Hvis vores samfund til den tid ser ud som nu med gode ældreboliger og masser af aktivitetstilbud, kan jeg sådan set ikke blive gammel hurtigt nok. Men jeg kan godt bekymre mig for, at forhippelsen på at bruge penge og de opskruede forventninger til det materielle kan gøre det svært for fremtidige generationer.

Med al respekt så er socialministeren med digterens ord enten utilladelig dum eller duer ikke til sit embede.
Hvis embedsværket lyver groft for hende, må hun søge oplysning andetsteds for at erkyndige sig om virkeligheden for børn, syge og gamle.
Hun kunne passende begynde ved artiklen: Ægtefæller til kronisk syge føler sig ofte overset.
Senere kunne hun bevæge sig ud i virkeligheden og tale med de berørte i stedet for at mene, at når hun sidder på flæsket, så har alle det godt.

I øvrigt omtaler hun sig selv som en ravnemor, der ikke engang gider smøre madpakke til børnene.
Kære Ellemand. Hver dag tvangsfjernes børn for mindre. F.eks fordi de smurte brødskiver angiveligt er for tykke.
Hvis du vil se resultaterne af børnerovet, så læs venligst SFIs rapporter. Eller endnu bedre - spørg børnene.
Men for dine egne børns skyld, fortæl aldrig mere, at du ikke gider sørge for dem.

Gad vide om det ikke er bevidst, at en person som Ellemann har fået den post hun har? Systemet arbejder ofte på at begrænse hjælpsomheden eller helt udelade den og det må hun da være den rette til, for indsigt har jeg ikke set meget af hos hende, når det gælder mennesker med hjælpsbehov. Hun afspejler forkælelse og mangel på indsigt, erfaring, forståelse og respekt for den nederste del af samfundet.
En blind kan ikke lede en blind!