Asyl. Da Ninn-Hansen viste humanitært sind

Integrationsminister Birte Rønn Hornbech (V) har gjort det klart for hele verden, at hun ikke agter at tildele de irakiske asylsøgere i Brorsons Kirke en humanitær tilladelse til at blive i Danmark.

Hun antyder, at hun slet ikke har lovhjemmel dertil. Det er ikke rigtigt: Selv om lovparagraffen de sidste år er blevet tolket meget stramt, kunne hun i morgen bruge den til fordel for disse sagesløse mennesker.

I 1988, da jeg var engageret i et frivilligt arbejde for at bistå libanesiske asylsøgere i Danmark, havde vi en "restgruppe" på omkring 50-60 enlige mænd, der ikke kunne opnå flygtningestatus. Så trådte daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) til og sørgede for, at disse mænd fik en opholdstilladelse. Dengang var der både paragraf 9.2.2 (humanitært ophold) og paragraf 9.2.4 (ophold af andre grunde) i Udlændingeloven. Paragrafferne blev retsgrundlaget for, at asylsøgerne fik lov til at blive i Danmark.

Hvorfor gjorde Ninn-Hansen det? Han fik en henvendelse fra Anker Jørgensen (S),der bad justitsministeren om at tage hensyn til libaneserne. Ninn-Hansen var allerede i 1985 begyndt at tildele humanitært ophold til libanesiske familier af hensyn til børnene. Regeringen mente, at Danmark ikke kunne tillade sig at sende familier tilbage til Libanons krigslignende situation. Derefter blev det besluttet også at tage sig af de enlige mænd.

Forståelsen mellem Ninn-Hansen og Anker findes formodentlig ikke i noget dokument, men jeg var til stede hos Socialdemokratiets leder for at briefe Anker om årsagerne til, at der var god grund til at skåne de libanesiske mænd. Jeg fik senere at vide, at de fik en opholdstilladelse.