Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Vores lønsystem er forældet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vores lønsystem er forældet

Sognepræst i Møllevangs-kirken i Århus Hanne Jul Jakobsen finder præsternes lønsystem håbløst. --

- Privatfoto.

Kommenter Hold mig opdateret

Hun er glad for sit job. Føler sig kaldet til det. Men lønsystemet finder sognepræst Hanne Jul Jakobsen håbløst

Hanne Jul Jakobsen, er det ikke forkert af dig som præst at tænke på penge? Bærer arbejdet ikke lønnen i sig selv?

- Jeg er absolut ikke blevet præst for pengenes skyld. Jeg er blevet præst, fordi jeg brænder for at forkynde evangeliet, og bliver man præst af andre årsager, er det jo tåbeligt. Jeg elsker mit job, men jeg mener, at tingene er nødt til at hænge sammen. Man er nødt til at se på, hvilken uddannelse vi har, vores store ansvar og den byrde, det også er at være præst.

Hvorfor er du utilfreds med præsternes lønsystem?

- Det er jeg, fordi jeg ikke mener, det er rimeligt, at der skal være forskel på, om man er overenskomstansat eller tjenestemandsansat. Vi udfører det samme job.

Annonce
Men lønnen udligner sig jo, i en tjenestemandsstilling får du bare lønstigningen senere. Er det ikke fint nok?

- Jeg er ung og vil meget hellere have en høj løn nu, hvor jeg har brug for pengene, i forhold til en fed pension om mange år, hvor mit forbrug er mindre.

Men betyder det så ikke noget for dig, at du har en større sikkerhed i jobbet som tjenestemand?

- Nej, det gør det ikke. Jeg tillægger ikke det at være tjenestemand den store værdi. Jeg mener egentlig ikke, at præster bør sidde mere sikkert i jobbet end alle mulige andre. Og desuden tror jeg, at det er stort set lige så sikkert at være overenskomstansat som tjenestemandsansat.

Tilsyneladende er det ikke alle præster, der er utilfredse med systemet. Hvorfor tror du, det er sådan?

- Jeg tror meget, at det er et generationsspørgsmål. Tidligere var det meget vigtigt for præsterne at sidde sikkert i jobbet og få en god pension. Ligesom man vel også forbandt tjenestemandsstillingen med forkyndelsesfrihed. Men jeg følte ikke, at jeg havde mindre forkyndelsesfrihed, da jeg var overenskomstansat, end jeg har nu.

Men de penge, du så foreløbig har mistet, betyder de noget for dit daglige husholdningsbudget?

- Ja, det gør de. Vi har lavet nogle omprioriteringer, og jeg har for eksempel solgt min bil og i stedet anskaffet en ladcykel.

Hvorfor blev du så tjenestemandsansat, hvis det for dig var bedre at være ansat på overenskomst?

- Vil man have en fast stilling som sognepræst, er man nødt til at være tjenestemand. Der er intet valg. Det bestemmer man ikke selv. Men selvom jeg havde kendt til den store lønnedgang på forhånd, havde jeg selvfølgelig sagt ja til jobbet alligevel. Jeg vil gerne have min egen menighed.

Hvad bør man så gøre for at gøre præsternes lønsystem bedre og mere rimeligt?

- Jamen, jeg mener, at man bør lave et helt nyt system, hvor alle har de samme forhold. Og i det hele taget bør man gå systemet efter. Der hører for eksempel heller ingen embedsbolig med til min faste stilling, og det får jeg ikke økonomisk kompensation for. Mine boligudgifter er væsentligt højere end de 15 procent af indkomsten, som præster i embedsbolig må sidde for.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock