De russiske raketter slog livet ud af kurs

Den meningsløse fortælling om krig og forfald findes overalt i Ergneti, og sammen med andre landsbyer tæt på den sydossetiske grænse har disse byer skrevet det foreløbigt sidste kapitel i en lang historie om internt fordrevne flygtninge i Georgien. Antallet af internt fordrevne er nu oppe på mellem 220.000 og 240.000 mennesker, og konflikten sidste år føjede omkring 40.000 til listen.

Flere hjælpeorganisationer har i årevis arbejdet med flygtningene, men efter konflikten sidste år er den georgiske regering vendt 180 grader i spørgsmålet om de internt fordrevne.

Til en stor donor-konference i Bruxelles i oktober sidste efterår indvilligede lande fra hele verden i at betale omkring 23 milliarder kroner til genopbygningen af Georgien. En del af pengene går til at lappe huller i det sociale system og den georgiske infrastruktur, men også hjælpeorganisationerne kan mærke, at der er kommet en kapitalindsprøjtning sammen med en generel opmærksomhed fra den vestlige del af verden til det forarmede land.

Det helt store behov for de internt fordrevne er tag over hovedet, og det georgiske indenrigsministerium har nu endelig vedkendt sig denne opgave. Siden sidste efterår er nye genhusningsprojekter indledt med jævne mellemrum. Ingen kender hele forklaringen på, hvad denne vending skyldes, men dels er der blevet øremærket penge fra forskellige donorlande, og derudover mener nogle, at præsident Saakashvili ønsker at samle så meget folkelig opbakning, som han kan få, oven på nederlaget i august. Mange i Tbilisi mener, at Sydossetien og Ab-khazien er tabt for Georgien, og derfor bliver Saakashvili tvunget til at forholde sig til de internt fordrevne fra de to autonome stater, for det synes utænkeligt, at de kan vende tilbage.

Nogle af de nye landsbyer, som regeringen har etableret i løbet af efteråret, finder man 30 kilometer syd for Ergneti, lige nord for byen Gori. Langs vejen ligger 400 huse i snorlige rækker, hvert hus måler 56 kvadratmeter, og på matriklen bor der typisk mellem 4 og 10 mennesker.

Tamasi Beruashvili på 32 år var politimand og boede i Eredvi, som var en georgisk kontrolleret landsby i Sydossetien. Hans familie var en af de 900 familier i Eredvi, som alle flygtede. Hele efteråret boede de rundt omkring på skoler og børnehaver i Gori og Tbilisi, mens de ventede på at få anvist et nyt hjem. 10 af familierne fra Eredvi bor nu i et af de nye huse; resten er spredt rundt i andre genhusningslandsbyer.

Staten har stillet huset til rådighed, og indtil videre betaler den også for el og vand, ligesom familierne får et beløb på 100 kroner om måneden pr. person. Hele foråret har FN's Verdensfødevareprogram, WFP, leveret mad til en række af genhusningsbyerne, men det er forskelligt, hvor godt det fungerer fra sted til sted. Der hersker en stor usikkerhed, for de fleste familier ved ikke, hvad der skal ske, og mange går stadig med et stille håb om at kunne vende tilbage til deres egne hjem og oprindelige landsbyer. Tamasi Beruashvili har stadig arbejde som politimand, men han er en af de få heldige her i byen.

I Ergneti, hvor mennesker som Zaide har ønsket at flytte tilbage, har de modtaget et engangsbeløb fra staten på 77.000 kroner, der skal dække alle udgifter og tabt arbejdsfortjeneste på ubestemt tid. Umiddelbart kan det lyde af meget, men der er flere i området, der har mistet hus og indbo for mere end 260.000 kroner, og med den manglende udsigt til fast indtægt er det kun et spørgsmål om tid, før pengene fra staten slipper op.

Dansk Flygtningehjælp og Care International har med støtte fra FN's Flygtningehøjkommisariat, UNHCR, og EU bygget små møblerede hytter til de tilbagevendte i randzonen syd for den sydossetiske grænse, hvor ødelæggelserne har været størst. Zaide og hendes søn bor nu i en af de hytter, som Dansk Flygtningehjælp har sat op ved siden af det afbrændte udeskur og køkkenhaven. De er taknemmelige for den hjælp, de har fået, men konstaterer også, at det ikke er nok til at vende tilbage til den hverdag, de havde.

Et år efter granaterne fløj over Ergneti er der nu ro, men nogle indbyggere frygter, at der vil komme skyderier i forbindelse med årsdagen. Beboerne syd for Sydossetien må affinde sig med et liv i limbo, hvor de skal være klar til at dukke sig, hvis eller når uroen igen blusser op.

udland@kristeligt-dagblad.dk