Af Johanne Duus Hornemann |
30. juni 2006
HUMOR FOR ALVOR: Humor er en menneskelig egenskab, ja faktisk en fejl, vi skal værne om, siger stand-up komikeren Carsten Bang, der til efteråret turnerer landet rundt med sit første soloshow
Når stand-up komikeren Carsten Bang har stået meget længe i en meget lang kø i supermarkedet, og personalet åbner en ekstra kasse, bliver han harm. Harm over dem, der står bagerst og ikke respekterer de stakler, som har ventet længe, men i stedet bare møver sig hen til den nyåbnede kasse, springer alt og alle over og kommer ud af supermarkedet på nul komma fem.
– Hvorfor ikke give plads til os, der har ventet? Det vil jeg gerne lave om, lyder det lidt småligt og bestemt, men ganske selvironisk fra den 40-årige komiker.
Han er ved at lægge sidste hånd på sit første soloshow "Har Satan en fætter?", som han turnerer landet rundt med fra den 26. oktober til den 13. december.
"Har Satan en fætter?" handler om, hvordan vi ihærdigt prøver at være gode mennesker og gøre det rigtige i hverdagen, men alligevel ofte ender i situationer, hvor vi kun tænker på os selv. Som i supermarkedet for eksempel.
– Selvom vi gør vores ypperste for at være gode mennesker, gør vi alle sammen noget dumt indimellem. Det er alt lige fra at undslippe skylden for at have lavet pletter på dugen til at slå et andet menneske ihjel. At vi fejler bekræfter også, at vi er mennesker, og selvfølgelig skal der være plads til skride lidt i svinget. Hvis der er en morale i showet, er den, at vi skal opføre os ordentligt, men heller ikke så pænt, at vi aldrig bryder grænser, siger han og opfordrer til at fejle med humor.
– Dem, der har helt vildt meget i indkøbsvognen, og som snyder i køen, kan for eksempel, når de vandrer forbi alle dem, der har ventet længe, sige: "Ja, jeg har jo lidt mere i vognen end jer andre, så jeg smutter lige foran."
I snart 15 år har Carsten Bang levet af at få folk til at grine, men det er første gang, at han tager på farten med sit eget show. Han var tilbage i 1991 kun en hovedopgave fra at færdiggøre sit studium som cand.merc på Handelshøjskolen i København, da han som en af de første herhjemme tog springet og gjorde scenen og hans humoristiske sans til sin profession.
– Jeg var fascineret af stand-up formen, som jeg kendte fra nogle lp'er med blandt andre den amerikanske stand- up-komiker Eddie Murphy. En af mine venner begyndte at lave stand-up på Café Din's i København, og det gav mig lyst til også at skrive jokes ned og optræde med dem.
Siden rullede karrieren, og Carsten Bang er i dag en af Danmarks mest populære stand-up komikere. Mange vil sandsynligvis kende hans ansigt og den drevne, jyske accent fra tv, og sidste efterår slog han også igennem som stand-up skuepiller på Betty Nansen i en nyfortolkning af Henrik Ibsens "Peer Gynt".
– Dengang handlede stand-up komikken stort set kun om at have det sjovt. Jeg levede af at fortælle jokes om jyder og københavnere og om at gå i byen og score damer. I dag bruges genren i høj grad til at sige noget med indhold. Der dukker unge komikere op nu, som virkelig har noget på hjerte, så hvis jeg var startet nu, havde jeg ikke haft mange chancer.
Men Carsten Bang er blevet ældre. Han går ikke i byen og "scorer damer" længere. Han har stiftet familie og bor i Svendborg og har med årene fået lyst til at lave komik med en pointe. Men også kun med en lille pointe, for humor er ikke til at grine af, hvis den løftede pegefinger er for stor.
Derfor er det ifølge ham selv kun en lille, bitte pegefinger, han vil række i vejret, når han om nogle måneder indtager scenen med "Har Satan en fætter?".
– Humor er netop fantastisk, fordi den ikke tager sig selv for højtideligt, og det må man heller ikke gøre som komiker. Jeg mister min troværdighed, hvis jeg tager mig selv alvorligt. Når man hører en politiker tale, bliver vedkommende ofte så snæversynet og alt bliver pludselig så entydigt. Sådan er journalister også. De har altid en vinkel, og sådan er det jo, men verden bliver meget ensidig på den måde, siger Carsten Bang.
Han synes næsten, det er morsomt, når en alvorsperson fra Dyrenes Beskyttelse taler om, at vi skal være gode ved dyr. Det bliver så formanende, at det er svært at tage alvorligt, mener komikeren.
– Verden er mere nuanceret end én, der tager sig selv alvorligt. Da Jesus lavede vand til vin, var hans tanke sikkert, at afholdsfolket også skulle have det sjovt. Og han gik på vandet. Det er da et nuanceret billede af, hvad der er muligt.
Carsten Bang er ikke en af dem, der mener, at humor skal gøre lidt ondt, før den kan gøre godt. Det er også muligt at more sig uden mål. Men der alligevel noget om den gamle læresætning "Humor er lig med tragik plus tid". Humoren aflaster den pinlige, ubehagelig eller forfærdelige situation, hvor ord ellers er en mangelvare.
– Efter 11. september var der mange store, amerikanske komikere, der sagde, at nu er ironien død, men i mine øjne er det netop humoren, der gør, at vi kommer videre. Under Muhammed-krisen stod alle stand-up'ere rundt om i klubberne og gjorde grin med den. Selvfølgelig er der hændelser, der kræver lidt mere tid end Muhammed. Når to højhuse og 3000 mennesker styrter i grus, griner man ikke lige med det samme, men venter lidt til det er kommet på afstand.
Når Carsten Bang skal forklare, hvad der humorens inderste væsen, holder han en lille tænkepause. Efter han har vævet lidt rundt i forskellige svarmuligheder, ender han med at læne sig op af en afdød filosofs udlægning: Humoren er det, der adskiller os fra dyrene.
– Dyr har ikke humor. Det er en menneskelig egenskab, en menneskelig brist eller en fejl, men en god fejl.
Han ser det som et privilegium ved sit job, at han kan få folk til skifte humør.
– For nogle år tilbage sad jeg på en fortorvscafé uden for Cirkusbygningen i København med en kammerat, mens en unavngiven trio optrådte derinde. Da showet var slut og folk begyndte at komme ud derfra, lagde vi mæke til, hvor nedslåede folk så ud. De så trætte ud og var døde i ansigterne. Da jeg så senere selv optrådte derinde, løb jeg ud, så snart showet var færdigt for at se folks ansigter. Heldigvis gik de grinende derfra, siger han med en skjult latter og tilføjer, at Linie 3 er vant til den slags jokes fra stand-up miljøet.
– Jeg har talt med Anders Bircow om det.
duus@kristeligt-dagblad.dkCarsten Bang
u40 år og professionel komiker. Født i Jebjerg i Midtjylland. Studier som civiløkonom ved Handelshøjskolen i København og Herning. Som stand-up-komiker er han blandt andet kendt fra klubben Comedy Zoo, hvor han har optrådt adskillige gange og adskille tv-shows med blandt andre Jan Gintberg. Han har desuden spillet med i filmene "Regel nr. 1" og "Villa Paranoia" og medvirkede i 2005 i Betty Nansens nyfortolkning af Henrik Ibsens "Peer Gynt". Han har også optrådt på udenlandske comedy-scener og drager til efteråret på turne med sit første store soloshow "Har Satan en fætter?". Han bor i Svendborg og er stedfar til en dreng på otte.
uHvad er humor kort fortalt?
– Humor er det, der adskiller os fra dyrene – ud over at vi går med ur.
uHvad er din yndlingsvittighed?
– En kvinde siger til Groucho Marx: En dag møder du en kvinder, der er smukkere end jeg, og så glemmer du alt om mig. Nej nej, svarede Groucho Marx, jeg skriver da til dig.
uHvad er den morsomste historie, du har læst?
Det er "Without feathers" af Woody Allen, som jeg læste i et fly på vej hjem fra USA. Jeg sad og grinede højlydt, mens jeg læste.
uHvad er det morsomste, du har set på film, tv eller scene?
– Det er "Halløj på badehotellet" med John Cleese. Det kan jeg grine af igen og igen.
Alle ved, det er dejligt at more sig. Men forskningen er i stigende grad blevet opmærksom på, at humor også gavner menneskers helbred, trivsel, popularitet og ydeevne. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad, hvad humor egentlig skal gøre godt for. Dette er seriens syvende artikel.
Læs alle artikler i serien på
KRISTELIGT-DAGBLAD.DK
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad