De unge skal have en salmetradition i folkekirken, som de kan genkende, ellers taber de lysten til at gå i kirke. Derfor er de folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer parat til at kæmpe for en rytmisk salmesang, som de unge kan forstå. -
- Anders Debel Hansen/Scanpix
Claus Vincents |
11. august 2009
De folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer vil kæmpe for en salmesang, som de unge kan forstå
De unge skal have en salmetradition i folkekirken, som de kan genkende, ellers taber de lysten til at gå i kirke. Derfor er de folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer parat til at kæmpe for en rytmisk salmesang, som de unge kan forstå. Skal den unge generation indtage sin naturlige plads i folkekirkens gudstjeneste, går det gennem mere rytme.
En gruppe ansatte organister i folkekirken med komponist Daniel Fladmose i spidsen har ellers gjort sig til talsmænd for, at rytmisk musik skal helt ud af folkekirken, for klassisk musik med orglet i centrum er den eneste måde, vi musikalsk kan forkynde og hylde Gud på. Men det synspunkt deles ikke af det kirkelige børne- og ungdomsarbejde, som dog heller ikke ønsker at afskaffe det historiske orgel som et centralt element i gudstjenesten.
En stor del af folkekirkens officielle gudstjeneste er fyldt med sang og musik, faktisk så meget, at Den Danske Salmebog er gået hen og blevet vigtigere end Bibelen for mange. De nye rytmiske salmer med nutidige melodier er så småt begyndt at vinde indpas i den officielle salmebog, senest i 2002, da den nuværende udgave af salmebogen blev autoriseret og taget i brug året efter. Det blev dengang hilst med tilfredshed fra børne- og ungdomsarbejdet.
– Jeg er uforstående over for det synspunkt, at den rytmiske musik skal ud af folkekirken, siger KFUM-Spejdernes generalsekretær, Niels Johan Geil.
– Det er vigtigt, at gudstjenesten appellerer både til børn, unge og modne, til kirkevante og kirkefremmede. Derfor skal vi ikke afskære os fra at bruge nogle særlige midler til at ramme en bred gruppe. Det er vigtigt, at børn og unge også føler sig inkluderet i den ugentlige højmesse. Men det er også vigtigt, at der er genkendelige elementer for dem, der er knap så meget indstillet på det nye. Det er en balance. For de lidt mere kirkefremmede vil det også være vigtigt, at de kan genkende noget fra deres barndoms gudstjeneste, siger Niels Johan Geil, som samtidig understreger, at han ikke tror, at "Vorherre har en særlig forkærlighed for orgelmusik fra 1700-tallet".
I KFUM og KFUK har man netop udgivet en helt ny sangbog, Puls, med mange flere rytmiske sange end i den gamle foreningssangbog, oplyser formand og sognepræst i Haslev Ole Thomsen.
– Hos børne- og ungdomsorganisationerne synes vi, at det er helt centralt, at der sker en fornyelse af den kirkelige sang- og musiktradition, som kan formidle evangeliet til den unge generation på en anden måde. Det handler ikke om at kaste traditionen over bord, for vi vil stadig bruge de velkendte kernesalmer. Men det er et indskrænket syn at mene, at Guds ord kun kan formidles gennem orgelmusik. Det har vi ikke råd til over for vores børn og unge, siger Ole Thomsen.
Hos FDF er holdningen, at folkekirken skal gøre alt, hvad den kan, for at flere får lyst til at gå i kirke, også fra den unge generation.
– Den nye salmebog har faktisk en række rytmiske salmer af komponister, som vi i børne- ungdomsarbejdet har brugt i en årrække. Det har været en meget tiltrængt fornyelse. Den måde, gudstjenesten afvikles på, også rent musikalsk, er afgørende for, om budskabet kommer igennem. Og de unge opsøger os eller kirken, når der bliver taget nye virkemidler i brug. Medmindre man ønsker færre i kirken, tror jeg, man skal bruge en nutidig kommunikationsform. Et orgel er et udmærket instrument til de mange gode kernesalmer, som alle aldersgrupper nyder at synge. Men klaveret eller koret skal oftere skubbes mere frem som ledsagere til mere rytmisk musik. Det er noget, der appellerer til børn og unge, men også til voksne, som kan genkende musikken fra det liv, man ellers lever til daglig, siger generalsekretær Ulrich Piltoft.
Også De grønne pigespejdere ønsker, at der skal være musik i gudstjenesten, som børn og unge har et forhold til.
– Noget af det egner sig til orgel, og andet gør måske ikke. Men det er et vigtigt signal for kirken at sende, at der også bliver spillet musik, som de unge kan genkende. Der kan også optræde andre instrumenter end orglet i gudstjenesterne. Det er vigtigt, at tradition og fornyelse går hånd i hånd, så gudstjenesten også appeller til børn og unge. Så kan man jo altid diskutere, hvor grænsen skal gå, siger Susanne Ravn, generalsekretær i De grønne pigespejdere.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad