I krisen har vi brug for at tale eksistens

De fleste psykiatriske afdelinger i Danmark blander patienter efter distriktsprincippet om, at man kommer ind der, hvor man bor, uanset hvad man fejler.

Det har Jørgen Due Madsen været imod alle år, for det betyder, at folk, som får en depression, kommer ind på en afdeling sammen med skizofrene og andre psykoser. Og det kræver et godt helbred at holde til, mener han.

– Man bruger rigeligt med medicin på de psykiatriske afdelinger, og det er ikke, fordi jeg er modstander af medicin, men min hensigt er at bruge den rigtige medicin og så lidt som muligt. Oftest behandles depression med medicin og forhåbentligt kognitiv terapi, men det er også vigtigt at tale med den deprimerede om, hvad vedkommende skal lære af sin depression. For eksempel at sige nej til de ting fremover, som dræner for energi.

– Depression kalder jeg for en batterisygdom, som opstår, når man ikke har mere strøm til at gennemføre det liv, som man er blevet en del af. Der er flere depressioner i dag, og det skyldes sandsynligvis vores hurtige kultur og kravet om at være effektive og omstillingsparate. Vi flytter mere rundt, har oftere brud i privatlivet, og det kræver alt sammen strøm. De fleste af os har et almindeligt 5 volts batteri, og mange kører på yderkanten af deres ressourcer, indtil de en dag brænder helt sammen.

Når han skal forklare, hvad der har været bestemmende for hans tilgang til behandling af angst og depression, henviser han til et hospital i Norge, hvor han arbejdede i fem år under sin uddannelse.

– På Modum Bad specialiserede man sig i angst, depression og spiseforstyrrelser og inddrog også temaer om patientens tro og livsanskuelse. Man havde hele familier indlagt i måneder af gangen. Jeg var reserve- og overlæge der et par år og lærte, hvor afgørende det er med en stor åbenhed omkring de eksistentielle spørgsmål. Også det relationelle er meget vigtigt. Folk kommer med en familiebaggrund, som præger dem, og deres forhold til ægtefællen og de nærmeste er også helt centralt. Det er derfor, vi samarbejder med Center for Familieudvikling og sender folk videre til for eksempel efterfølgende parterapiforløb. Modsat kan det være, at klienter efter et parterapi-kursus finder ud af, at de har en depression, og så kobles jeg på.

Målgruppen for Center for Psykiatri og Eksistens er mennesker med angst, depression og eksistentielle livskriser. Men centeret skal også være et sted, hvor ledere og hjælpere kan søge vejledning og supervision. Det vil sige virksomhedsledere, læger, psykologer, præster, sygeplejersker og socialrådgivere, som i høj grad er i risikogruppen, og som typisk er sene til at søge hjælp.

– Læger har nok den højeste selvmordsrisiko, og "hjælpere" er generelt mere sårbare, fordi de går med andre menneskers stof i sig. Ofte er det mennesker, der er meget engagerede og har svært ved at begrænse sig, siger Jørgen Due Madsen, der de sidste 15 år har været konsulent for forskellige missionsselskaber.

Næstekærlighed, ligeværd og dialog er nøgleordene for behandlingen på Center for Psykiatri og Eksistens. Jørgen Due Madsen bestræber sig på at møde sine klienter med respekt, empati og en forståelse, der handler om, at "det kunne lige så godt have været mig". Og så er han ikke – i modsætning til det meste af psykiatrien – bange for at tale om troen og religionens betydning.

– I mange år har religion været noget patologisk. Et sygdomstegn og noget, som Freud anså for at være umodent, og det har smittet af på psykiatrien. I dag er vi nærmest mere generte over at tale om tro end om seksualitet, men tro og mening med livet bakser vi alle sammen med. Og det kan være, at der ligger nogle ressourcer i den tro, man måske har ladet ligge brak i mange år. Ligesom dårlige oplevelser med seksualiteten kan give nedsat livskvalitet og depression, kan også vanskelige oplevelser i forhold til tro og eksistentielle ting have betydet, at livet har lukket sig. Jeg vil gerne være med til, at de dimensioner kan åbne op igen på en moden måde, siger Jørgen Due Madsen.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk