Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Unge forsvarer rytmisk musik i kirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge forsvarer rytmisk musik i kirken

De unge skal have en salmetradition i folkekirken, som de kan genkende, ellers taber de lysten til at gå i kirke. Derfor er de folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer parat til at kæmpe for en rytmisk salmesang, som de unge kan forstå. -

- Anders Debel Hansen/Scanpix

3 debatindlæg Hold mig opdateret

De folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer vil kæmpe for en salmesang, som de unge kan forstå

De unge skal have en salmetradition i folkekirken, som de kan genkende, ellers taber de lysten til at gå i kirke. Derfor er de folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer parat til at kæmpe for en rytmisk salmesang, som de unge kan forstå. Skal den unge generation indtage sin naturlige plads i folkekirkens gudstjeneste, går det gennem mere rytme.

En gruppe ansatte organister i folkekirken med komponist Daniel Fladmose i spidsen har ellers gjort sig til talsmænd for, at rytmisk musik skal helt ud af folkekirken, for klassisk musik med orglet i centrum er den eneste måde, vi musikalsk kan forkynde og hylde Gud på. Men det synspunkt deles ikke af det kirkelige børne- og ungdomsarbejde, som dog heller ikke ønsker at afskaffe det historiske orgel som et centralt element i gudstjenesten.

En stor del af folkekirkens officielle gudstjeneste er fyldt med sang og musik, faktisk så meget, at Den Danske Salmebog er gået hen og blevet vigtigere end Bibelen for mange. De nye rytmiske salmer med nutidige melodier er så småt begyndt at vinde indpas i den officielle salmebog, senest i 2002, da den nuværende udgave af salmebogen blev autoriseret og taget i brug året efter. Det blev dengang hilst med tilfredshed fra børne- og ungdomsarbejdet.

– Jeg er uforstående over for det synspunkt, at den rytmiske musik skal ud af folkekirken, siger KFUM-Spejdernes generalsekretær, Niels Johan Geil.

Annonce
– Det er vigtigt, at gudstjenesten appellerer både til børn, unge og modne, til kirkevante og kirkefremmede. Derfor skal vi ikke afskære os fra at bruge nogle særlige midler til at ramme en bred gruppe. Det er vigtigt, at børn og unge også føler sig inkluderet i den ugentlige højmesse. Men det er også vigtigt, at der er genkendelige elementer for dem, der er knap så meget indstillet på det nye. Det er en balance. For de lidt mere kirkefremmede vil det også være vigtigt, at de kan genkende noget fra deres barndoms gudstjeneste, siger Niels Johan Geil, som samtidig understreger, at han ikke tror, at "Vorherre har en særlig forkærlighed for orgelmusik fra 1700-tallet".

I KFUM og KFUK har man netop udgivet en helt ny sangbog, Puls, med mange flere rytmiske sange end i den gamle foreningssangbog, oplyser formand og sognepræst i Haslev Ole Thomsen.

– Hos børne- og ungdomsorganisationerne synes vi, at det er helt centralt, at der sker en fornyelse af den kirkelige sang- og musiktradition, som kan formidle evangeliet til den unge generation på en anden måde. Det handler ikke om at kaste traditionen over bord, for vi vil stadig bruge de velkendte kernesalmer. Men det er et indskrænket syn at mene, at Guds ord kun kan formidles gennem orgelmusik. Det har vi ikke råd til over for vores børn og unge, siger Ole Thomsen.

Hos FDF er holdningen, at folkekirken skal gøre alt, hvad den kan, for at flere får lyst til at gå i kirke, også fra den unge generation.

– Den nye salmebog har faktisk en række rytmiske salmer af komponister, som vi i børne- ungdomsarbejdet har brugt i en årrække. Det har været en meget tiltrængt fornyelse. Den måde, gudstjenesten afvikles på, også rent musikalsk, er afgørende for, om budskabet kommer igennem. Og de unge opsøger os eller kirken, når der bliver taget nye virkemidler i brug. Medmindre man ønsker færre i kirken, tror jeg, man skal bruge en nutidig kommunikationsform. Et orgel er et udmærket instrument til de mange gode kernesalmer, som alle aldersgrupper nyder at synge. Men klaveret eller koret skal oftere skubbes mere frem som ledsagere til mere rytmisk musik. Det er noget, der appellerer til børn og unge, men også til voksne, som kan genkende musikken fra det liv, man ellers lever til daglig, siger generalsekretær Ulrich Piltoft.

Også De grønne pigespejdere ønsker, at der skal være musik i gudstjenesten, som børn og unge har et forhold til.

– Noget af det egner sig til orgel, og andet gør måske ikke. Men det er et vigtigt signal for kirken at sende, at der også bliver spillet musik, som de unge kan genkende. Der kan også optræde andre instrumenter end orglet i gudstjenesterne. Det er vigtigt, at tradition og fornyelse går hånd i hånd, så gudstjenesten også appeller til børn og unge. Så kan man jo altid diskutere, hvor grænsen skal gå, siger Susanne Ravn, generalsekretær i De grønne pigespejdere.

vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

De unge forsvarer den rytmiske musik i kirken

vic, publiceret d.11/08 09:47 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Unge forsvarer rytmisk musik i kirken
Gud er ikke en begrænsende gud, og ikke en gud som kun elsker en bestemt musiksmag. Gud har skabt al musik. Gud er altomfavnende og gud er alt. Derfor bør alt hvad der taler for stærkere forhold til gud være i kirken. Og derfor bør man have mere rytmisk musik i kirken, så de der ikke bryder sig om orgel musik eller gamle kedelige samler også kan være med. Levende musik med levende tekster skal der til! De ældre skal ikke vurdere hvad de unge kan lide eller hvad der taler til deres hjerte og åndelighed! Lad de unge selv være med når der skal laves nye "salme" bøger!
Del Link

Re: De unge forsvarer den rytmiske musik i kirken

Nederby Jessen, publiceret d.11/08 10:28 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Unge forsvarer rytmisk musik i kirken
Jeg er meget enig med vic i, at Gud ikke er nogen begrænsende Gud og at han ikke skeler til, hvilken musik, der bruges i kirkerne. Gud ser mere på hjerterne bag sangen og musikken. Sangen, salmerne og musikken i kirkerne skal betragtes som lovsang til Gud og her er det hjertets indtilling det handler om.

Jeg er også meget enig med vic i, at der skal være plads til den rytminske musik i kirkerne, moderne kristne sange og salmer, gerne med rytme i, men jeg synes, at vic i indlægget er ved at bevæge sig fra den ene grøft til den anden.

For mig er det vigtigt, at der er plads til såvel gamle som nyere salmer i kikens gudstjenesteliv, men også til modernes lovsangskor med guitarledsagelse og til egentlig gospel. Folk er forskellige og ynder forskellige udtryksformer. Formen er ikke det vigtigste, men det er indholdet.

vic taler også om, at vi skal have unge med til at lave den næste salmebog. Nu skal man nok ikke forvente, at der sådan lige foreløbigt kommer en ny salmebog, da det ikke er så mange år siden folkekirken fik ny salmebog. Men den behøver ikke at stå alene. Man kan sagtens have et lovsangstillæg med morderne lovsangskor.

I Svenska Kyrkan i Ulricehamn, som min kone og jeg har besøgt og gjort brug af mange gange i de senere år, ligger der til hver kirkegænger: en bibel, en salmebog (den er også ny i Sverige) og et lovsnagshæfte. I kirken kan man synge salmer med orgelledsagele og lovsangskor med præsten som klaverp´bokser, et par unge med guitar og trommer. Der er plads til begge dele - og kirken er som regel fuld.

I mange frikirker benytter man sig af en skøn blanding af salmer, moderne lovsangskor og gospel. Og det er noget vrøvl, når Fladmose påstår, at den rytmiske musik taler til kødet og ikke til ånden. I hvert fald må han forklare nærmere, hvad han mener med at musikken taler til kødet.

Debatten om sangen og musikken i kirkerne er vigtigt, men en bredere debat om gudstjenesteformen ville også være velkommen. Den virker stivnet mange steder, men der er heldigvis også steder, hvor man har haft mod til at modernisere gudtjenesteformen.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: De unge forsvarer den rytmiske musik i kirken

vic, publiceret d.11/08 17:50 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Unge forsvarer rytmisk musik i kirken
Jeg bevæger mig ikke fra den ene grøft til den anden, men påpeger at de unge eller dem med andre behov, er et overset puplikum som også er en del af guds børn eller JESUS Kristus legeme og derfor også har ret til at deres behov og ønsker opfyldes. " Øjet kan ikke sige til hånden: Jeg har ikke for dig, eller hovedet til fødderne: Jeg har ikke brug for jer. Tværtimod, de lemmer på legemet, som syntes at være de svageste, netop de er nødvendige," (1 kor 12. 21-23
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​