbejde deres egen indstilling til folk, der har mere erfaring, end de selv har, kunne det være en hjælp til at motivere flere til frivilligt at blive længere tid på arbejdsmarkedet.
Men at sætte valgretsalderen ned er plat alderschauvinisme. Den bør snarere sættes op til 21.

"Ifølge artiklen er det så stort et problem, at man burde overveje at sætte valgretsalderen ned. Det var da en underlig slutning. Unge ned til 16 år bliver vel ikke mere politisk modne og bevidste af, at spørgsmål omkring ældrepolitik fylder mere og mere i de politiske debatter."

Nemlig. Så skulle man stemme uden at være færdig med skolen, der jo har fået flere år lagt til som følge af bl.a. stigende indviklethed hos det offentlige OG erhvervslivet.

Dog er det morsomt, at nogen synes, der fra oven skal manipuleres med befolkningens politiske interesser, for at den kan nå til et fornuftigt resultat. For skulle man så ikke hellere HELT afskaffe demokratiet, når man nu sidder med facitlisten? Tankegangen er farvet af marxistisk klassekampsteori.

Hvad er det nu for en idiotisk ide med at påstå, at vi alle er ligedan, blot fordi vi tilhører en bestemt aldersklasse?
Påstår man, at alle 40 årige har samme interesser og derfor stemmer ens?
Hvad er der galt i, at vi forventer ordentlig mad og en håndstrækning, når vi bliver syge af al vor slid og slæb.
Er det så skrækkeligt, at vi ønsker at blive boende i det hjem, vi har slidt og lidt afsavn for at bygge?
Skal vi virkelig finde os i at tvinges til kommunal hundeæde til op mod 4000 om måneden?
Hvem vil købe det frivilligt?
Hvorfor skal vi finde os i, at kommunernes byrokrater og politikere bruger alle pengene til sig selv, så der ingen hjemmehjælp findes?
Hvordan betale for alt inklusive husleje, varme,tøj, transport, AL hjælp for under de 3000 kroner, der er tilbage af folkepensionen, når "nødrationen" er betalt?
Hvorfor skal vi finde os i,som her i Haderslev kommune, at "pensionister har ingen rettigheder".
Hvorfor skal vi finde os i at komme bagest i køen på hospitaler og få dårlig eller slet ingen behandling?
Hvorfor skal vi finde os i at blive betegnet som ikke-mennesker, som ældrebyrde.

Ser man bort fra de 68ere, der bare satte sig på magten, endnu mere bredbagede og skrupelløse end dem, de forjog, er vi en generation, der har slidt som trælle for at opbygge et godt samfund for vore efterkommere efter krigens sult, bolignød og søllehed.
Vi sled os selv op i håbet om en bedre fremtid for dem, der er børn og unge i dag.Navnlig kvinder, der skulle passe hjem,syge, gamle, mand og børn samtidig med fuldtidsjob, har slidt som få i historien.
Hvorfor skulle vi pludselig holde op med at interessere os for børn og unges velfærd?
Hvorfor skulle vi pludselig undsige al demokrati, blot fordi nogle gridske personager tegner fjendebilleder af os?
Har vi slet ikke fortjent blot en smule anstændig behandling for vor umage?

Jeg kan sagtens dele bekymringen over, at de, der i 60erne kun tænkte på sig selv og ved nepotisme og selviskhed ødelagde alt det, vi andre møjsommeligt byggede op, som pensionister bliver siddende på magten og pengene.
Men så vend jer da for katten mod dem og deres privilegier i stedet for os, jeres forældre, der kun vil jer og jeres børn det godt.

Hvis der havde været flest børn og unge i samfundet var der ingen forskere, der ville have fundet på, at stemmeretten skulle sættes op til f. eks. 25 år, for at få et "mere demokratisk" samfund.

Den måde at problematisere det forhold, at der snart er rigtig mange gamle på, viser at mange mennesker og indtil nu også mange politikere i vores samfund ikke regner ældre for noget. Deres behov "er os ligegyldige". De kan vente på plejehjemspladser, vente årevis på rollator eller andre hjælpemidler, vente på hospitaltsbehandling til de arbejdsføre er behandlet, betale fuld pris for psykologbehandling, hvis de er slået ned, mens yngre mennesker kan få psykologbehandling gratis efter de nye regler, betale ågerpris for mad, hvis de ikke selv kan klare sig. Faktisk har folketinget måttet sætte en kæp i hjulet på kommunerne for at undgå at de ældre plejehjemsbeboere, der pga afmagt og ælde ikke har noget valg, ikke skulle flås økonomisk for maden. Hvad er det for et samfund vi har udviklet ?

Jeg er meget uenig med Bo Nake i, at vi skal sætte pensionsalderen op til 67, men til gengæld mener jeg, at vi skal have nogle bedre seniorordninger, der gør det muligt og rimeligt for folk over 67 at få sin pension og samtidg være deltidstilknyttet arbejdsmarekdet, eksempelvis 2-3 dage om ugen.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Hvilket samfund? Et smart cost/benefit samfund! Men gennemført uhæderligt og unddragende sig debat. Det er f.eks. "vedtaget" at være det mest effektive at indføre enorme bøder for at køre uden togbillet. Men rent faktisk, skulle transportøren så ikke betale en afgift for at tilkalde politi, og beskæftige domstole og opkrævningsordninger, når han åbenlyst har SPARET sin egenkontrol væk? Den fandtes jo frem til engang i tresserne, så vidt jeg husker.

Det er formodentlig kun en lille del, af dem der nappes, der ville have taget med toget, hvis de var tvunget til det p.g.a. trafikselskabets egenkontrol. Så TABET for trafikselskabet er slet ikke i nærheden af en 30-dobling af en typisk unddragers manglende billetkøb i S-tog eller Metro. For så vidt der faktisk var så mange penge at hente, når alle betalte, kunne det nok sagtens betale sig at genindføre kontrol ved af- og påstigning. Måske dog nok kun i dagtimerne.

Men kontrollen er sparet væk, og kontrolafgiften pålægges det det offentlige at håndtere, med retsvæsen, politi og opkrævning, mens pengene tilfalder trafikselskabet. Hvilken "benefit" har en gennemsnitsborger af en sådan ordning? Hvornår var det, vi blev spurgt, om det var en god ide?

Hverken det, eller de af andre i debatten nævnte forhold bliver på noget tidspunkt genstand for offentlig debat. Det er de unge vindere med økonomisk uddannelse i heksedoktordiscipliner, der er de eneste sande profithævere med stilling og forfremmelse for at dreje befolkningen en knap uden det ses for nemt.

F.eks. er jeg overbevist om, at en eller anden cand.polit er blevet belønnet fyrsteligt af Postdanmark, for at opfinde et portosystem, der tvinger flest mulige til at overfrankere pga. de besynderlige takster. Ditto med opfindelsen at et "post-til-tiden-koncept" der naturligvis skulle fordyre normal postgang maksimalt.

Nu var det kun for mænd, at jeg fandt 67 år passende. Hvornår det skal være, må også afhænge af de jobs, man har haft. - Men du har en opgave. Du skal vise, at folk over 65 ikke bare har en værdi for samfundet i og med, at de er dem, de er, men at de faktisk også vil vise sig at være uundværlige på arbejdsmarkedet om få år. ( Sml. det tyske forslag om en pensionsalder på 69. I sig selv er forslaget urealistisk, fordi Tyskland først er i færd med at få pensionsalderen ført tilbage til 67. Men forslaget er symptomatisk.)
Problemet er, at nogle mennesker slides op på arbejdsmarkedet, mens andre næppe bemærker, at de er i job. (Pensionerede gymnasielærere siger nogle gange med stolthed: "Jeg har såmænd ikke engang lagt mærke til, at jeg er holdt.")
Vi har problemet med efterlønnen, at den er blevet misbrugt af mennesker, der ikke havde brug for den. Man kunne måske lade pension (efterløn) være afhængig af, hvor mange år, man har været på arbejdsmarkedet i stedet for biologisk alder. Nogle er kommet ud på arbejdsmarlkedet som 15-årige. Dvs. som 55 årige har de et 40-årigt arbejdsliv bag. Andre, typisk akademikere, kommer ikke i gang, førend de er 30. De burde så først kunne få pension som 70-årige.

Bo Nake, jeg har skam bemærket, at du skrev, at 67 år var en passende pensionsalder for mænd. Men hvad vil du med denne "kønsdiskriminering"? Nogle mænd bliver tidligere nedslidt end nogle kvinder.

Men jeg forstår godt dine inentioner med forslaget. Jeg tror dog ikke, at man skal hæve pensionsalderen generelt, hverken for mænd eller kvinder. I stedet skal man - gennem gode seniorordninger - gøre det attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet end de 65 år og give bedre muligheder for at trappe gradvist ned.

En god bekendt til mig, der er 66 år og bliver 67 år til februar, er ingeniør ved spildevandsafdelingen i kommunen, har fået en god seniorordning, hvor han arbejder tirsdag, onsdag og torsdag hver uge. Da han fyldte 65 lavede man ordningen gældende til juli i år med mulighed for forlængelse og her i juli har han forlænget den igen. Han er glad for tilknytningen til arbejdsmarkedet og vil gerne fortsætte så længe, han kan, men han er også glad for, at han kan nøjes med de 3 dage om ugen.

Vi skal have større fleksibilitet omkring overgang fra arbejdsmarked til pension.

Lige nu har vi stigende arbejdsløshed, i 2007 så det ud til, at vi inden for en kortere årrække ville komme til at mangle arbejdskraft, samtidig med, at vi har ca. 400.000 på overførselsindkomst. Nogle af dem vil kunne hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet, eksempelvis på deltid. Derfor lavede FOA og Kristendemokraterne i 2007 en fælles aftale for at skaffe arbejdskraft gennem den arbejdskraftreserve, vi rent faktisk har.

De to parter var enige om en politisk indsats, der skal få omkring hver fjerde dansker på andre overførsler end dagpenge ud på arbejdsmarkedet inden for de næste ti år, fordi en sådan målsætning var og er et ansvarligt og direkte svar på forudsigelserne om, at der kommer til at mangle over 100.000 hænder i den offentlige sektor om netop ti år. Alene inden for FOAs område vil der i 2015 mangle 35.000 ansatte i forhold til i 2007. Den i 2007 indgåede trekantsaftale ville kunne løse en mindre del af behovet for personale inden for blandt andet plejesektoren og servicesektoren, efter at der blev åbnet op for, at deltidsansatte kan gå på fuld tid.

Alt for mange går fra sygedagpenge til kontanthjælpsmodtagere fordi de har haft et alt, alt for stramt arbejdsmiljø.

Den psykiske og fysiske nedslidning som følger af alt for lave normeringer i vuggestuer og børnehaver, i folkeskolen, på sygehusene og i ældreplejen presser nogle gange de ansatte så meget, at de ikke kommer tilbage fra sygedagpengeperioden. I stedet bliver de kontanthjælpsmodtagere, og en del af dem må tage hele vejen frem til førtidspensionen. Den udvikling er ikke i orden.

Naturligvis er der mange førtidspensionister, som ikke længere kan eller skal arbejde. Deres situation kræver adgang til en forsørgerydelse, som er til at leve af. Det viser sig imidlertid, at godt en tredjedel af Danmarks cirka 240.000 førtidspensionister ønsker en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af et skånejob. På trods af denne efterspørgsel efter beskæftigelse har de nye kommunale jobcentre ikke fået til opgave at hjælpe de førtidspensionister, der ønsker at arbejde på fx nedsat tid, tilbage til arbejdsmarkedet. Med andre ord skal fx en ung kvinde, som er kommet på førtidspension på grund af en arbejdsskade, selv skabe kontakt til arbejdsmarkedet, efter at hun har genvundet en evne til at arbejde. Det holder ikke. Med en langt mere håndholdt indsats med direkte, vedvarende personlig kontakt og individuelt tilpassede tilbud vil de kommunale jobcentre kunne mobilisere rigtig mange danskere i den erhvervsaktive alder, som i dag er parkeret på midlertidige eller permanente offentlige overførsler. Kristendemokraterne og FOA ønsker derfor at åbne arbejdsmarkedet for førtidspensionister med en skjult arbejdskraftreserve, ved at forpligte jobcentrene til også at hjælpe denne gruppe ind på arbejdsmarkedet.

Også blandt efterlønsmodtagere kan der mobiliseres arbejdskraft. Mange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er i gennemsnit 60,5 år. Men tre fjerdedele af de, der normalt vil trække sig tilbage inden pensionsalderen, vil overveje at blive på arbejdsmarkedet, hvis de får tilbudt attraktive seniorordninger.

En målrettet og aktiv beskæftigelsesindsats over for sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og de førtidspensionister, som gerne vil have et skånejob, er menneskeligt set den eneste rigtige vej frem. De samfundsøkonomiske gevinster er også til at få øje på.
Såfremt denne målrettede og aktive beskæftigelsesindsats mobiliserer omkring hver fjerde dansker fra denne gruppe, vil det skabe et økonomisk råderum i størrelsesordenen 15-16 milliarder kroner. Dette provenu skabes overvejende på baggrund af færre udgifter til overførselsindkomsterne og i mindre omfang gennem et større indkomstskattegrundlag.

Både menneskeligt og økonomisk vil det være værdifuldt at få skabt nogle ordninger, der skaber mulighed for, at mennesker på overførselsindkomst får en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

@ BNJ. Jeg kan ikke se, at det er kønsdiskriminerende at give kvinder nogle fordele.
Men ellers vil jeg sige mange tak for, at du viser os jeres konkrete og meget detaljerede forslag. Jeg synes, det er meget værdifuldt. Men det er også lidt skræmmende. For det afslører jo et samfund, hvor man flytter rundt på mennesker i forhold til et ikke særligt menneskeligt system. Det er så åbenbart spillets regler, og kristendemokraterne vælger at spille med på spillet. Det er så den vej, man må gå, hvis man vil agere politisk, men jeg tror, de fleste vil foretrække at agere personligt - for så vidt det er muligt. Det sidste kan jo godt være vanskeligt.
Men m.h.t. trådens tema kan vi nok blive enige et langt stykke. Det gælder om at vise, at mennesker på + 60,5 faktisk har meget at give samfundet.