Line Vaaben |
11. august 2009
Kommende ældregenerationer skal være indstillet på, at fremtidens hjælp og pleje bliver udført af computere og robotter
Hvem skal made fru Jensen anno 2020, når hun selv har mistet evnen til at føre skeen op til munden? Det skal en spiserobot.
Så får hr. Jensen måske tid til at tage en konsultation med lægen over computeren, der netop har modtaget målinger af Jensens blodsukker via et elektronisk plaster. Imens sørger robotstøvsugeren for at fjerne nullermændene bag ægteparrets sofa.
Fremtidens ældre bliver mindre afhængige af menneskelig hjælp og i højere grad støttet af computere, robotter og anden teknologi.
Og det er ikke science fiction eller noget, der ligger langt ude i fremtiden. Spiserobotten "My Spoon" har allerede været afprøvet af ældre i Odense, computerkonsultationer kører som forsøg på Sydfyn, og robotstøvsugeren er allerede i handlen.
– Morgendagens hjælpemidler skal ikke længere kun give bedre førlighed eller bevægelse – på sigt handler det om at give de ældre mulighed for at leve et mere selvstændigt liv, mens man støtter og skærper de funktioner, der svigter, siger Christian Graversen, konsulent i sundhedsteknologi, Dansk Industri.
Og behovet har aldrig været større. Blandt andet derfor har eksport af danske hjælpemidler udviklet sig eksplosivt de sidste 10 år med en femdobling af væksten og en eksport på seks milliarder kroner sidste år.
Årsagen er naturligvis den globale demografiske udvikling med mange ældre og færre til at tage sig af dem. Hvilket også er grunden til, at EU-Kommissionen for nylig udpegede hjælpemiddelindustrien om et "lead market initiative".
En af årsagerne til, at Danmark klarer sig så godt, er vores store offentlige sektor, påpeger Troels Oliver Pedersen, projektleder på Center for robotteknologi, Teknologisk Institut:
– Det offentlige er indrettet med stort volumen, mange ydelser og faciliteter og mange personer med høj professionalisering i forhold til andre lande. Og det er krumtappen i den videre udvikling af det her eksporteventyr. Og så har der været et cashflow fra det offentlige, for eksempel er det på grund af frit valg-ordningen med høreapparater, at vores branche har udviklet sig, siger han.
Og netop fordi både forskning og udvikling boomer både herhjemme og internationalt, er hjælpemidler et felt, der de senere år har gennemgået en enorm udvikling: Fra at være mekaniske instrumenter er hjælpemidler i stigende grad elektroniske og digitale.
Også dér har vi en fordel i Danmark, påpeger Christian Graversen.
– I den forbindelse er det en stor fordel, at danske ældre ikke er forskrækkede over at prøve noget nyt. Det skal selvfølgelig stadig være enkelt og funktionelt. Og mange forventer, at den generation, der går på pension nu, som er meget veluddannet og har haft god kontakt med det digitale samfund, kommer til at have endnu lettere ved den nye hjælpemiddelteknologi, siger han
Og så er der stigende efterspørgsel på løsninger med et lækkert design.
– Mange af de mennesker, der udstyres med hjælpemidler, skal leve med dem i rigtig mange år. Hjælpemidlerne skal være i deres synsfelt hele dagen, og derfor ønsker de også, at det er pænt at se på. Og så er de pensionister, der kommer nu, væsentligt mere krævende, og den rigeste generation af ældre, vi nogensinde har haft i Danmark. Mange af dem har måske allerede et B&O-anlæg eller en Apple-computer i stuen, og derfor er tanken om lækre og designede ting en del af deres hverdag, siger han.
Han påpeger, at udviklingen af hjælpemidler har ændret sig hen imod at være meget mere drevet af brugernes behov:
– Tidligere fandt man en løsning og sagde: Det her skal du bruge. I dag forsøger man at få en dialog med dem, der bruger det, om hvordan det skal virke.
De fleste aftagere af hjælpemidler er gamle mennesker. Tal fra Sverige viser, at 70 procent af alle hjælpemiddelbrugere er over 70 år.
Uden hjælpemidler ville mange ældre være meget mere begrænsede i deres hverdag, og i en fremtid med færre hænder er værktøjer, der kan gøre borgeren mere selvhjulpen meget efterspurgte. Men det skal være nemt at bruge, fortæller Leif Lytken, direktør i Dansk Rehab Gruppe, brancheorganisationen for hjælpemiddelproducenter:
– Det ville jo være en stor hjælp, hvis syge og ældre nemmere selv kunne klare den personlige hygiejne assisteret af for eksempel robotter. Eller få mulighed for at bevæge sig mere rundt, selvom de ikke længere er mobile – ikke med rollator, men med mere moderne elkøretøjer. Og i den forbindelse er det jo uhyre vigtigt, at det, der bliver lavet, kan håndteres enkelt af borgeren, så man ikke skal være professor for at bruge det, siger Lytken.
Ifølge Christian Graversen er udviklingen inden for hjælpemidler en del af en større bevægelse i sundhedsvæsnet:
– I mere end 40 år, har man sagt til folk: Du er patienten og jo mere passiv og modtagende, jo bedre. Nu går hele indsatsen på at styrke patientens egenskab til egenomsorg: De skal styrkes i at passe sig selv og deres egen familie. Og der kan teknologien være med til at hjælpe. Den kan være med til at give folk en selvtillid, der skal til og samtidig fremme trygheden. Men det skal aldrig være sådan, at man føler, man bliver tilsidesat og udstyret med teknologi, understreger han:
– Det skal være en forlænget arm for de dygtige folk, der holder øje med en.
vaaben@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad