Han forsker i tidens tand

Woody Allen sagde engang, at det evige liv nok ville blive lidt kedeligt hen imod slutningen. Og det er da heller ikke kilden til evigt liv, der optager forskerne verden over. Men aldringsforskning har aldrig været højere prioriteret end i dag – faktisk er det et af de mest prestigefyldte forskningsområder på verdensplan i øjeblikket.

Årsagen er naturligvis den kommende demografi – altså sammensætningen af befolkningen.

I hele verden ser man med bekymring på de kommende kæmpe generationer af ældre, der, uanset at de er sundere end nogensinde før, kommer til at kræve både pleje og sundhedstilbud i en hidtil uset grad.

En af de danske forskere, der har beskæftiget sig med aldringsforskning – også før det kom på mode – er Vilhelm Bohr. Han er amerikansk gift og har boet i delstaten Maryland i USA i over 20 år, hvor han er afdelingsleder ved det nationale forskningsinstitut for aldring. Han har samtidig et professorat ved Københavns Universitet og er involveret i det nye Center for Sund Aldring samme sted.

– Vi ser jo en enorm stigning i aldersgennemsnittet i befolkningen på verdensplan. Folk lever længere og får færre børn, og derfor er vi på vej mod et meget ældre samfund, hvor vi bliver langt færre til at tjene penge, men samtidig skal vi tage os af mange flere. Det ser faktisk meget alvorligt ud. Et eksempel er Kina, hvor de som bekendt har haft en politik om at få meget få børn, og der har de virkelig fået øjnene op for problemet nu. Men generelt verden over er man interesseret i, hvordan man skal håndtere udfordringen. Og hvem der skal betale de store samfundsmæssige udgifter, siger Vilhelm Bohr.