En gammeldags ung mand

– Jeg er ikke vokset op med klassisk musik og kommer i det hele taget ikke fra et specielt musikalsk hjem. Min interesse for musik begyndte vel egentlig, da jeg som barn fik et keyboard fra Fætter BR i fødselsdagsgave. Da mine forældre så, at jeg hurtigt lærte at spille på det, fik vi et klaver, og jeg fik klaverundervisning. Der har jeg vel været 9-10 år, og det var nok der, jeg fik øjnene op for den klassiske musik, siger Daniel Fladmose, der betegner den klassiske musik som "den naturlige vej at udvikle sig, når man har hørt tilstrækkelig meget rytmisk musik".

– Skal jeg sige det groft, betragter jeg ikke rytmisk musik som kunst. Og når den endelig begynder at få karakter af kunst, bliver den klassisk, siger Daniel Fladmose.

Indtil videre har Daniel Fladmose blandt andet komponeret en hyldest til det nordiske fællesskab, opført ved et arrangement i Norrköping, der er svensk venskabsby med Odense. Men det næste værk er så småt på vej, og denne gang handler det ikke kun om musik, men også om videnskab.

– Jeg er ved at komponere et stykke, der skal bevise en fejl i Darwins evolutionsteori. Darwin sagde, at adfærd ikke har en forbindelse med motivation, men der vil jeg skrive et stykke, der viser, hvordan instrumenternes indbyrdes adfærd netop har betydning for den videre udvikling, siger Daniel Fladmose, der selv er katolik efter sin mor, der er spansk.

At han kan lyde elitær og generaliserende med sin kritik af den rytmiske musik, ved Daniel Fladmose godt. Men den kritik tager han gerne på sig.

– Jeg ved godt, at der er rytmisk musik, som også arbejder med nogle af de elementer, man finder i den klassiske musik. Men for mig står det bare som tom overflade. Mit ønske er at skabe klassisk musik, der både lyder godt og samtidig hylder Gud og videregiver skønheden i det kristne budskab, lyder det fra den 19-årige komponist.

kirke@kristeligt-dagblad.dk