Eller også er Kjeld Holm en krænkelse af bispeembedets værdighed. Det er jo meget langt ude at hævde, at nu er der præcedens for, at politiet kan bryde ind midt under en sjælesorgssamtale. Når det eksempel er så skruet, må det være, fordi Kjeld Holm godt ved, at han ikke har nogen sag, men gerne vil sige noget lidt anderledes. Og så er Søvndal jo heller ikke så ensom, som han ellers ville have været. - Nu har de politiske ballademagere så haft fest i gaden i dag. Så kan vi forhåbentligt få lidt ro igen. Det klæder danskerne bedst.

Intet menneske kan støtte en politiaktion i en kirke. Både kirkeministeren og politiet har begået helligbrøde ved at starte en voldelig konflikt inde i en kirke. Uanset hvor meget man påberåber sig loven, så holder man sig fra kirken af respekt for Gud og de mennesker som befinder sig der. At aktionen i det hele taget fandt sted er et udtryk for den forøgede råhed som mere og mere præger de politiske beslutninger i Danmark, som igen er et resultat af den menneskefjendske udlændinge politik som regeringen med D.F. står for. Tak til tidligere statsminister Poul Nyrup-Rasmussen som har taget afstand fra aktionen, så længe der er mennesker af hans kaliber, er der håb for de mennesker der har det sværest. Beskæmmende at kirkens egne folk støtter en så åbenlys ødelæggende og unødvendig aktion.

Det er svært; meget svært, at være medlem af en statens kirke. Staten er jo magten, statsmagten.
Er det ikke på tide at gennemføre adskillelsen?

Er det en fejlagtig opfattelse, at jeg betragter kirkerummet som helligt og ukrænkeligt?

@ Jan Oskar. Ja, det er en fejltagelse, at du betragter kirkerummet som helligt og ukrænkeligt. Kun ordet er helligt. Kirken er et forsamlingshus. Muslimer har en anden opfattelse.

Ja en ignorant holdning;

I lyset af folketingsmedlemernes tvivlsomme habitus forekommer det meningsløst at plædere absolutisme i forhold til noget så relativt som legitimiteten af tingets lovgivning.

Jeg tror at mange kristne danskere ikke helt har fattet den helt historisk unikke situation vi befinder os i, her i de vestlige demokratier. Det er uhyre sjældent i menneskets historie, at folk har kunne leve som frie mennesker, frie fra tyrani, diktatur, vold og med opretholdelse af ejendomsretten.

Denne tilstand af fred og frihed er IKKE kommet ved IKKE at opretholde de love man har vedtaget. Denne tilstand af fred og frihed, som vi i så store drag kan nyde i vesten, er kommet til os og skal opretholdes ved at de love samfundet har vedtaget bliver opretholdt.

Hvis vi undlader at opretholde loven så giver vi fri adgang til at kaos, vold og ufrihed kan regere vores land.

Når dette er bytteforholdet, altså valget mellem frihed og ufrihed, valget mellem orden og kaos, valget mellem fred og vold. Så SKAL samfundet vælger freden, samfundet skal vælge friheden og samfundet SKAL vælge orden, selv hvis det betyder at politiet skal træde ind i guds hus.

Dokumentation om politiets adfærd viser ligeledes at politiet gjorde alt hvad der var menneskeligt muligt for at undgå en voldelig konfrontation. De mødte op i korte skjorteærmer for ikke at virke truende, de valgte kun at tage mændene i deres varetægt og de havde en dialog på op til 2 timer med Irakerne før situationen eskalerede. Stor ros til politiet. Prøv nu at tænke jer om... Tror i ærligt at politiet gik ind i kirken med den hensigt at smadre det hele. Nej politiets ønske var at Irakerne fredeligt og frivilligt ville følge med. Det ville de ikke og derfor er det på Irakernes skuldere at kirken måtte se volden eskalere.

Det korrekte perspektiv i forhold til denne krænkelse af guds hus er IKKE politiets aktion. Krænkelsen skete da Irakerne, med hjælp fra den aller yderste venstrefløj, BESATTE kirken for at promovere deres egne personlige mål, og dette på bekostning af resten af samfundet.

Til alle jer LUKSUSKRISTNE der sidder oppe på jeres pædistaler og med foragt ser ned på os andre og vores UMENNESKELIGHED.

Gør følgende næste gang i er i kirke, så snak med afrikanerne eller libaneserne og spørg om de ønsker en kristen tilværelse i Danmark som den de havde i afrika eller libanon, eller hvor de nu kommer fra. Svaret vil med garanti være et rungende NEJ. Det er et nej funderet i bitter erfaring af hvad der sker når landets love ikke kan holdes af staten.

Næste gang i LUKSUSKRISTNE er i kirke kan i jo spørge afrikanerne eller libaneserne om de nogensinde har oplevet en lignende krænkelse af guds hus. Svaret vil med garanti være et rungende JA. Det er et ja funderet i bitter erfaring af hvad der sker når man lever i et land uden frihed, frihed til at tro som man ønsker.

Når alle i LUKSUSKRISTNE tager parti imod staten, når i tager parti imod politiet så tager i parti imod friheden og imod freden. Jeg føler også en knugen i maven når jeg ser hvor ulykkelig de mennesker bliver, det skærer også i mit hjerte når jeg ser at vores ressourcer og metoder kun har en ringe effekt på verdens fattigdom. MEN fred, frihed og orden skal opretholdes med HJERNEN ikke med HJERTET, det betyder ikke at det ikke skærer i mig at se hvor ulykkelige de mennsker bliver, men hvis jeg ikke lader hjernen styrer og kun lader følelserne råde, så er det den sikre vej til vold og ufrihed og det vil jeg ikke byde min næste.

Aktionen var nødvendig og blev udført med stor respekt for kirkerummet...

1)
Det er er ikke en domstol (i juridisk forstand), der har sagt, at irakerne skal ud. Det er et administrativt organ, Flygtninge-nævnet, nedsat af den danske regering, hvor den danske regerings repræsentanter sidder i form af en embedsmand fra Justitsministeriet og en embedsmand fra Integrations-ministeriet samt en dommer (udpeget af Justits-ministeriet). Det er klart, at de ikke er interesserede i at gå imod deres politiske chefers beslutning.

Biskopperne støtter åbenbart politiets aktion i kirken, hvilket jeg slet slet ikke forstår; kirken har haft en tradition for at være et fredhelligt rum, hvor alle kunne få asyl, hjælp og hvile. Dette princip er brudt nu.

Om irakerne skal ud af landet eller ikke, vil og skal jeg ikke være dommer over. Loven skal overholdes, det tror jeg generelt ikke folk er imod, men jeg tror at folk opponerer imod den unødvendige ondskabsfulde vold som politiet udførte imod både demostranter og foran små børn. Og jo, jeg tror der findes politi folk som nyder at banke løs på folk og det kan de fordi de beskyttes af hadefulde folk, du ved, som der står skrevet folk skal rejse sig imod folk. Man har ikke længere forståelse, empati eller viljen til at ville det gode, fordi man føler sig truet af folk, som man har undladt at vise den rette vej. Man har accepteret at de måtte bygge moskeer, og dyrket deres tro, til trods for at man burde vide hvad islam står for og til trods for at vi bor i et land som iflg. grundloven skal bygge på kristne værdier.(§ 1 og 4).
Derudover har man ladet dem bo i kirken i så lang tid at man opbygger et håb som efterflg fratages dem på en meget umoden og ondskabsfuld måde. Man burde fra start have handlet anderledes. Jeg er stærkt bekymret over de politiker vi har siddende med had til nogen som helst befolkniongsgrupper, for hvem bliver det næste gang, hadet skal gå ud over!

Koncilet i Orleans i år 511 stadfæstede, at alle der søger asyl i en kirke, i kirkens ejendomme eller i en biskops bolig skal modtage det. Denne stadfæstelse blev bekræftet på alle følgende konciler op igennem historien.
Den første der indførte denne ret til asyl i kirken ved lov, var Kong Ethelbert i England ca. år 600.

Retten til kirkeasyl i England, blev i forbindelse med reformationen senere delvist afskaffet under Henry VIII og helt fjernet under James I, da staten havde taget kontrollen med kirken.

Den Katolske Kirke har ikke officielt afskaffet retten til asyl i Kirken. Ifølge Constitutio Apostolicae Sedis, fra 1869, deklarerede Pave Pius IX, at kirkens ledelse (biskopper, kardinaler osv) har ret til at exkommunicere dem, der modarbejder eller ikke overholder retten til asyl.

Dog blev det i 1947 indført, at Vatikanstaten skal overlade kriminelle, som har søgt tilflugt indenfor statens "grænser", til den Italienske stat. Desuden har den italienske stat ret til, at gå ind i Vatikanstaten og jagte kriminelle. Så rent principelt kan det diskuteres hvorvidt Kirkens officielle asylpolitik stadig står ved magt, i forhold til den italienske stat.

Pave Johannes Paul II skrev i sin "Message for
World Refugee Sunday" fra 2001, at det pastorale arbejde med og for immigranter og flygtninge, er en af vejene til fuldbyrdelsen af Kirkens mission.

Den dag idag er der overalt i verden på nationalt og internationalt plan, store katolske organisationer, religiøse institutter, kirkesogn og embeder, som er involverede i initiativer til fordel for flygtninge og asylsøgere.

Den Katolske Kirke i England publicerede i 2004 en guide til asylsøgere, på baggrund af en kontroversiel sag hvor en katolsk præst udtalte, at han var parat til at gå i fængsel for at forhindre hjemsendelsen af en kvindelig flygtning fra Rwanda. Denne præst, Father McKay, nægtede at lade politi og immigrationsmyndigheder få adgang til sin kirke, da de kom for at hente hende. Og det lykkedes ham, på baggrund af denne og andre aktioner, at forhindre hendes arrestation, samt at få sagen revurderet ved domstolene.

Efter min mening er politiaktionen i Brorsons Kirke et udtryk for flere ting:

1.Den stigende sekularisering og liggyldighed overfor kristne principper i det danske samfund.

2.Statskirkens villighed til at føje staten, på trods af den Kristne Lære.

3.Statens villighed til at krænke kirkerummet og kirkens autoritet i moralske og etiske spørgsmål.

Kirken har siden Middelalderen fungeret som et sted, hvor man kunne søge hjælp i både åndelig og praktisk forstand. Når medlemmer af Folkekirken støtter aktionen i Brorsons Kirke, giver de køb på en stor del af de principper, som Kristendommen og de kirkelige institutioner står for.

Det er et symptom på en Folkekirke som er syg, og som har mistet sin position i samfundet og i danskernes bevidsthed.

Mine bønner går til irakerne, som nu går en usikker og muligivis livsfarlig fremtid i møde. Min respekt, som katolik, går til alle dem, der aktivt hjalp i Brorsons Kirke og især børne- og ungdomspræst Per Ramsdal. Det er betryggende at se, at der stadig findes præster i Folkekirken med hjertet og kristendommen på det rette sted.