Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Jeg vil bringe den danske kulturarv ud til alle til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg vil bringe den danske kulturarv ud til alle

En af Carina Christensens mærkesager er at få aktiveret den tredjedel af danskerne, der ikke benytter sig af kulturtilbudene. Det er noget, hun vil arbejde hårdt for fra sin plads i hjørnekontoret i Kulturministeriet på Gl. Strand i København. -

- Leif Tuxen.

Fakta

Carina Christensen

Født den 8. november 1972 i Fredericia. Datter af møbelfabrikant Egon Christensen og medhjælpende...
Læs mere

Kulturens magthavere

Dette er det sidste afsnit af Kristelig Dagblads interviewserie med kulturens magthavere. De...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kulturminister Carina Christensen (K) beskyldes for at mangle visioner for kulturen, men er faktisk i gang med sit store projekt "Kultur til alle", som skal løfte kulturen i provinsen og sætte fokus på værdien af at kende de danske rødder

På mange måder har den konservative kulturminister gjort, hvad en god borgerlig minister skal gøre: nemlig holde afstand til kunstverdenens indre anliggender. Alligevel er hun i den grad kommet i vælten – uden selv at have gjort særlig meget for det. Men netop dér ligger problemet.

Carina Christensen blev lige fra sin start som kulturminister i september 2008 beskrevet som en politiker uden interesse for og indsigt i kulturen, og hun er løbende blevet kritiseret både af oppositionen, markante kulturpersonligheder og selv af borgerlige politikere. Bannerfører for den utilfredse flok har på det seneste været formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, som selv har lagt billet ind som "en bedre" kulturminister og de seneste dage indledt en kulturpolitisk offensiv. Hun skyder blandt andet med skarpt efter ministeren og beskylder hende for at ville afblæse den vitale værdidebat. Desuden har kulturordførere fra oppositionen i Kristeligt Dagblad beskyldt ministeren for manglende ambitioner for landets egnsteatre, billedkunst, spillesteder og litteratur med mere.

Annonce
For hvad er Carina Christensens ambitioner for den danske kultur? Hun kunne jo nemt dykke ned i posen med problemer, hun arvede fra sin forgænger, da hun i september 2008 trådte til som kulturminister, og som oppositionen bliver ved med at klandre hende for ikke at gøre noget ved: et radiomarked uden alternativer til DR's dominans, et nyt medieforlig, som kan medføre en lukning af DR's P2, et lukningstruet TV 2, en række kulturinstitutioner i økonomiske vanskeligheder og så videre. Desuden er bogen kommet i knibe på grund af færre biblioteksfilialer, boghandlere, der drejer nøglen om som følge af frie bogpriser, finanskrisen, omstruktureringer på bogmarkedet samt truslen fra digitale alternativer.

Men Carina Christensen tager ikke disse ting så tungt. Forhandlingerne om P2 er udskudt til foråret, og det ser slet ikke så sort ud på de andre områder. Bogen er hun for eksempel ikke så bekymret for, snarere begejstret over de mange nye og større biblioteker, som satser på digitale medier og et moderne tilbud til borgerne – og så gør det ikke så meget, at der er lidt længere til biblioteket end før.

– Man kan selvfølgelig sige, det er ærgerligt, at filialer lukker. Men det, vi får som erstatning, er positivt. Der er aldrig før bygget så mange nye, store og flotte biblioteker. I min egen kommune (Middelfart, red.) er det nye bibliotek byens stolthed og et kulturelt fyrtårn med spændende nye samlinger og digitale tilbud. Jeg tror ikke, at folk har noget imod at køre lidt længere for det, siger Carina Christensen, som peger på en pulje på seks millioner kroner, som modtræk til netop det problem: en række projekter med bogbusser, bogcaféer og andre modeller, der sikrer, at bøger kommer ud i landdistrikterne.

Carina Christensen er desuden godt tilfreds med, at hun er med til at gøre op med bogbranchens kartelagtige ordning med faste bogpriser, når bogpriserne til næste år bliver helt liberaliseret, til trods for at flere i branchen, som følge af krisen, har vendt på en tallerken og ønsker sig tilbage til de gamle tider med faste priser. De mener, at den smalle litteratur er kommet i klemme på grund af supermarkedernes billige bestsellere – og det bringer dog rynkerne frem på ministerens pande.

– Erfaringerne viser, at frie priser er det mest fornuftige og sikrer flere adgang til bøger. På den måde har det tjent et godt formål. Det, der dog bekymrer mig, er den smalle litteratur. Det skal vi have fokus på. Jeg har holdt møder med forlagene, som pusler med et udvalgsarbejde og vender tilbage til mig med et oplæg. Jeg har ikke set konsekvenserne endnu, men vi skal være parat med en løsning, hvis de opstår. Men vi skal ikke tilbage til faste priser.

Carina Christensen holder fokus på sin mærkesag, der går ud på at bringe kulturen ud i landet til alle danskerne. De sidste par måneder har hun tilbragt på de danske landeveje for at besøge lokale kulturinstitutioner og kulturpersonligheder og lytte til, hvordan det går med lokale kulturprojekter i et samarbejde mellem flere kommuner. Danmarksturnéen er et led i regeringens kulturaftaler med kommunerne, der sikrer dem en del af puljen på 20 millioner kroner, som når ud i landet.

Carina Christensen vil have flere danskere til at tage del i og udnytte landets kulturtilbud. Målet er at få aktiveret den tredjedel af danskerne, der ifølge en kulturvaneundersøgelse ikke har noget forhold til de danske kulturtilbud. Besøgene i provinsen skal munde ud i et større kulturpolitisk udspil, som præsenteres til efteråret.

– Regeringens kulturaftaler med kommunerne har nået et niveau, hvor vi kan dele al den viden, der er derude, og løfte kulturen i hele landet. Jeg vil have fat i den store gruppe af danskere, der ikke bruger kulturtilbuddene, siger Carina Christensen.

Hvad har overrasket dig mest på din turné?

– Jeg har fået rigtig meget ud af de mange individuelle besøg. Folk er meget tilfredse med, at jeg kommer ud til dem og i høj grad lytter og anerkender, at de bruger mange kræfter i kommunerne på kultur. For det gør de. Der er masser af gode tiltag derude, som kan inspirere andre kommuner. Man kan for eksempel sagtens få et godt forhold til et teater eller et museum, selvom det ligger uden for bygrænserne, siger kulturministeren, som håber, at hendes projekt vil skabe større forståelse for de danske rødder og den danske kulturarv.

Hvorfor er dette projekt så vigtigt for dig?

– Det handler om kulturdannelse. Derfor er det vigtigt, at man husker at inddrage børn og unge. Det er vigtigt for kulturarven, den danske historie og de grundlæggende værdier i samfundet. Der er mange danskere, som slet ikke har noget tilhørsforhold til dansk kultur. Vi skal have gjort kulturtilbuddene attraktive for dem også.

Hvad mener du, når du siger bredere og mere folkelig kultur?

– Jeg mener ikke bredere eller folkelig kultur! Jeg vil sikre, at kulturoplevelser er relevante for moderne mennesker anno 2009. Det skal for eksempel ikke være en støvet og kedelig oplevelse at gå på biblioteket. Jeg vil sikre, at der er tilbud, som rækker ud og møder borgerne, hvor de er.

– Et godt eksempel er skulpturerne ved stranden i Århus. Her er det lykkedes at trække kulturen ud i det offentlige rum. Hvis de havde stået indenfor i et lukket rum, var der nok mange, der ikke ville se det. Nu kan alle komme og nyde naturen samtidig. Det er et flot eksempel på, hvordan man taler til brugerne og danskerne på en ny måde.

Men du vil jo ikke tilføre området flere midler. Hvordan kan det så lade sig gøre at løfte opgaven?

– Kommunerne bruger mange penge på kultur, og det er og skal være nok. Jeg vil ikke komme løbende med penge og stille en masse krav, men i stedet skabe god dialog og se på, hvad de vil gøre med de penge, de kan få. Jeg kan fornemme, at man er parat til at gå til et højere niveau og dele ud af erfaringerne og løfte kulturen nationalt. Hvis man havde bange anelser inden kommunalreformen på kulturens vegne, kan man ånde lettet op.

Hvad vil du pege på som noget særligt, du har gjort, hvis du om nogle år skal se tilbage på din tid som kulturminister?

– Jeg håber, flere vil opleve kultur, kulturarv og vores historie som noget vigtigt, som skal gives videre til børnene og børnebørnene. Det er vigtigt, at vi kender vores rødder, især i en tidsalder, hvor tingene går så hurtigt, og der er mange påvirkninger. Jeg tror, at det er nu, der er brug for forståelse for historien og kulturarven, og det skal vi bruge den moderne teknologi til. Vi har brug for noget at samles om. Det er ærgerligt, når mange siger, at det er vi ikke en del af. Vi skal have dem med indenfor.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​