En fin leder, som Århus-bispen måske skulle læse inden, at han udtaler, at nu kan politiet rykke ind under en sjlæesorgssamtale. Det kræver stadig som hovedregel en retskendelse i det her land, hvis myndighederne (politiet) ønsker at krænke folks privatliv.

Erik Bjerager argumenterer glimrende i sin leder, men det ændrer jo ikke på det faktum at en humanitær opholdstilladelse kunne være givet, med et langt videre perspektiv både for Danmarks fremtidige udlændingepoltik, men sandelig også for de implicerede Irakere. Asylsagen i Brorsons kirken er først lige begyndt og med den aktuelle politiaktion lægger de ansvarlige for denne aktion desværre selv op til yderligere konfrontationer. Der var mange andre løsnings muligheder end den valgte, men der skulle køres hårdt mod hårdt, hvilket hverken på kort eller langt sigt er frugtbar for nogen af parterne.

Det glæder mig, at Bjergager påpeger, Danmark har et særligt ansvar. Men selvfølgelig er det også rart, hvis der i DK nu og da aktivt forsøges at opretholde lov og ret.

Sagen gik vel op i en spids, da mere voldelige elementer støttede irakerne. Men havde de ikke gjort det, havde der ikke været megen debat, måske.

Man kan også beskrive en situation med manglende aktivitet. Her tænker jeg på politikerne. Hvis der viser sig et problem, så bevæger man sig dovent ind til gruppemøde, hvor så en eller anden tænker for dem og giver dem talepunkter, sådan at problemet ikke skader partiet.

På den måde kommer partiet automatisk til at være den primære begrundelse for snart sagt hvadsomhelst. Man kan måske lettest se det i USA, hvor enorme militærudgifter til ikke-eksisterende trusler slet ikke berøres af de to store partier i en valgkamp. Nej VALGKAMPE generelt den sidste gneration. Man snakker sig hellere udenom et problem, uanset det er INDLYSENDE og NØDVENDIGT at tage stilling til det.

I denne noget mindre danske sag er det åbenlyst, at politikerne holdt sig helt væk, og man formodentlig afventede en al ANDEN synsvinkel end diskussion af Danmarks medansvar, men den formodentlig helt uventede afstandtagen fra Iraks leder, gjorde det nødvendigt at sætte politiet ind straks, for at undgå at problemet, altså PARTIPROBLEMET, evt. kom ud af kontrol.

I foregangslandet, USA, ser man jævnligt langt mere DRASTISKE politiindsatser. Desværre lærer vi af det, både politi og militante grupper.

HVIS der havde været en pæn del umiddelbarhed tilbage hos politikerne, kunne de da nemt have gået ind i debatten. Fremlagt sagsbehandlingen, argumenteret for den administrative afgørelse... I stedet kører man det som om, at det retlige system er helligt, uanset man lader en grundlovskrænker sidde som minister og MFer efter at have overtrådt grundloven bevidst og overlagt. Og det, man lod ham slippe afsted med er netop en følge af den holdning, den moralsk miserable, menneskeligt lave, også kaldet køteragtige, at først og fremmest skal Herren, partiet og regeringen, ikke skades. Og det sker så i Kristian Jensens tilfælde UANSET at lov og ret dermed brydes klart.

Nej, der var ikke alvorligt, siger disse politikere. For det var bare noget debat, der ikke blev holdt som foreskrevet før iværksættelsen.

Men er det ikke netop DEBAT, der skal først i et demokrati, og ikke rang og anseelse? Var det ikke politikernes pligt at lytte til de andre i udvisningssagen, og modgå dem med ARGUMENTER? Og ikke kun de legale, da de jo netop bevisligt selv ikke anerkender de legale argumenters universelle gyldighed. Faktisk er det netop på grund af en betydelig usikkerhed om ret og uret, at der er både flere behandlinger af lovforslag før loven er endeligt gyldig, og flere behandlingsmuligheder i retssystemet, før dommen afsiges.

Og som nævnt af flere var der kun en administrativ afgørelse, at hænge sagen op på med disse afviste asylansøgere, og administrative afgørelser omstødes jævnligt af ministre eller bogmestre eller ankenævn m.v.

Jeg er meget enig med Blumensaat i, at Erik Bjerager arguemnterer godt i sin leder. En beskrivelse af forløbet og en konklusion.

Men jeg er ikke enig i konklussionen og ikke enig i, at der var tale om et slutspil i en asylsag.

Til gengæld er jeg meget enig med Blumensaat i, at en humanitær opholdstilladelse kunne være givet for længst, ja, jeg vil gå så vidt at sige, at humanistær opholdstilladelse burde være givet til børnene og deres forældre samt til dem, der har været her i mere end 8 år.

En lang række af børnene taler dansk og er dårlige til deres modersmål. Mange af de voksne har været her så længe, at de taler dansk og kender det danske samfund på godt og ondt.

Tænk at man med venstre hånd vil sende dem tilbage til Irak og så med højre hånd invitere andre irakere, FN-kvoteflygtning hertil, mennesker der skal starte forfra med at lære dansk og lære det danske samfund at kende. Hvor er logikken?

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for udlændinge- og integrationspolitik

" Hvor er logikken?"

Partitaktiske hensyn. Det skal dog ikke besmykkes som værende logik.

Man må have en mærkelig smag i munden, at man ikke i det mindste deltog i debatten om disse staklers skæbne. Nu skal de ikke stille sig op og appellere til nogetsomhelst medmenneskeligt i morgen. Ha! Tænk hvor meget overskud man havde på Svend Aukens død. Han døde jo helt lovligt! Hvad rager det så nogen? Hvad bilder man sig ind!

I Erik Bjeragers velskrevne leder argumenteres der for retssamfundet nødvendige brug af magt og det gøres på mange måder meget overbevisende, hvis det altså ikke lige var fordi, den var præget af Dansk Folkepartis (DF) retorik og en kedelig smålighed.

Udtryk som ”på danskernes regning” smager af fedtethed og ”de besatte en kirke” er en retorik direkte hentet fra DF’s hjemmeside og i øvrigt også i strid med virkeligheden, da der jo ikke er tale om en besættelse, fordi menighedsrådet inden irakerne kom til kirken havde givet dem tilladelse. Så når en journalist bevidst bruger forkerte ord, bliver man jo straks i tvivl om, det ikke er et forsøg på at manipulere argumentationen.

At vi i et demokratisk retssamfund finder det nødvendigt at bruge magt for at løse fredelige konflikter, er mig en gåde. Det giver grumme associationer til hvordan andre stater, jeg nødigt vil sammenlignes med, løser deres konflikter og hvordan nogle forældre, før det blev forbudt, løste konflikter med deres børn.

Er magtanvendelse ikke det sidste kort man kan spille og hvis det ikke virker, hvad har man så vundet?
Det frygtelige er, at når dette her er begyndelsen, hvordan vil det så ikke ende?

Kan man tage denne mand alvorligt, eller er det bare et sært sammenfald af navne?
Se hvad Blumensaat mener om andres ytringsfrihed på nettet:
http://onlineunderskrift.dk/Vis/Skriv%20Under/BRORSONSKIRKE

I denne kirke-asylsag glemmer bla. Bjerager nogle helt enkle og indlysende, selvfølgelige ting:
-Disse mennesker har været så mange år i Danmark fordi man ikke kunne sende dem hjem.
-Det er uholdbart at leve i uvished om sin skæbne i længere tid, så her er sat en tidsfrist, som forlængst er overskredet for disse mennesker.
-Børn der er født og eller har levet de fleste barndomsår i Danmark HAR Danmark som barndomsland og dermed som land. De har fået mælkebøtten, lærken, bøgetræerne, duftene, sproget ind under huden, DE HAR HJEMME HER.
-Vi mangler arbejdskraft. Hvad er der galt med disse menneskers arbejdskraft? Mange af dem kan sproget, deres loyalitet overfor Danmark er høj?
-Mennesker verden over lever under uacceptable kår. Vi kan ikke længere lukke øjnene for de kæmpestore forskelle i levevilkår i verden. Hvis vi ikke snarest selv fordeler goderne, kommer der måske desperate mennesker og tager den selv. Hvad forhindrer verdens fattige i at tage på folkevandring herop til den rige verden? Alle har adgang til TV og kan selv få øje på den himmelråbende uretfærdighed. Hvornår tager vi ansvar?
-Vi har udkantsområder i DK, hvor ingen gider bo! Mens dele af verden sulter, bor under frygtelige forhold???
-Den rige verden kæmper med livskvaliteten. Det er på tide vi husker det livskloge igen og arbejder for det gode liv til alle.
-Klimakrise og finanskrise, samt en vild natur verden over i tilbagegang viser os at det er nu vi skal handle og handle livsklogt, med livskunst
Kærlig hilsen annasos