For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Gospel for et større selvværd til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gospel for et større selvværd

Billedkunstner Pernille Zinita er en af 160 kursister på årets to kurser om glad gospel på Haslev udvidede Højskole. --

- Bo Nygaard Larsen.

Annonce flexblock
flexblock

Ny kirkemusik Gospel er ikke bare gospel. Det handler om at finde ind til sig selv og se de muligheder, man også har. Det giver øget selvværd og livsglæde – og måske ligefrem lyst til at synge en solo. I disse dage afholdes kurset Gospel Gør Glad på Haslev udvidede Højskole

Allerede på afstand bryder de livsbekræftende lyde mandagsstilheden, mens den brede hoveddør på vid gab inviterer indenfor til en anden verden. På de gamle gange på Haslev udvidede Højskole blandes tramp med råb, skrig og mere formelig sang, og i den store sal i højskolens fjerneste krog holder kursusleder Janne Wind en Andrea-dukke op for kursisterne.

– Hende her kan vi lære noget af. Vi skal også have noget skingert med, og så skal I hele tiden huske på ordet "worth". Det handler om, at I skal have mere selvværd, siger hun.

For tredje år i træk afholder Haslev udvidede Højskole ugekurset Gospel Gør Glad. Det inkluderer ikke kun amerikanske sange på kopierede ark, men også stemmetræning, selvudvikling og åndedrætsterapi. Bag konceptet står Janne Wind, der er åndedrætsterapeut og uddannet sanger fra Rytmisk Musikkonservatorium, og hun mener, at det religiøse fundament, der er i gospel, kan føre folk frem til en større forståelse af sig selv.

– Vinklen her er, at folk skal arbejde med deres energi, så de kommer til at optimere deres liv. De bliver mere nærværende og øger deres livskvalitet. Det er altså gos-pelterapi, hvor musikken og det kristne ord er i centrum, og det er meget let at gå til, fordi gospel har en let og høj energi. Det er svært at synge gospel uden at komme i godt humør, siger Janne Wind.

Annonce
Hun definerer sin baggrund som almindelig folkekirkelig, og selvom hun har en fortid som kirkesanger ved Bagsværd Kirke, var det først, da hun begyndte at arbejde med gospel, at sjælen for alvor blev berørt.

– Da jeg begyndte at synge gospel, kunne jeg mærke, at der skete en ændring i mig. Jeg kom langt ind i mig selv, og jeg fik en stærkere tro med et anderledes forhold til Gud og Jesus. Jeg er hverken frelst eller gendøbt, men jeg føler, at udviklingen er uden for mine egne hænder, siger hun.

Langsomt begyndte hun at udvikle sin egen form for gospel, hvor det terapeutiske blev en naturlig del. Kunne hun selv røres af det, ville andre kunne det samme. Ved det første Gospel Gør Glad-kursus for to år siden, var der 50 tilmeldte, sidste år 110 og i år er der 160 kursister fordelt på to næsten udsolgte hold.

Billedkunstneren Pernille Zinita fra Nærum er med for anden gang. Hendes røde krøller bølger frem og tilbage, mens hun med skiftevis åbne og lukkede øjne lever sig ind i Janne Winds fortsatte instruktion. Hun står i forreste række og med sit brede smil ligner hun langtfra en, der engang ikke troede på sig selv.

– Men sådan var det sidste år. Da jeg kom herned, troede jeg ikke, at jeg kunne synge, og derfor stillede jeg mig bagerst i koret. Men langsomt blev jeg skubbet længere og længere frem, og til sidst turde jeg synge solo. Det var en fantastisk oplevelse, der gav mig et stort selvværd, siger Pernille Zinita, der nu synger i koret 3000 Gospel i Helsingør.

Kristendom og gospel hænger sammen, især i USA, men i de sidste 10-20 år i stigende grad også i Danmark, hvor gospelmusikken har bredt sig hurtigt. Alligevel bliver der ikke talt tro på kurset. Det er, mener Janne Wind, en af grundene til det store deltagertal.

– Alle har vi vores egen tro og syn på kristendommen, men vi forsøger ikke at presse et bestemt syn ned over hovederne på kursisterne. De skal have lov til at dyrke deres tro, som de vil, og på den måde fornemmer de en større frihed, når de er her, siger hun.

Det er Lone Salbæk fra Rødovre enig i. Hun betegner ikke sig selv som særlig religiøs og erkender, at hun repræsenterer en stor del af den folkekirkelige virkelighed.

– I gamle dage gik man i kirke om søndagen, nu går man til gospel om tirsdagen. Men det vil være flot, hvis vi kan få lov til at få vores musik med ind til søndagens gudstjeneste, siger hun.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Seneste blog-indlæg

flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Tror du, at religion er sundt for helbredet?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock