Giv børnene og kærligheden tid

Min datter har jeg fortalt, at jeg ser ham, og hun er absolut ikke begejstret. Hun synes, at hendes mor skal blive alene resten af sit liv og aldrig finde en ny, for jeg tilhører far. Men hun får det lidt i små bidder og tygger på det.

Vi er ude i noget rod, og mennesker vil blive såret, hvad vi end gør. Vi er oppe imod store kræfter; det er vi meget opmærksomme på og bange for, om det kan holde. Men vi vil også det her. Ja, livet er ikke enkelt. Kan I mon give os råd til det, som skal komme?

Venlig hilsen Marianne

Kære Marianne

Du har været meget igennem de sidste år. Du har været igennem en tid med alvorlig sygdom hos din mand, og du er blevet enke, inden du er fyldt 50. Det har slidt meget på dine ressourcer, og vi kan godt forstå, at det kan give depressive reaktioner, og at længsel efter igen at møde noget godt i livet trænger sig på.

Det er ikke første gang, at vi hører, at folk genfinder gamle bekendtskaber fra ungdommen i en moden alder, og at sød musik opstår. Man har på en måde en fælles historie, som kan genoptages, og en tid kan der være meget at opdatere og udforske hos hinanden. Det kan give megen glæde. Problemet i jeres situation er dog, som du skriver, at din nyligt genfundne ven er gift og har fire børn. Det er en meget alvorlig og stor beslutning at bryde ud af det.

Vi ønsker dig alt mulig glæde i den kommende livsfase. Det fortjener du, og det trænger du til. Samtidig kan vi ikke undlade at rejse nogle alvorlige perspektiver. Utallige gange har vi hørt, nok især fra mænd, der er blevet forelsket i en ny, at de længe havde tænkt på at forlade deres ægtefælle. Og gentagne gange har vi også hørt fra den nyforelskede, at deres hidtidige ægteskab var visnet eller dødt. Det er på en måde forudsigelige udsagn, for forelskelsen ser det meste i en særlig belysning, og ved sammenligning holdes det mest besværlige i ægteskabet op imod de bedste stunder og følelser i det nye forhold. Og hvem vinder så?

Vi kan kun anbefale stor eftertanke og omtanke. Og at han ikke flytter ind hos dig nu, men i stedet flytter for sig selv i længere tid. Alt for mange forlader en familie og går direkte ind i en ny. De ting, der gik galt i det første forhold, går let galt igen efter et stykke tid. Ved blot at flytte dobbeltseng i en forelskelsesrus lærer man ikke særlig meget nyt, og der bliver ikke tid til at tænke situationen alvorligt igennem. Den mand, du har mødt, er far til fire børn i en sårbar tid i deres liv. Og hans rolle er særdeles vigtig og kræver et stort stykke arbejde, uanset hvad han vælger.

Vores råd vil være, at han får vist i praksis, at han tager sit valg alvorligt og får etableret en hverdag, som fungerer for sig og sine børn. Det er også en meget stor mundfuld for dig at skulle være "papmor" for fire og samtidig være der for din datter i en tid, hvor hun er ved at finde sit liv som næsten voksen. Vi anbefaler, at I tager tiden til hjælp. Og hvis I skal være sammen på den lange bane, så skal I vente med at rode hele flokken sammen på så kort tid, og I skal vente, til den første forelskelse er kølet af, så I modent og med stor respekt for de fem børn får fundet en god vej. Der er alt for mange, der ikke får afsluttet et langvarigt forhold på ordentlig vis. Der er jo masser af sorg, vrede og frustration efter et brud fra både børn og voksne. Og det tager tid. Derfor fortjener hans børn, at der er fokus på dem og ikke primært på hans egne nye behov.

Så vores udfordring til dig er at gennemtænke de ting, der sker nu, især ud fra de fem børns perspektiv og ud fra almindelig viden om, at al forelskelse damper af efter en tid, når de spændingsfyldte og lidt hemmelige møder forsvinder, og hverdagene og vasketøj og diverse særheder trænger sig på.

Vores anbefaling er, at han først får ryddet op i sit eget forhold, og at I sætter jeres forhold på lavere blus i en rum tid, så alle ting ikke mikses sammen i en stor forvirring. Din datter har kun kort tid hjemme endnu, og det er kun kort tid siden, at hun mistede sin far. Måske skulle du tage tiden til hjælp og ikke haste. Er det sådan, at det ender med at blive dig og ham – så har I god tid. Så den tid, der er nu, må primært bruges på at vise respekt for dem, som ikke er forelskede, men som er maksimalt involverede alligevel.

Mange hilsener

Annette og Jørgen