Menighedsråd: Kirkeasyl er ikke ønskværdigt

Menighedsrådsmedlem Svend Bjerregård Hovard er ikke overrasket over den afslutning, som sagen har fået. Han drager paralleller til situationen i 1991-92, hvor en gruppe palæstinensere søgte tilflugt i Blågårds Kirke i fem måneder. Et flertal i Folketinget uden om VK-regeringen omstødte til sidst Udlændingestyrelsens afgørelse. Der blev givet kollektiv opholdstilladelse til alle palæstinensere, der havde opholdt sig i Danmark i mere end 12 måneder:

- Men man kan godt se at det politiske klima ikke er til sådan noget. Vi måtte næsten forvente, at det gik, som det gjorde. Der var nok ikke nogen nem løsning på det her, sådan som det politiske klima er, forklarer Bjerregård Hovard.

Vil det gentage sig?
Ingen af de to menighedsrådsmedlemmer mener, at det er kirkens rolle at lægge sig ud med juraen. Svend Laursen mener dog, at man må vurdere hver enkelt situation. Der kan være tilfælde, hvor kirken som i dette tilfælde bør tillade midlertidigt ophold.

Også Svend Bjerregård Hovard mener, at situationen er problematisk:

- Jeg har haft den holdning, at det ikke var den aktivitet, jeg ville have valgt, når vi tænker på, at vi skal fremme menighedens liv og vækst. Men når de er der, så er jeg selvfølgelig enig i, at vi skal gøre det bedst muligt for alle parter, forklarer Bjerregård Hovard.

Han understreger, at det er kirkens opgave at servicere menigheden og forkynde Herrens ord. En situation, hvor asylsøgere optager dele af kirkens lokaler, kan forhindre andre kirkelige aktiviteter og fjerne fokus fra nye initiativer, mener han.

Det har desværre ikke været muligt at få en udtalelse fra menighedsrådets formand eller næstformand, da de begge er bortrejst.