Modsætningen mellem det populære og det elitære har fra et tidligt tidspunkt spillet en særlig rolle for eksistentialismen. Sartre, der også er omdrejningspunktet i denne antologi, udfoldede sig lige så hjemmevant på den avancerede faglatin som på det let sælgelige parolesprog. Netop derfor opstod der hurtigt, hos mange beslægtede filosoffer, en trang til at distancere sig fra etiketten "eksistentialisme". "Eksistensfilosofien" er af nogle blevet anvendt som erstatningsterm, og i "At tænke eksistensen" gør Peter Kemp sig til talsmand for, at dette begreb har overlevet den eksistentialisme, som han ellers erklærer for død. Andre, heriblandt bogens redaktion, synes at mene, at begge termer er lige belastede, og man har netop derfor valgt det mere neutrale og dermed bredere dækkende "eksistenstænkningen" i bogens titel.

Det ligger i kortene, at en bog som denne skal efterlade følelsen af, at denne eksistenstænkning stadig har meget at give os. Bortset fra et par velkomne introduktioner til den italienske eksistenstænker Luigi Pareyson optræder eksistentialismen dog i det store hele som et historisk begreb i bogen. Eksistentialismen havde sin tid, og denne tid bliver til gengæld belyst på mange spændende måder.

I de historiske behandlinger viser der sig dog også mange gode grunde til, at eksistentialismen på et tidspunkt måtte gå i sig selv. Fremstillingerne har nemlig en tendens til at ende i de problemer, der allerede for et halvt århundrede siden bragte eksistentialismen i forlegenhed. Forholdet til religionen, forholdet til humanismen og måske mest af alt eksistentialismens tendens til at isolere individet, og de deraf følgende vanskeligheder med at formulere forholdet til "den anden" – det er stadig eksistentialismens ømme punkter, og de virker i dag som barrierer, der er lige så vanskelige at overskride som i eksistentialismens storhedstid.

Uanset dette viser antologien dog også, at man sagtens kan have glæde af eksistentialismen i år 2009. I dag kan det alligevel ikke lade sig gøre at udtale ordene "Jeg er eksistentialist!", uden at det får en komisk klang. Filosofiske, politiske og religiøse credoer er ikke længere i så høj kurs, som de var det i midten af det 20. århundrede.

Men kan man ikke i vore dage blive bekendende på samme niveau som tidligere, så er det til gengæld så meget desto lettere at lade sig inspirere på temmelig uforpligtende vis. "At tænke eksistensen" viser, at eksistentialismen fortsat kan fascinere og inspirere.

At tænke eksistensen. Redigeret af Paw Hedegaard Amdisen, Jonas Holst og Jens Viggo Nielsen. 262 sider. 278 kr, Aarhus Universitetsforlag

kultur@kristeligt-dagblad.dk