Forskning i alderdom hitter

Verden over investeres der milliarder i forskning i alderdommen. Lige fra sygdomme, der typisk rammer ældre, til viden om, hvordan man kan bremse aldringsprocessen. Alt sammen for at tackle en af fremtidens helt store udfordringer: De store generationer af ældre, som inden for få år vil stille nye store krav til sundheds- og plejesektoren.

– Det er virkelig et felt, der boomer. Befolkningsudviklingen gør, at det er nødvendigt. Og så er der sket en række gennembrud i de senere år, der har knyttet aldringsforskningen til områder, der traditionelt har været meget hotte: kræft, genetik og molekylærbiologi, siger Kaare Christensen, leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet.

En af de danske forskere, der har beskæftiget sig med aldringsforskning i over 20 år, er professor Vilhelm Bohr. Han bor og forsker i dag i USA, hvor han er afdelingsleder på USA's nationale forskningsinstitut om aldring:

– Der er enorm interesse blandt forskere og studerende for det her felt på verdensplan. Det er blevet frontlinjeforskning, hvor det for 10 år siden var andenrangs. Det er alle topforskerne, der går ind i aldringsfeltet, fordi de kan de fremtiden i det. Det er ganske enkelt på mode. Og det har jo en kolossal nyttevirkning, hvis man er i stand til at forbedre tilværelsen for de ældre, og så kan man samtidig spare samfundet for en frygtelig masse penge, siger Vilhelm Bohr.

Mange lande åbner "aldringsinstitutter" på deres universiteter, og der bliver sat penge af til store forskningsprogrammer, blandt andet i EU-regi. Og Danmark er rigtig godt med. Københavns Universitet har netop oprettet Center for Sund Aldring, der skal forske i blandt andet aldersrelaterede biologiske forandringer samt kroniske sygdomme som alzheimer, diabetes og hjerte-karsygdomme. Dekan Ulla Wewer på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fortæller, at man på centret samler danske og udenlandske topforskere, der skal undersøge aldringens mysterier og udfordringer på en tværdisciplinær måde:

– Der har altid været forskning i aldring, men den er blevet så meget stærkere, fordi det er tydeligt, at alle regeringer og sundhedssystemer bliver nødt til at se på det, ikke kun akademisk, men også fordi det er blevet meget samfundsrelevant, siger Ulla Wewer.

Det er ikke kun forsøg på at forlænge livet og at forbedre kvaliteten af de ældres liv, man forsker i. En af de ting, der blandt andet rykker herhjemme, er molekylærforskning – altså læren om biologiens allermindste byggesten og deres betydning for aldringen.

– Der er sket betydelige landvindinger, og man håber inden længe at komme frem med helt nye terapeutiske tilbud, der gør, at de ældre ikke får så mange aldersrelaterede sygdomme. Ikke mindst inden for cancer, hvor alder er langt den største risikofaktor – meget større end rygning, siger Vilhelm Bohr, der er med i det nye Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk