Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Massakren i Gujarat venter på retsopgør til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Massakren i Gujarat venter på retsopgør

Shabana Pathan (i midten) så sin far og lillesøster blive brændt under massakren i Gujarat i 2002, som kostede over tusind mennesker livet, flest muslimer. Hendes mor (til højre) har lige siden håbet, at de skyldige ville blive straffet, så hun måske kunne finde fred og komme videre med sit liv. --

- Poul Bonke Justesen.

Kommenter Hold mig opdateret

Religiøs kamp Shabana Pathan så sin far og treårige søster blive brændt ihjel af hinduaktivister under Gujarat-massakren i 2002. Få er draget til ansvar for de mere end tusind drab, men nu har Højesteret genåbnet en række sager, og delstatens leder skal undersøges for sit medansvar

– Der vil snart ske noget helt galt i Gujarat. Jeg kan mærke det, sagde Munna Khan Pathan til sin familie i Indiens vestlige delstat. Den urolige far til tre døtre fik ret i sine anelser. En morgen lød der pludselig voldsomme råb fra en stor gruppe mennesker, der havde retning mod det muslimske kvarter i Gulbarg Society i Ahmedabad.

150-200 hinduaktivister kom stormende i kaki-shorts og røde T-shirts. Ansigterne var farvet sorte, og de havde en tilak – hinduernes rituelle mærke – i panden. Flokken nærmede sig i høj hast, råbene blev højere:

– Død over muslimerne! Tag hjem til Pakistan!

Og det var ikke en tom trussel. I hænderne havde de sværd, håndgranater, syre på flaske og benzin på dunke.

Annonce
Sådan husker 17-årige Shabana Pathan begyndelsen på den 28. februar 2002 – en dag, hun aldrig helt har sluttet fred med.

– De huggede med sværdene og hældte benzin ud over folk, som de bagefter satte ild til. Nogle kvinder blev voldtaget. Jeg nåede at gemme mig i et rum, men min far og søster på tre år blev trukket ud af huset. Jeg så dem brænde ihjel, fortæller Shabana Pathan stille, mens hun har øjnene rettet mod gulvet eller tomt ud i luften.

Den blodige dag i Gulbarg sluttede med, at aktivisterne lagde flere af ligene på række og brændte dem. Omkring 110 muslimer blev dræbt i denne bydel. Massakren fandt sted over tre-fire måneder i store dele af Gujarat, hvor mere end tusind mennesker døde.

Som omkring 140.000 andre personer blev Shabana Pathan hjemløs. Hun kom i flygtningelejr med sin søster og mor i et halvt år, hvorefter en muslimsk organisation stillede et primitivt boligområde med beskidt vand til rådighed. De har aldrig hørt fra myndighederne. Her lever hun nu sammen med 180 familier en isoleret tilværelse i en nærmest glemt – eller hengemt – ghetto uden for Ahmedabad. Som en dårlig samvittighed, delstaten har fjernet af syne for selv at komme videre.

Angrebet, Shebana Pathan beretter om, er siden blevet kendt som Gujarat-opstanden – det værste religiøse angreb i nyere tid i Indien.

Der var tale om en hævnaktion, efter at 58 hindupilgrimme brændte ihjel i en togvogn. Skylden blev rettet mod en gruppe muslimer, men en undersøgelse har siden vist, at det måske var et uheld.

Den efterfølgende pogrom var formentlig vel planlagt, og politiet menes at have medvirket i drabene.

I syv år har der været mistanke om, at ansvaret kan placeres i det politiske system, helt op til regeringslederen Narendra Modi fra det hindunationalistiske parti Bharatiya Janata Party, BJP. Menneskerettighedsorganisationer har tidligere anklaget statsledelsen for at have instrueret angrebene ved blandt andet at hindre politiets indgriben.

Som i mange andre muslimske områder kom politiet mistænkeligt sent frem, mener Shabanas mor, 39-årige Aabeba Pathan, der nu er enke.

– Mange angreb skete på samme tid, og politiet greb ikke ind før sent på aftenen hos os. Derfor er jeg overbevist om, at ansvaret går helt op til Modi, og det er skammeligt for en regeringsleder. Modi har altid arbejdet på at gøre livet godt for hinduerne og værst muligt for muslimerne, siger hun.

Narendra Modi opfattes som en af BJP?s høge, der deler vandene i befolkningen. I Gujarat har han ledet delstatsregeringen i tre perioder, og særligt blandt hinduerne ser mange ham som en politiker, der bærer Indien frem.

Men nu har Højesteret offentliggjort, at Modi skal undersøges for sit ansvar under massakren.

I Gujarat, der ligger i det såkaldte hindubælte, fik Modi endnu en gang flest stemmer ved det nylige parlamentsvalg. Lige så meget Modi er foragtet i store dele af landet, lige så meget er han hyldet i Gujarat-bastionen.

Raushabh Vyas, 30 år, har støttet BJP i sit halve liv og er aktiv i en af de lokale vælgerforeninger i Ahmedabad. Han takker Modi for sin og Gujarats fremgang.

– Med Guds og Modis hjælp har vi fået rejst Gujarat og skabt den største økonomiske fremgang i Indien. Det turde jeg ikke tro på for 10 år siden. Vi har fået bedre veje, industriel udvikling og arbejdspladser. Også kvinderne har fået bedre muligheder. Nu kan de gå på gaden sent om aftenen uden at blive antastet. Alt dette har Modi skabt, siger Raushabh Vyas.

Han har selv oplevet et løft op i Indiens store middelklasse via sit sælgerjob i plasticindustrien. Nu har han fået en større lejlighed på 120 kvadratmeter sammen med hustruen og de to døtre.

Modi har formået at forandre Gujarats skrantende økonomi til den hurtigst voksende delstat i Indien, hvor man ligefrem taler om en Gujarat-model for udvikling.

Narendra Modi er også kendt som en streng og kraftfuld leder, der som en domptør har tæmmet og effektiviseret det ellers ofte korrupte bureaukrati i Indien. Han har en stærk karisma på talerstolen, hvor han gennem tiden har holdt flammende og forførende taler. Særligt da han og BJP indtil for få år siden stod for en markant hindunationalistisk ideologi.

– Men nu ser det anderledes ud. "Hindutva" (et hinduistisk værdisæt, der forbindes med BJP?s nationalisme, red.) hører fortiden til. "Udvikling" er det nye mantra i Gujarat, lyder det fra en anden Modi-tilhænger, Vikas Thakor.

Men som i mange forhold i Indien kan man finde langt mere under overfladen, end man umiddelbart ser og hører. Modis kritikere mener, at han har taget en pæn og poleret maske på, der udstråler religiøs tolerance, men indenunder er det stadig den gamle Modi, der har styrket sin magt ved at så splid mellem landets muslimer og hinduer.

Da Højesteret offentliggjorde, at den vil undersøge en række drabssager til bunds, skrev den indiske avis Mail Today i en leder, at Modi ikke kan løbe fra sit ansvar under massakren i 2002:

– Hr. Modi siger krigerisk, at han ikke har noget at undskylde for. Måske bærer han ikke en personlig skyld, men som regeringsleder på dette tidspunkt må han acceptere, at han har en del af det moralske ansvar for de frygtelige begivenheder, mente avisen.

I Gujarat er hindunationalismen måske nok gemt, men glemt er den ikke. Hverken hos BJP-støtterne i Gujarat, i Kongrespartiet eller hos de mange ofre for hindu-angrebene i 2002, der stadig ikke er rehabiliteret.

Raushabh Vyas bakker ikke kun op om den kontroversielle politiker, fordi han har skabt gode forretningsmuligheder. Han gør det også, fordi han mener, at Modi beskytter hinduismens kulturarv. Han er fortørnet over, at Kongrespartiet i lang tid har særbehandlet muslimerne med kvoter på universiteterne. Derfor er hinduerne under pres fra den muslimske minoritet. Raushabh Vyas mener, at BJP med rette har ført en hårdere kurs over for de urovækkende muslimer, særligt over for terroristerne i nabolandet Pakistan.

– Modi har statueret nogle eksempler og slået ned på de problemer, der var i muslimske områder i Ahmedabad. Tidligere var jeg bange for at blive skudt, når jeg gik der. Det er jeg ikke mere, så Modi har gjort byen mere fredelig, siger han.

Når BJP-tilhængerne bliver spurgt til massakren i 2002 og anklagerne mod Modi, er svarene næsten enslydende. De ser det som løse påstande fra medierne og Kongrespartiet, der vil ødelægge Gujarats og Modis succes. Desuden var det muslimerne selv, der indledte med at angribe hinduer i togvogne, lyder forklaringen ofte.

Den udlægning køber 28-årige Sayed Aftab Hussain ikke. Han er muslim, støtter Kongrespartiet og mener, at Modi har skabt kløfter mellem delstatens befolkning.

– Forholdet mellem hinduer og muslimer er heldigvis blevet bedre de seneste år i Gujarat. Jeg har kun oplevet diskrimination enkelte gange, når sikkerhedsfolk har kropsvisiteret mig mere end hinduer, fordi der kan være frygt for muslimske angreb i Indien. Jeg føler mig mere fri, end jeg ville gøre i Pakistan. Men Modi har skabt splid mellem hinduer og muslimer, og jeg tror også, at han har et medansvar for angrebene i 2002, siger Sayed Aftab Hussein.

Tilbage hos familien Pathan, 15 kilometer og en verden væk fra den positive udvikling i Ahmedabad, mangler man også stadig at få svar på, hvem der egentlig brød brutalt ind i deres liv og ændrede det for altid. Og hvem der har ansvaret for, at angrebene kunne ske, uden at nogen greb ind. Familien er kommet videre med små skridt på egen hånd, men føler, at der er lang vej til at finde ro igen.

Shabana Pathan har afsluttet 10. klasse, hvor hun fik enkelte hindu-venner. Nu hjælper hun sin mor med at sy sarier, den indiske kvindedragt, så de akkurat har nok til at leve for i lejligheden på 15-20 kvadratmeter, hvor de bor tre personer. Hun har et godt fællesskab med de andre muslimske familier, men tør ikke gå alene uden for området.

– Meget er forandret i forhold til vores liv før 2002, for min far og søster er her ikke mere. Jeg kommer mest til at tænke på ham, når vi er til et bryllup. Nu drømmer jeg om at få et godt liv igen, lidt lige- som før, hvor vi gik ud i parker, siger Shabana Pathan.

Hendes mor frygter, at der kan komme flere angreb mod dem, og at de bliver nødt til at bo i det isolerede område resten af livet. Men hun er begyndt at se lysglimt. Højesterets beslutning om at undersøge regeringsledelsens ansvar og åbne en række drabssager giver nyt håb om, at deres situation måske vil blive taget alvorligt i fremtiden.

– Jeg har ikke tillid til politikerne og slet ikke Modi, for vi har på intet tidspunkt fået hjælp i vores situation. Men nu forsøger man omsider at finde de skyldige, og det kan måske hjælpe mig med at komme videre, siger Aabeba Pathan.

udland@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​