Et stigende antal danskere får øjnene op for teosofien, en nyreligiøs retning, som har rødder tilbage i slutningen af det 19. århundrede. Antallet af danskere, som går til meditationsseancer i Teosofisk Forening og tror på, at vi omgiver os med usynlige åndelige vejledere, er steget fra blot 300 mennesker på landsplan i 1980 til 1200 i 2000, hvilket er det seneste år, der foreligger tal for. Og tendensen ser ud til at fortsætte.

Det mener i hvert fald René Dybdal Pedersen fra Aarhus Universitet, som netop har skrevet en ph.d.-afhandling om teosofien i Danmark.

– Mit indtryk er, at det siden 2000 er gået fremad både inden for deciderede teosofiske grupper, men også inden for de grupper, som er inspireret af teosofien, siger han og påpeger, at den nye religiøse retning passer godt ind i vores tidsånd. Teosofien knytter sig ikke til fasttømrede religiøse dogmer, men giver det enkelte menneske mulighed for at tilpasse troen individuelt.

Men tidsånden alene har ikke givet teosofien succes.

– Det er nødvendigt at have personer, som er initiativrige, og det er afgørende, at man er god til at markedsføre sig selv, samtidig med at man skal have en god økonomi, fortæller René Dybdal Pedersen.

En af de mest aktive og kendte teosoffer herhjemme er idéhistoriker og formand for Center for Levende Visdom i Århus, Søren Hauge. Han har også et bud på, hvorfor teosofien vinder frem Danmark.

– En af årsagerne er helt sikkert, at vi ikke adskiller hoved og hjerte. Fornuften får lov at være med. For eksempel behandler vi paranormale oplevelser lige så naturligt som fysiske oplevelser. Fortæller du, at du har talt med en afdød i en drøm, slår vi det ikke hen, men anerkender det som en virkelig oplevelse, men uden at det skal være det store mystiske cirkus, siger Søren Hauge.

René Dybdal Pedersen mener ikke, at danskerne bør frygte teosofiens fremvækst. Mens Torben Kirkegaard, medarbejder ved Dialogcentret, som med et tværkirkeligt udgangspunkt beskæftiger sig med nyreligiøsitet, ser problemer.

– Teosofien er ikke farlig på samme måde som Scientology og kan ikke betegnes som en sekt. Men der er noget farligt i den måde, de betragter det enkelte menneskes frelse på. Hvert enkelt menneske er nemlig selv 100 procent ansvarlig for egen frelse, man er så at sige sin egen autoritet, og det kan være ubærligt for nogle. Man kan risikere at bryde sammen, hvis ikke man er psykisk stærk, siger han.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk