Uddannelsesordfører Christine Antorini (S) vil forbyde bøn i folkeskolen. Skoleinspektører er uenige. -
- stock.xchng
Lea Holtze |
14. august 2009
Nogle danske folkeskoler begynder dagen med morgensang og bøn. Men det skal være slut nu, hvis det står til Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini
På Houlkærskolen i Viborg er der fælles morgensang hver morgen. Mellem sangene skal der være plads til en kort refleksionstid, og det skabes der blandt andet ved, at børnene og lærerne beder fadervor sammen.
Men hvis det står til Socialdemokraterne, skal det snart være slut. For oppositionspartiet har netop stillet forslag om en ny lov, der skal forbyde bøn i folkeskolen:
- Folkeskolens opgave er at undervise om religion – herunder selvfølgelig om kristendom – men ikke at undervise i kristne handlinger. Bøn er en religiøs handling. Og vi synes ikke, bøn og religiøse handlinger hører til i en folkeskole for alle, forklarer uddannelsesordfører Christine Antorini (S) til kristeligt-dagblad.dk.
Bøn hører til på friskolenEfter Christine Antorinis opfattelse hører udøvelse af religiøse handlinger ikke til i folkeskolen, fordi den skal være for alle:
- Folkeskolen skal være for alle. Vi respekterer religionsfriheden i det danske samfund. Det er lige præcis det, der adskiller folkeskolen fra, at man kan vælge at gå på en privatskole. Der er frihed til, at man kan etablere en kristen eller en muslimsk friskole, men folkeskolen har det udgangspunkt, at her udøves der ikke religiøse handlinger, siger hun.
Men det er skolelederen på Langhøjskolen ved Struer, Dagny Madsen, ikke enig med uddannelsesordføreren i. Hun mener fortsat, at hendes skole er for alle. For der er ikke nogen, der bliver tvunget til at bede:
- Det er noget, der sker en gang om ugen. Det sker til nogle fællessamlinger. Og det er fuldstændig frivilligt, om børnene beder med eller ikke beder med. Der er ikke undervisning i fadervor som bøn, forklarer hun.
Folk ved, hvad de går ind til
Skoleinspektør Ole Birch fra Houlkærskolen i Viborg, hvor der også bedes fadervor om morgenen, mener heller ikke, det er et problem. For både børn og forældre ved godt, hvad de går ind til:
- Hvis det for eksempel er en kristen skole, der vedkender sig det som sit grundlag, så ved forældrene også, hvad vilkårene er. Så kender de jo konditionerne i forvejen. I det øjeblik man ved, hvad man går ind til, så vælger man jo selv, siger Ole Birch.
For ham at se er lovforslaget derfor overflødigt. Skolebestyrelserne rundt om på de danske folkeskoler er vant til at træffe beslutning om mange ting, og han anser derfor også skolebestyrelserne for at være de mest kompetente i den her sammenhæng.
Dagny Madsen er enig med Ole Birch i, at skolebestyrelsen i samarbejde med lærere og forældre selv er i stand til at beslutte, om der skal bedes fadervor eller ej:
- Men hvis der bliver vedtaget en lov, der forbyder fadervor eller bøn i skolen, så lever vi videre uden det. Vores verden bryder ikke sammen. Men det har været en lang tradition på Langhøjskolen at bede fadervor, og det kan vi godt selv finde ud af at afskaffe, hvis det skal afskaffes, siger Dagny Madsen.
Forældre kritiserede tidligere på året, at der var fadervor som en fast del af programmet i skolen. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) sagde dengang, at han synes, det er helt i orden at bede fadervor i skolen, så længe eleverne har mulighed for at blive fritaget.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad