Det ville klæde en ellers seriøs avis som Kristeligt Dagblad, at undersøge en sag som denne noget bedre, før der tages ladegreb og skydes med spredehagl.

Der er ikke noget at undskylde fra dansk side, Fremstillingen af handlingsforløbet er stærkt fortegnet, såvel i Tine Brylds bog "I den bedste mening" som i oplægget til filmen.

På http://www.kamikposten.dk er der helt aktuelt en gennemgang af handlingsforløbet omkring de 22 børn, der blev sendt et år til Danmark. Titlen er hugget fra (vistnok) Politiken "Den danske stat brugte grønlandske børn som forsøgskaniner".

Med venlig hilsen
Anders Nilsson

tidligere medlem af Grønlands Landsting

STOR TAK til Erik Bjerager for at drage dette sorte kapitel i dansk koloniherrehistorie frem.

Man taler om det danske eksperiment og det var et eksperiment, der endte som en katastrofe. Børnenes identitet blev taget fra dem. Mange af dem, der kom tilbage til Grønland, ikke til deres hjemby eller bygd, men til Nuuk, som var og er den mest danske by i Grønland. De skulle ikke længere være grønlændere, men danskere. Det var et forsøg på et mord på en kultur.

Der lever stadig mennesker, som var gennem denne proces og mange af dem er bitre på Danmark og bitre på livet.

I de 13 år, hvor jeg var frikirkepræst i Ilulissat i Grønland, har jeg mødt mennesker, som var gennem denne proces og i dag har meget svært ved at finde fodfæste i deres egen kultur.

En undskyldning fra dansk side - meget gerne fra statsminsiteren - vil absolut være på sin plads, men det vil aldrig kunne blive andet end et plaster på såret.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for Grønlandske anliggender.

PS Modsat Anders Nilsson mener jeg bestemt, der er noget at komme efter.

Fra min tid i Grønland, hvor jeg var leder af et kristent socialt arbejde blandt børn og unge i Ilullissat og frikirkepræst samme sted husker jeg godt din tid i Landstinget, Anders Nilsson, hvor du var valgt for det libeale parti, Atassut. Du var den eneste dansker i Landstinget og du var ikke specielt populær og fik mange hug i pressen, ikke mindst for dit angreb på KNR.

Det skete flere gange, at jeg var enig med dig, men det var lige så ofte, jeg var uenig og jeg er i hvert fald uenig med dig i indlægget her på debatten.

Du ved jo lige så godt som jeg, at der var børn, der ikke kom hjem til deres familier ude på kysten, da de kom tilbage til Grønland, men at de derimod blev samlet på et børnehjem i Nuuk, hvor der skulle tales dansk og ikke grønlandsk. De skulle være danske. Der var ikke kun tale om en sprogændring, men en kulturændring.

Du kan heller ikke afvise, at der er mennesker, der blev dybt ulykkelige over adskillelsen mellem barn og familie. Det var tragisk for såvel børnene som deres familier.

Erik Bjeragers leder skyder ikke med spredehagl, som du påstår. Den går ikke i dybden, men den siger nok.

Du henviser til et link til Kamikposten og siger, at her er der en gennemgang af handlingsforløbet. Men du glemmer at fortælle, at Kamiposten, der er "portal for alle med tilknytning til Grønland" er en hjemmeside med dig som webmaster og redaktør og at artiklen er farvet af dine synspunkter.

Du finder mange i det grønlandske samfund, der har en helt anden opfattelse end dig omkring "det danske eksperiment".

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for Grønlandske anliggender.

Kære Bjarne Nederby Jessen,

nu troede jeg sådan set, at debatten skulle handle om de 22 børnehjemsbørn i 1950'erne og ikke om mig :-)

Jeg ved udmærket, at der var børn det gik hårdt ud over. Det er ansvarsplaceringen jeg synes er problematisk. Først og fremmest er det vigtigt at huske, at planen blev forelagt det daværende Grønlands Landsråd til godkendelse.

Jeg ved godt, at det ikke rigtigt tæller blandt folk i Danmark, men der var faktisk tale om en folkevalgt samling af meget vidende grønlandske kvinder og mænd, som de danske myndigheder altid hørte i vigtige sager. De sagde god for planen om at sende de 22 børnehjemsbørn til Danmark. Alene det fritager Danmark for et særligt ansvar og en pligt til at undskylde.

Men du regner måske heller ikke det daværende Grønlandske Landsråd for noget, man skulle have betroet så vigtige beslutninger?

Og så til min artikel på http://www.kamikposten.dk. Det er klart at artiklen er farvet af mine synspunkter. Jeg står også som forfatter af artiklen, men jeg bruger det meste af pladsen til at lade andre komme til.

Først Det danske Filminstituts begrundelse for at støtte filmen, hvor de skriver, at "Den danske stat havde besluttet at Grønland skulle foretage rejsen fra uudviklet jæger- og samlersamfund til velfungerende velfærdsstat på en generation, og disse børn skulle være spydspidser i det nye Grønland."

Det er tendentiøst og grebet ud af luften, hvilket jeg dokumenterer ved at citere fra en undersøgelse "Kampen om sproget" gennemført af to studerende på Roskilde Universitetscenter. Her fremgår det, at Danmark havde sørget for undervisning i Grønland på grønlandsk lige fra starten af den danske tilstedeværelse og op til 1950, hvor fremtrædende grønlandske politikere forlangte, at der blev indført undervisning på dansk og i dansk i den grønlandske skole - sideordnet med undervisning på grønlandsk. De folkevalgte grønlandske politikere begrundede kravet om indførelse af danskundervisning med behov for uddannelse af befolkningen.

For at give en forståelse af samfundsforholdene omkring nedsendelsen af de 22 børnehjemsbørn, citerer jeg derefter Else Lidegaard, der giver en levende beskrivelse af de kummerlige vilkår mange mennesker i Grønland levede under. Hun forklarer også, at man med projektet ønskede at give meget fattige og socialt udsatte børn de samme muligheder, som børn af mere velstillede familier havde haft i mange år.

Det var ikke et påfund, der kom fra Danmark. Det kom fra folk som arbejdede med disse børns problemer i det daglige. Blandt andre - vil jeg gætte på - fra folk som dig, der arbejdede i Grønland ud fra et kristent grundlag. Tine Bryld har valgt en rammende titel til sin bog: I arbejdede ”I den bedste mening”.

Skal Danmark undskylde for det?

Det er rigtigt, at det gik flere af børnene skidt senere i livet. Herom skriver Else Lidegaard: "Deres videre skæbne kan man følge hos Tine Bryld. Den adskiller sig næppe meget fra 22 andre tilfældigt valgte grønlænderes fra den tid. Måske mest ved at de fleste af dem overlevede, siger mange mennesker i Grønland i dag."

For egen regning har jeg tilføjet det kuriosum, at flere af de først udvalgte børn måtte vige pladsen for mere velstillede familiers børn. Det har jeg gjort for at understrege, at det i Grønland var en udbredt opfattelse, at det var et godt tilbud man var ved at give disse børnehjemsbørn.

Og så kan jeg her tilføje, at mit mangeårige kendskab til Grønland indledtes på Sorø Akademi i midten af tresserne, hvor jeg lærte mange at kende, der kom ned fra Grønland for at få en uddannelse. Det var også hårdt for mange af dem, selv om de ikke var børnehjemsbørn, og der var da også nogen som senere gik til. Skal Danmark også undskylde for det?

Det er nemt at kaste sig op på den høje hest, og blive forarget og forlange undskyldninger og erstatninger.

Jeg vil hellere – i stedet for forargelsen – fra dig og lederskribenten i denne avis med mange flere, høre hvad man skulle have gjort anderledes dengang i halvtredserne.

Der kommer andre tider og andre mennesker og andre steder, hvor man kan få brug for kvalificeret rådgivning baseret på hændelserne omkring de 22 nedsendte børnehjemsbørn.
Du har oven i købet arbejdet i Grønland i en årrække. Du må have en viden, der kan gives videre, så den slags ikke behøver at gentage sig.

Eller du mener måske, at det eneste du behøver at bidrage med er, at det hele er en dansk fejltagelse, der skal undskyldes og erstattes?

Med venlig hilsen
Anders Nilsson

TAK for din saglige replik, Anders Nilsson. Der er meget at tage fat på, men jeg skal gøre det kort.

Jer er enig med dig i, at Tine Bryld har valgt en god og rigtig titel til sin bog ”I den bedste mening”. Og der er for mig ingen tvivl om, at man handlede i den bedste mening - men det er ikke altid nok.

Det er også rigtigt at flere af børnene kom fra fattige og dårlige vilkår. Men det var jo ikke det, man først og fremmest gik efter ved udvælgelsen. Man valgte velbegavede børn, som man forventede at kunne påvirke og gøre til danskere.

Jdg ved udemærket godt, at planen blev forelagt, Grønlands Landsråd - og det var rigtigt at gøre det. Men hvad tror du, der var sket, hvis Grønlands Landsråd havde sagt nej? Havde man mon opgivet projektet? Næppe.

Du ved lige så godt om andre projekter i 60´erne, hvor man bygge masser af betonbyggeri til en fangerbefolkning, at da var der også grønlandske politikere, der syntes det var godt, for det havde de set i Danmark. Men efterfølgende fik vi problemerne. Hvor skulle man have sine slædehunde? Hvor skulle man partere sælen? I badeværelset eller på køkkengulvet.

Der har været masser af fejlslagen planlægning, hvor danske politikere har trukket noget ned over hovedet på de grønlandske politikere.

Det sket også i sagen med de 22 børn, der blev sendt til Danmark. Problemet var ikke så meget det, at de fik et kortere ophold i Danmark, problemet var, at de ikke kom tilbage til deres forældre, til deres by eller bygd, men blev samlet på et børnehjem i Nuuk, hvor de kun måtte tale dansk og hvor de skulle gå i dansk skole. De skulle være danskere. Her gik det galt.

Du spørger, hvad man skulle have gjort i stedet. Man skulle naturligvis have sendt dem tilbage, hvor de kom fra, til deres hjemby eller bygd, til deres familier og så skulle man have hjulpet familierne.

du vil først og fremmest drøfte ansvarsplaceringen og ikke resultatet, men det hænger jo sammen og jeg synes ikke, at man bare kan tørre det af på Grønlands Landsråd. Det var et dansk projekt.

Men lad mig lige slå fast til sidst. Dansk administration af Grønland har ikke kun været dårligt. Danmark har gjort meget godt i og for Grønland - men ikke kun godt.

Det var rigtigt godt for Grønland og grønlænderne, at Grønland ikke endte med at blive en amerikansk provisn efter 2. verdenskrig.

Grønland har i dag fået udstrakt selvstyre og der er dem, der arbejder for, at Grønland skal blive fuldstændigt selvstændigt.

Den tror jeg ikke på. Jeg så langt hellere, at vi ved en kommende grundlovsændring omdanner Rigsfællesskabet til en egentlig forbundsstat med 3 stater: Danmark. Grønland og Færøerne med fælles kongehus, udenrigs- og forsvarspolitik.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for Grønlandske anliggender.

Kære Bjarne Nederby Jessen,

Grønlands Landsråd sagde ja, fordi de mente det var en god idé. Jeg har haft det held at kende et par stykker af dem, og de har bestemt ikke sagt ja af underdanighed eller misforstået høflighed. De har sagt ja efter at have tænkt sagen godt igennem. Det forpligter dem til efterfølgende at tage ansvar for beslutningen, og det har de været fuldt på denne rene med.

Det gør dit spørgsmål om et eventuelt nej hypotetisk. Hvis de havde ment nej, så havde de sagt det.

Selv om vi risikerer at ryge ud ad tangenten, så vil jeg gerne vide, hvilke projekter du tænker på, når du skriver at "Der har været masser af fejlslagen planlægning, hvor danske politikere har trukket noget ned over hovedet på de grønlandske politikere."

Man trækker ikke noget ned over hovedet på grønlandske politikere. Det er en nedladende og fejlagtig opfattelse.

Jeg ved godt, at der i nyere tid har været en tilbøjelighed - også blandt grønlandske politikere - til at skubbe ansvaret for fortidens "skandaler" over på Danmark. Men hver gang jeg er dykket ned i substansen, har jeg måttet erkende, at virkeligheden tog sig anderledes ud.

Det gælder G-60.

Det gælder lukningen af Qullissat.

Og det gælder tvangsflytningen af Thule-befolkningen fra Handelsstationen ved Thule til den nyopførte by Qaanaaq.

Der kunne skrives en tyk bog om hver af disse "skandaler", der hver for sig ville tegne helt andre billeder af virkeligheden end de, der gennem mange år har været kigget på.

Med venlig hilsen
Anders Nilsson

Du nævner selv nogle af de projekter, jeg tænker på, Aners Nilsson: G-60 og tvangsflytningen af Thule-befolkningen. Lukningen af mine i Qullissat var derimod en nødvendighed

Men jeg tænkr også på lokale betonbyggerier i blokbebyggelser i Nordgrønland. Tænk på blokbebyggelserne i Ilulissat, der dengang endnu var en fangerby og hvor netop en del af befolkningen fra Qullissat blev flyttet til.

Byggeriet var en misforståelse for en fangerbefolkning.

Du skriver: "Man trækker ikke noget ned over hovedet på grønlandske politikere. Det er en nedladende og fejlagtig opfattelse." JA, hvis det er i dag eller i din tid i landstinget, men situationen var en anden i 50´erne og 60´erne, hvor der stadig var en udbredt underdagnighed i forhold til danske politikere og embedsmænd. Det var noget man havde arvet fra tiden endnu længere tilbage.

Heldigvis er det ikke sådan i dag.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for Grønlandske anliggender.

Kære Bjarne Nederby Jessen,

jeg vil afslutte denne debat med at fortælle dig, at jeg er sikker på at det vil forbavse Lars-Emil Johansen at høre, at blandt andre hans mor, Elisabeth Johansen, skulle have været underdanig i forhold til danske politikere og embedsmænd.

Hun var medlem af Grønlands Landsråd i perioden 1959-1975.
Hun blev anset for både at være meget dygtig og samtidig noget af en "skrapsak". Jeg tror at underdanigheden, i hvert fald i hendes tilfælde, er gået den anden vej :-)

Med venlig hilsen
Anders Nilsson

Jeg er meget enig med Juliane Henriksen fra IA, der har besluttet at stillet et § 20-spørgsmål til statsministeren for at høre om han på den danske stats vegne vil give en undskyldning for behandlingen af de grønlandske børn, der blev bragt til Danmark i 1951 og senere blev enten bortadopteret eller sendt på børnehjem i Nuuk, hvor de kun måtte tale dansk, fordi de skulle tvinges til at være danske fremfor at være grønlandske.

Det er fint, nielsen, at du med dit indlæg henviser til indlægget med Juliane Henriksen på Sermitsiaqs hjemmeside i går og de kommentarer, der knytter sig til artiklen. Men du har koncentreret dig om Johnny Henriksens kommentarr, som der er flere rigtige ting, men overser, at der er flere andre kommentarer, der giver udtryk for, at de støtter Juliane Henriksens ønske om en undskyldning.

Det her er ikke "bare" en historisk sag, det er en sag, der handler om mennesker, der har lidt under denne sag, såvel de børn, der blev sendt af sted og frarøvet muligheden for at komme tilbage til deres forældre og deres familier.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for grønlandske anliggender.