Da politiet i nat anholdt 17 afviste, irakiske asylsøgere i Brorsons Kirke, åbnede de for et nyt kapitel i dansk historie.

Aldrig tidligere har politiet nemlig anholdt mennesker, der har søgt beskyttelse i en dansk kirke. Det fortæller professor og kirkehistoriker ved Aarhus Universitet Per Ingesman.

Kirken har ikke særstatus
Politiets aktion er dog ikke i strid med loven trods en udbredt opfattelse af, at kirken er et fredhelligt sted.

- Der er ingen retsbestemmelser, der giver kirkerum en særlig beskyttelse mod politiet. Det var der i middelalderen, men sådan er det ikke i dag, siger Per Ingesman.

Opfattelsen af kirken ændres
Han mener, at den almene opfattelse, af hvad kirkerummet er og kan bruges til, gradvist er ved at ændre sig. Og at episoden med irakerne i Brorsons Kirke er medvirkende til det.

- Ved at gå ind i kirken har de irakiske asylansøgere gjort det til en politisk sag og dermed bragt politik ind i kirkerummet, siger Per Ingesman.

Misbrug af offentlig bygning
Han sammenligner situationen med episoden, hvor nogle personer trængte ind i Folketinget og hældte rød maling over Anders Fogh Rasmussen.

- Det handler om at trænge ind på et sted, som er omgivet af stor respekt og autoritet. Det er jo også misbrug af en offentlige bygning. Her er det irakerne, der tager det første skridt, og politiet der siden følger trop, siger han.

Politiet har en gang tidligere været i aktion i en dansk kirker. I begyndelsen af 1970'erne stormede politiet Hjardemål Kirke i Thy, som folk fra Frøstruplejren havde besat - mod både præst og menighedsrådets vilje. Besætterne var ikke i kirken for at søge beskyttelse, men for at protestere mod det borgerlige Danmark.