Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Europa lukker stadig om søndagen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Europa lukker stadig om søndagen

I debatten er der fra tid til anden blevet henvist til "den internationale udvikling" som argument for at lempe den danske lukkelov, men mange europæiske lande lægger fortsat restriktioner på butikkernes åbningstider, især på søndage. -

- Foto: Wikimedia Commons

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Selvom der er sket liberaliseringer af lukkeloven i andre europæiske lande, går det slet ikke så stærkt som herhjemme

Når Danmark giver forretninger lov til at holde åbent alle ugens dage, får vi nogle af de mest liberale åbningstider i Europa.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har netop præsenteret et forslag, der i løbet af to år vil afskaffe forbuddet mod at holde åbent på søndage.

I debatten er der fra tid til anden blevet henvist til "den internationale udvikling" som argument for at lempe den danske lukkelov, men mange europæiske lande lægger fortsat restriktioner på butikkernes åbningstider, især på søndage.

Det fremgår af en oversigt over lukkeregler fra den europæiske organisation for detailhandel, Eurocommerce, i Belgien. Den viser blandt andet, at Tyskland, Spanien, Italien, Østrig, Holland, Belgien, Norge og Finland alle i større eller mindre grad regulerer butikshandel på søndage. Frankrig har for nylig blødt en smule op på sit ellers meget kategoriske forbud mod at holde åbent på søndage.

Annonce
I Storbritannien må alle forretninger holde søndagsåbent, de større dog maksimalt seks timer.

For at finde lande, hvor handlen er helt fri, skal man kigge mod Sverige, de baltiske lande og Polen. Ellers er det generelle billede, at europæiske forretninger holder lukket på søndage, men at der mange steder findes dispensationsordninger.

Typisk tillader man forretninger i turistområder at holde søndagsåbent. Der bliver også ofte dispenseret for mindre butikker, bagere, benzinstationer og lignende. Endelig giver en del lande forretninger mulighed for at holde åbent på søndage op til jul.

For Dansk Supermarked har argumentet om søndagsåbent i udlandet aldrig spillet den store rolle, siger direktør Henrik Kirketerp.

– Når der har været så meget fokus på for eksempel den svenske markedsføring i Danmark, handler det jo mest om, at den svenske krone er så billig.

– Det er da rigtigt nok, at nogle danskere har foretaget deres indkøb på søndage i Sverige, men det er altså ikke det væsentlige for os, siger Henrik Kirketerp.

Ifølge ham er det afgørende, at man nu får lige konkurrencevilkår mellem store og små supermarkeder. Med den gældende lukkelov kan for eksempel nye discountbutikker holde søndags-åbent i mindst tre år, og først derefter kommer de til at omsætte så store beløb, at de igen må lukke dørene om søndagen. (Det sker, når den årlige omsætning overstiger 31 millioner kroner).

De Samvirkende Købmænd, der er paraplyorganisation for mindre købmænd og supermarkeder, har i mange år kæmpet for lukkeloven, blandt andet med henvisning til, at der også i mange andre europæiske lande findes restriktioner på søndagsåbent.

Underdirektør Claus Bøgelund Nielsen henviser til den store blæst, der for eksempel har været om sagen i Frankrig, da man ville liberalisere det over 100 år gamle forbud mod søndagshandel.

– Der fik præsident Sarkozy store problemer i det franske parlament, da han ville tillade flere af de største turistbyer at holde åbent. Lige så snart, man kommer syd for alperne, vækker det meget stor modstand, fordi religionen står meget stærkere på de kanter, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Han fremhæver, at der grundlæggende er to instrumenter, man kan bruge for at bremse centraliseringen fra land til by – det vil sige, både at de enkelte butikker bliver større, og at flere butikker samles i stadig større indkøbscentre.

Det ene instrument er lukkeloven, og det andet andet er planloven. Herhjemme blev planloven liberaliseret for to år siden, men der er dog stadig grænser for, hvor store centre og forretninger, der kan bygges.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Europa lukker stadig om søndagen

Morten, publiceret d.13/08 15:54 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Europa lukker stadig om søndagen
Det er sørgeligt, at Danmark skal være i front i kapitalismens fremmarch. Et knæfald for gud-mammon og hans indkøbstempler. Som en dame så rigtigt sagde: "Der er nok mange, der tager i indkøbscentret i stedet for at gå i skoven". Men hvad med familielivet både hos dem, der skal sidde ved kasseapparaterne og dem, der oser rundt i et varehus, fordi de ikke har fantasi til andet.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​