For Dansk Supermarked har argumentet om søndagsåbent i udlandet aldrig spillet den store rolle, siger direktør Henrik Kirketerp.

– Når der har været så meget fokus på for eksempel den svenske markedsføring i Danmark, handler det jo mest om, at den svenske krone er så billig.

– Det er da rigtigt nok, at nogle danskere har foretaget deres indkøb på søndage i Sverige, men det er altså ikke det væsentlige for os, siger Henrik Kirketerp.

Ifølge ham er det afgørende, at man nu får lige konkurrencevilkår mellem store og små supermarkeder. Med den gældende lukkelov kan for eksempel nye discountbutikker holde søndags-åbent i mindst tre år, og først derefter kommer de til at omsætte så store beløb, at de igen må lukke dørene om søndagen. (Det sker, når den årlige omsætning overstiger 31 millioner kroner).

De Samvirkende Købmænd, der er paraplyorganisation for mindre købmænd og supermarkeder, har i mange år kæmpet for lukkeloven, blandt andet med henvisning til, at der også i mange andre europæiske lande findes restriktioner på søndagsåbent.

Underdirektør Claus Bøgelund Nielsen henviser til den store blæst, der for eksempel har været om sagen i Frankrig, da man ville liberalisere det over 100 år gamle forbud mod søndagshandel.

– Der fik præsident Sarkozy store problemer i det franske parlament, da han ville tillade flere af de største turistbyer at holde åbent. Lige så snart, man kommer syd for alperne, vækker det meget stor modstand, fordi religionen står meget stærkere på de kanter, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Han fremhæver, at der grundlæggende er to instrumenter, man kan bruge for at bremse centraliseringen fra land til by – det vil sige, både at de enkelte butikker bliver større, og at flere butikker samles i stadig større indkøbscentre.

Det ene instrument er lukkeloven, og det andet andet er planloven. Herhjemme blev planloven liberaliseret for to år siden, men der er dog stadig grænser for, hvor store centre og forretninger, der kan bygges.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk