S risikerer stagnation med Aukens død

Socialdemokraterne mister ikke blot en stemmesluger og erfaren politiker med Svend Auken. De mister også en politisk fornyer, vurderer Johannes Andersen, lektor i Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet.

- En stor del af den socialdemokratiske venstrefløj er død med Svend Auken. Og selvom det altid er besværligt med interne fløje og kaffeklubber, så er det også nødvendigt. En stor institution som Socialdemokraterne risikerer at gå i stå i en form for selvindlysende almindelighed. Det kan godt være, man opnår magt, men man udvikler ikke politik af det, siger han til Ritzau.

Johannes Andersen vurderer, at venstrefløjen i det gamle arbejderparti - der var opkaldt efter liste A's nu afdøde fyrtårn - nok har forholdt sig i ro i de seneste år, men at uroen ulmede under overfladen.

- Auken havde ingen praktisk position at kæmpe fra i de senere år. Men de få gange undervejs, hvor Auken har markeret sig, har man lagt mærke til det med det samme. Det skete både under Nyrup og Lykketoft, siger han.

Når Auken-fløjen sløvede de skarpe tunger, så var det ikke udelukkende et spørgsmål om position - det var også helt nødvendigt, mener Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

- Hvis man risikerer at slå sig selv ihjel ved at slås åbenlyst, er spørgsmålet, hvor attraktivt det er. Og det tror jeg, Svend Auken og flere andre har ræsonneret de seneste par år. Det er derfor, der findes en slags intern terrorbalance hos Socialdemokratiet. Bag overfladen kan der være kraftige modsætninger, men hvis man bliver ved med at slås, risikerer man, at der til sidst ikke er mere at slås om, siger han.