Jeg synes de præster er nogen hyklere. De havde aldrig nogensinde blevet præster i den danske evangeliske kirke, hvis ikke Christian III havde krænket kirken i 1536 og spærrede bisperne inde.

Det hellige er ikke selve rummet, men derimod teksten/budskabet (evangeliet), der forkyndes i rummet. Fair nok at visse præster er politisk uenig i den førte udlændingepolitik, men de kan ikke i kraft af deres embede hæve sig over landets verdslige love.

De burde i stedet melde politisk ud. Dvs. bekende sig som SF'er eller radikal og derefter sige, at de er uenig.

Kære borger. Er jeg en hykler? Ja, højst sandsynlig, det er et prædikat som de færreste af os kan fraskrive os. Som præst har det dog intet med politik at gøre, når jeg bliver indigneret over at se politiet indtage et kirkerum om natten i ført hjelm, knipler og skjold. Det er en gammel tradition, at i kirken er der fred, her kan man føle sig tryg. Den tryghed er blevet mig og en masse andre mennesker berøvet. For i kirkerummet er der ikke længere frirum, her kan ordensmagten gå frem med vold. Jeg er ikke ude på at forhindre politiet i at gøre deres arbejde, men jeg vil have lov til at kritisere den måde, hvorpå det er blevet gjort. Selv den mindste spejder ved, at man lægger sin dolk og enhver bebumset konfirmand ved, at man lægger sin kasket i våbenhuset.
Ligegyldig hvordan man står teologisk, politisk eller for den sags skyld religiøst er jeg overbevist om, at den følelse man får, når man går ind i et kirkerum er på et helt andet plan end hvis man går ind på et offentligt toilet. Og den følelse af tryghed og ophøjethed ser jeg det som min pligt at værne om som præst - derfor ser jeg mig nødt til at kritisere politiets fremfærd i denne sag.

Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne. (Matt 22:37-40)

Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig. Retfærdighed er en frugt af det, der sås i fred, og den til falder dem, som stifter fred. (jak 3:17-18)

Hertil kan du læse hele verdensdommen i Matt 25: 31-46

Hvis præsterne ville lære folk at "være kirke" i stedet for at opretholde kirkerum, som iøvrigt er offentlige rum. Så ville der ikke være tale om krænkelser af kirkerum. Gud bor ikke i bygninger lavet af sten.
Det gælder stadig : Vogt Jer for menneskene, for de skal bringe Jer for domstolene og piske Jer i deres kirker. (Matt. 10:17)

Blev mindet om Ef 6:12 "Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet."

Rom 14:23 "Alt hvad der ikke er af tro, er synd."

Kære Nielsen

For mig at se forkyndte præst Per Ramsdal rent og purt, da han stod overfor en fremmed i nød og lod dem søge tilflugt i kirken. Kirke og stat betyder, at vi som kirke ikke skal blande os politisk/ prædike politisk om man vil - men det betyder også, at vi har pligt til at gøre staten opmærksom på, når dets handlinger ikke længere er i overensstemmelse med evangeliet. Det er vores pligt at fungere som korrektiv/ religiøs ventil, hvor staten bliver for tung/rigid til at bære sig selv. At vi har en demokratisk stat og ikke et teokrati, der er jeg opmærksom på. Som statsansatte og borgere i dette land er vi forpligtiget på loven, men som mennesker (og nogle af os præster) er vi først og fremmest forpligtiget på næsten, som Gud tilsiger os det.
I kirken er det Gud der er Herre. Hverken irakere, præster, politikere eller politi. Og ligegyldig hvad fyns biskop siger, vil det rum, hvori sakramenterne forvaltes og ordet forkyndes altid have en anden rolle i samfundet end et offentlig lokum. Her ligger man sin hat/hjelm og sine våben i det dertil indrettet våbenhus, for Guds hus er som du selv siger et bedehus - et rum for mennesker, der lider nød og som har brug for Gud.
Og er man utilfreds med, at kirken har den særstatus, ja, så må man kræve en ændring af grundloven. Den ændring vil dog medføre, at vi som præster må prædike politisk. Ikke at jeg nogensinde ville drømme om det - jeg forsøger i al ydmyghed og efter bedste overbevisning at forkynde evangeliet rent og purt.

Kære Jeanette Capion,

hvorfor nævner du ikke, at politiet i 2 timer fredeligt forsøgte at få irakerne ud af kirken?

Mvh
katina