Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Rytmisk musik skal ud af kirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rytmisk musik skal ud af kirken

En rockgudstjeneste i Struer Kirke med et U2 kopiband. -

- Scanpix

12 debatindlæg Hold mig opdateret

Kirkens budskab er til ånden, ikke til kødet, lyder det fra flere kirkemusikere i protest mod den stigende brug af rytmisk musik i folkekirken

Rock, pop og gospelsang fylder i dag så meget i folkekirken, at den både overdøver og forstyrrer kirkens åndelige budskab.

Det er meldingen fra komponister og organister, som derfor slår til lyd for at fjerne den rytmiske musik fra kirkerummet.

Bekymringen deles blandt andet af komponist og kirkesanger Daniel Fladmose, der ser den voksende brug af rytmisk musik som en leflen for det populistiske og flygtige.

– Kirkens budskab er til ånden, ikke til kødet, og dér er det stik modsat med den rytmiske musik. Det er muligt, at man kan tiltrække folk, der ellers aldrig kommer i kirken, men når det sker på bekostning af det kristne budskab, er prisen for høj. Kirkens musik skal berige ånden og eftertænksomheden, ikke bare stå som en hektisk puls, der forstyrrer budskabet, siger Daniel Fladmose, der også har rejst kritikken i det seneste nummer af organisternes fagblad, PO-bladet.

Annonce
At Beatles og Kim Larsen har trængt Buxtehude og Bach for langt ud af kirken, mener også Poul Lykke Nielsen, organist i Sct. Nicolai Kirke i Rønne på Bornholm.

– Man siger, at kirken skal følge med tiden, og det er da rigtigt. Men kirken skal også vise, at den tror på sit budskab og ikke løbe efter tilfældige modeluner i håbet om at tiltrække flere mennesker. Samtidig er meget af den rytmiske musik, såsom gospel, baseret på traditioner og kirkelige sammenhænge, der slet ikke ligner den danske folkekirke, siger Poul Lykke Nielsen.

Samme holdning har Henning Nielsen, organist i Sankt Hans Kirke i Odense.

– Jeg kan godt se fornuften i, at man får nye salmer, men det bør ske inden for de rammer, der kendetegner folkekirken. Man kan da sagtens fylde kirken ved at proppe al slags underholdning ind i den, men det er næppe ønsket, siger Henning Nielsen.

Modsat kritikerne står Forum for Rytme i Kirken, FRIK, der netop ser brugen af rytmisk musik som en vej til at åbne kirken for en bredere gruppe. Og det kan sagtens ske uden at ramme kirkens åndelige budskab, mener Leif Rasmussen, formand for forummet.

– Kirken taler til det hele menneske, til både krop og ånd, og i den sammenhæng er det oplagt at bruge en musik, som mange mennesker møder og nyder i deres hverdag. Naturligvis er der grænser, og jeg kan godt se problemet i, at man i kirken eksempelvis synger gospel på amerikansk. Men så kan man jo forsøge at udvikle en dansk form for gospel og dermed give folkekirken en bredere profil, siger Leif Rasmussen.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Rytmisk musik skal ud af kirken

Morten Meiner, publiceret d.06/08 10:46 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rytmisk musik skal ud af kirken
Kære Poul Lykke, Fladmose og co.

Hvad så med os, der er glade for den rytmiske musik og finder megen velsignelse (!) heri? Skal vi så også ud af folkekirken?

mvh.

Morten Meiner
Sognepræst
Del Link

Rytmisk musik skal ud af kirken

vic, publiceret d.06/08 11:57 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rytmisk musik skal ud af kirken
Selvfølgelig skal man have musik i kirken som folk kan lide. Når de nyder at være i kirken bliver opmærksomheden skærpet over for ordet!
Det er simpelhen noget vrøvl at rytmisk musik stjæler ordet, tværtimod. Kedelige salmer som folk ikke forstår en pind af, pga af ord man ikke længere bruger i det dansk talende sprog, får dem til at blive fjern og irriteret og den irritation stjæler resten af opmærksomheden fra det øvrige der sker i kirken. Oplever det ofte selv og savner enormt meget gospelmusik og andet levende lovsangsmusik som gør mig glad og får mig til at ønske at være mere i kirken. Musikken i folkekirken er ikke målrettet de unge. Når jeg selv keder mig, er det svært at tage børn med i kirken.
Var der en kirke i nærheden med den form for musik jeg bedst kan lide, ville jeg vælge den til. Musik er en meget vigtig del for min deltagelse. Det handler om at blive opbygget i kirken og det er musikken med til, hvis man kan lide det. Hvis nogle ikke kan lide gospel, må de vælge det fra, men de behøver ikke tage det fra dem som elsker det!
Del Link

Rytmisk musik skal ud af kirken

fibiger, publiceret d.06/08 12:24 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rytmisk musik skal ud af kirken
Den her debat drejer sig vist mere om, at disse komponister og organister har opdaget, at deres levebrød er truet, når de ikke er i stand til at fremføre det, de kalder den 'kødelige musik'. Måske skulle de nærmeret granske deres egen kødelige lyst til mammon.
Del Link

Rytmisk musik skal ud af kirken

Simonsen, publiceret d.06/08 13:02 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rytmisk musik skal ud af kirken
De har helt ret! Gospelmusik taler til kødet! Og det er jo godt - for kødet er forudsætningen for, at vi kan blive frelst. Når vi ikke længere er i kødet (dvs. døde), så kan vi heller ikke blive omvendt længere. Altså er det kun godt, at gospelmusik taler til kødet.
Del Link

Re: Rytmisk musik skal ud af kirken

perharry, publiceret d.06/08 13:40 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rytmisk musik skal ud af kirken
Rytmisk musik skal ud af kirken. Det var ikke godt, der strøg både Buxtehude og Bach.
Del Link

Re: Rytmisk musik skal ud af kirken

Peter Fischer-Nielsen, publiceret d.06/08 14:02 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rytmisk musik skal ud af kirken
Se mit blog-indlæg:

http://e-religion.religionblog.dk/ja-tak-til-kropslig-og-global-kirkemusik--post19315

Vh

Peter Fischer-Nielsen
Del Link

Re: Rytmisk musik skal ud af kirken

moddysoul, publiceret d.06/08 17:53 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rytmisk musik skal ud af kirken
Ja undskyld mig... Da jeg så en del af indslaget fra TV2 News i formiddag (kl.9.00), kiggede jeg på kalenderen, og var sikker på at det var den 1. april.

Nej hvor er det småligt at komme sådan en kritik, hvad bilder I jer egentligt ind. Jo jeg er faktsik ret vred. Rytmisk musik kan faktisk være opbyggende, det er jeg sikker på. Jeg synger selv gospel, og i vores kor, er der mange ikke kristne, som får noget ud af musikken. Kan virkeligt ikke fatte at nogen er så snæversynede at tro at gospel kun taler til kødets lyster!!! Hvis gospel ikke har plads i folkekirken, så ved jeg ikke hvor den ellers skal opføres. Jo det er på engelsk, men det er et kristent budskab, såvel som i de gamle salmer i salmebogen, hvilke jeg intet har imod, tro nu ikke det. Men selv kritikerne må da vel kunne se, at gospel trækker folk i kirken, som ellers ikke kommer der. Og hvis jeg så får noget at sige, så har den klassiske musik nøjagtig lige så lidt plads i folkekirken, som gospel. Jo, det er det I siger... Tænk lidt over det.
Del Link

Re: Rytmisk musik skal ud af kirken

Mikkel J S, publiceret d.07/08 17:47 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rytmisk musik skal ud af kirken
Naturligvis skal kirken vaere fri for enhver populaermusik. Langt de fleste mennesker ved det ikke, men majoriteten er komplet hjernevasket af popkulturen, og det er bestemt ikke ligegyldigt, blot fordi man lukker oejnene for det. Den moderne kultur, som har stort afsaet i populaermusikken, skaber staerke trends for hvordan vi opfoere os og lever vores liv, det paavirker vores opfattelse af godt og skidt og aendre vores vaerdier. Saadanne aendringer er den hyppigste aarsag til krig og vold, ikke bare paa lang sigt, men i praksis.
Under de rette kulturelle betingelser, ville krig aldrig finde sted, tro mig! Men man skal kaempe mere for det end man tror. Vi er som mennesker langt mere begraensede end vi forstaar, og en maade at argumentere for det kunne fx vaere ved at henvise til danskernes maade at lave et fornuftigt budget, velvidende at folk doer af sult hver dag. Eller at mange gaar paa arbejde uden at give alt hvad de har for at skabe et produkt, der rent faktisk er vigtigt. Eller at de fleste mennesker ikke lader sig tilstraekkeligt indvoldvere i diskussioner til at kunne holde deres meninger fri fra populaere stroemninger. At man ikke af egen vijle vil goere ALT for at forstaa en andens holdning, selvom det muligvis er besvaerligt. Med begrebet populaermusik mener Daniel Fladmose og jeg den generelle kultur der haenger uadskilleligt sammen med fx pop, rock mm., passivitet og ligegyldighed, dovenskab og stilistiske elementer. Hvordan kan man overhovedet mene, at man selv har sit paa det rene, naar man lever, og andre doer.


At taenke klart er menneskets absolut svaereste og vigtigste disciplin, og der er lang vej igen, derfor forstaar jeg ikke at en i forvejen undertrykt kirke skal farves af enhvert populistisk indfald. Der maa vaere nogle professionelle musikere til at administrere kirkens musik, ligesom man har politikere til at diskutere politik, og kiruger til at operere. Det er simpel logik!
Del Link

Re: Rytmisk musik skal ud af kirken

Simonsen, publiceret d.07/08 22:04 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rytmisk musik skal ud af kirken
Hej Mikkel.

Jeg er nu ikke så sikker på, at kirke og professionalisme hører sammen. Vi taler jo ikke bare om en institution, men en kristen kirke! Helligånden er vigtigere end en professionel musiker, men helligånden kan tilgengæld ikke købet for penge. Men du har helt ret i, at populærmusikken og popkulturen er to sider af samme sag. Men, hvis de første kristne havde bestemt sig for at holde fast i at tale aramæisk eller hebraisk, fordi de mente, at dette sprog var mere rigtigt i en religiøs sammenhæng - så var vi aldrig blevet kristne i Danmark (eller resten af verden). Man valgte at udbrede evangeliet på græsk, der var det sprog som langt de fleste af datidens mennesker omkring Middelhavet kendte. Jesus blev også sendt ned til en syndig jord for at frelse menneskeheden, og vi må også fortsætte med at bevæge os rundt i denne syndige verden for at udbrede evangeliet. Kirken dør, hvis den bare en kulturbærer: Vi har et budskab vi skal ud med!!!
Del Link

Re: Rytmisk musik skal ud af kirken

Hennyras, publiceret d.08/08 11:57 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rytmisk musik skal ud af kirken
Gospelmusik kan sagtens tale til ånden. Specielt hvis den synges efter danske traditioner. Synger selv i et gospelkor, hvor det praktiseres.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock