Rytmisk musik er leflen for kødeligheden

Et gospelkor, der bruger alteret som scene. En begravelse, akkompagneret af Kim Larsens "Om lidt bliver her stille". En menighed, der klapper af organistens fremførelse af et kendt Beatles-nummer.

Tre eksempler på rytmisk musik i kirken og tre eksempler på alt det, som kirken ikke skal repræsentere.

Det mener i hvert fald komponist Daniel Fladmose, som i et indlæg i det seneste nummer af PO-bladet, fagblad for Foreningen af Præliminære Organister, langer hårdt ud efter brugen af den stigende brug af rytmisk musik i folkekirken.

Daniel Fladmose, hvad er problemet med rytmisk musik i kirken?

Helt principielt ser jeg den rytmiske musik som en modpol til den åndelighed, som kirkens budskab tager udgangspunkt i og er rettet imod. Den rytmiske musik er rettet mod kødet, den er baseret på pulsen. Du kan jo se, hvordan rytmisk musik får folk til at klappe i takt, nikke med hovedet og vippe med benene. Men dermed kommer musikken til at overdøve og stå i vejen for den ro og eftertænksomhed, der er betingelsen for at modtage det kristne budskab, ikke mindst i en så stresset tid som vores.

Men det behøver vel ikke at være enten-eller. Kan man ikke stadig holde fast i den traditionelle, klassiske kirkemusik og så supplere med en mere moderne rytmisk musik, også som et tilbud til nye grupper af potentielle kirkegængere?

Nej, det mener jeg faktisk ikke. Den danske folkekirke har i århundreder været et fællesskab for den kristne danske befolkning, og det bør den vedblive at være. Det er for fattigt at tro, at man hjælper kirken og det kristne budskab ved at satse på musik, der er "oppe i tiden". Det er for flygtigt og populistisk og en leflen for kødeligheden. Og igen: I en stresset tid, hvor vi hele tiden sms?er og tjekker vores facebook-profil, kan det virke oplagt at bruge rock, pop og jazz som underlægningsmusik, fordi disse genrer har samme hektiske tempo. Men det bør kirken ikke understøtte, tværtimod.