Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Rydning svækker indvandreres tillid til kirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rydning svækker indvandreres tillid til kirken

Brorsons Kirke efter anholdelsen af irakiske asylsøgere, som havde søgt tilflugt i kirken på Nørrebro. -

- Malene Korsgaard Lauritsen.

9 debatindlæg Hold mig opdateret

Politiaktionen mod Brorsons Kirke får konsekvenser for folkekirkens integrationsarbejde, mener præster og konsulenter

Toneangivende præster og konsulenter i folkekirkens integrationsarbejde frygter, at politiets rydning natten til i torsdags af Brorsons Kirke vil betyde et tillidsbrud mellem kirken og flygtninge og indvandrere.

Folkekirken har gennem årene stået som en helle og et tilflugtssted for angste mennesker, som er kommet til Danmark, men billedet af kirken som et fredhelligt sted er nu med et blegnet.

– Uden tvivl vil det få konsekvenser for det tillidsforhold, som i de senere år er blevet opbygget mellem folkekirken og for eksempel asylsøgere. Ved gudstjenester for asylsøgere har man klart kunnet fornemme, hvordan kirken var en helle og et sted, man kunne ånde frit. Det rum vil være meget vanskeligt at genetablere efter torsdagens begivenheder, siger indvandrer- og sognepræst i Apostelkirken på Vesterbro Niels Nymann Eriksen.

Den folkekirkelige organisation Tværkulturelt Center i København har stået for en stor del af de kirkelige tilbud, som flygtninge og indvandrere er blevet mødt med i hovedstaden. Centrets netværkskoordinator, Birthe Munck-Fairwood, er chokeret.

Annonce
– Det er et brud på en årtusind gammel tradition, hvor kirken er et anderledes frirum. Et overskudssamfund kendetegnes blandt andet på, hvordan man behandler svage og ulykkelige mennesker. Mange har i årevis troet på, at der var et fredhelligt sted i den danske kirke. Jeg ved, at mange nu er meget skuffede. Fra flygtningeside har der været en forventning om, at kirken byder på en anden tryghed end samfundet, og det er vigtigt i kirkens indvandrerarbejde. Nu frygter jeg, at kirken fremover bliver mødt med færre positive forventninger.

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense har haft succes i integrationsarbejdet.

– Der er sket et meget stort skred i den følelse af sikkerhed og tryghed, som indvandrere indtil nu har haft i forhold til kirken. Det er desværre blevet understreget, at vi er en del af en statskirke, siger medleder Marianne Hougaard Larsen.

I Indre Mission har man, siden asylcentrene begyndte at dukke op, haft et integrationsarbejde for flygtninge og indvandrere.

– Mange har nu fået en opfattelse af, at kirken har mindre magt, end man skulle tro i forhold til politikerne. Det ændrer ikke vores måde at arbejde på, og vi vil stadig stå på flygtninges og indvandreres side i sager, hvor de ikke bliver behandlet ordentligt. Men det kan godt ske, at kirkens indflydelse har fået endnu et knæk i forhold til at råbe politikerne og befolkningen op, siger tværkulturel konsulent i Indre Mission, Daniel Ettrup Larsen.

Formand for Folkekirke og Religionsmøde, Leif Vestergaard, er knap så bekymret.

– Kirkens image er blevet plettet, men jeg tror, at den tillid, man lokalt har bygget op mellem kirke og indvandrere, alligevel vil bære igennem.

vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Rydning svækker indvandreres tillid til kirken

P.C. Tulinius, publiceret d.15/08 09:50 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken

Ærlig talt.

Hvor fra ved man at det nu er sådan med fredhelligheden??

Bevares-der findes en ældgammel tradition for at helligstedet er anderledes, fordi det er et sted, hvor man forlader dagligdagen.
Ligeledes er-på sin vis-selv et kro-lokale, hvor et trofast ægtepar fejrer guldbryllup et fredhelligt sted, for mens guldbrylluppet fejres, er dagligdagen sat ud af kraft.

Men helt anderledes bliver det, når dettee religionspsykologiske forhold bliver systematiseret. Når kirken i middelalderen prøvede at gøre denne halvt ubevidste fredhellig-tanke til teologi, og når man i dag prøver at gøre den til jura. Gøre den til mod-magt, gøre den til magt.
Tanken om fredhellighed lever i sindet, lever i symbolerne, men den er dømt til at dø, når nogle bevidst søger at bruge den.
Og undskyld mig, at det er sådan, er ikke en påstand, men en indsigt. En banal indsigt.
Del Link

Re: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken

altet, publiceret d.15/08 10:27 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken
Det er naturligvis aldrig morsom at skulle udvise folk, men i dette tilfælde har de personer der har taget illegalt ophold i Brorson, fået afprøvet deres sag hos diverse instanser med et for dem negativt resultat. Herefter invaderer de en kirke trods det at det ifølge Islam er et urent sted og ligeledes i henhold til Koranen er tilladt at lyve overfor ikke muslimer når det fremmer Allah´s.
Bevares Jesus nævnes også i Koranen som profet, men samtidig med atkoranen pålægger en rettroende muslim at bekæmpe såvel kristne,jøder,ateister, homoseksuelle, samt alle andre der ikke er RETTROENDE.
Det er desuden helt ude af proportioner når man bebrejder politiet, at de dukker op om natten. Hvis raziaen var blevet foretaget om dagen ville der have været stor change for at det var endt med blodsudgydelse.Med hensyn til politiets opførsel overfor demonstranterne på gaden efter anholdelsen af Irakerne mener jeg at det er usandsynligt svært at sige noget om, men en ting er sikker,havde ordensmaqgten ikke grebet radikalt ind med det samme var der pr. SMS blev sendt besked fra demonstranterne om at få hjælp! Tro nu ikke at jeg ikke har ondt af Irakerne, for det har jeg. Trods det må jeg sige at de ved lov står til udvisning, og derfor ikke kan blive i landet. Alle dem der støtter at de skal have lov til at blive af humanitære årsager forstår ikke, eller måske ikke vil forstå, at ved at lade dem blive i landet skaber det præsedens for andre til at gøre lige sådan.
Men endnu en gang det er en trist situation
KrisMuHiBu
Del Link

Re: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken

Silvie, publiceret d.15/08 13:20 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken
Det er noget af en tilsnigelse at påstå dette med at det svækker indvandrenes tro på kirken. Jamen de tror overhovedet ikke på kirken. De er muslimer og hører til i en moske´.
En rettroende muslims fornemmeste opgave er at vildlede de kristne, og det må man jo sige, de har gjort.Selv en række præster er blevet taget ved næsen!
Samtidig viste de deres sande menneskelige ansigt, da en ældre dansk mand med 2 krykstokke , som var til bryllup i kirken, havde brug for et toilet. Det eneste der var, var der hvor muslimerne opholdt sig. Den danske mand bad pænt om at få lov til at benytte toilettet, men efter nogen voteren fik han afslag og måtte forlade området.
Jo vist er de nogle stakler, men der er ikke meget medmenneskelighed i dem, kun når det er dem der kræver det.
Del Link

Re: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken

munken, publiceret d.15/08 16:33 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken
Ja, det var forkert at bilde folk ind, at hvis man udnytter en kristen kirke, så er man fredet. Og at præster og menighedsråd, går imod landets love, det land som betaler dem for at fortælle om kristendom, og ikke til at lave lejr for andre mennesker. Det er meget forkert, der er danskere hvis hus er sat på tvangsauktion, skal de så kunne flytte ind i en smuk kirke, og under ingen omstændighed ville flytte igen? Selv om folk er i en uheldig situation, så skal de respekterer landets love og ejendomsret. Og at huse folk som ikke har lyst til at tage hjem, nu når der ikke er nogen tyran mere. Og tænk danske soldater er dræbt for at befri deres land, for en grusom tyran. Det ville klæde præsterne, at tænke på soldaterne, og deres familier.
Samt at forstå at der er mennesker som har respekt for deres kirke, hvor de har haft barnedåb og ikke mindst begravelser, kirkerne skal ikke misbruges til herberg, det er ikke ideen med en kirke, det er guds hus!
Del Link

Re: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken

Anette Kønig, publiceret d.15/08 18:41 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken
Kirken er ikke et politisk rum, hvor man kan skilte med sin humanisme
Det ser ud til, at de samme mennesker, der går ind for, at det er i orden at besætte kirken ønsker, at vi skal give alle muslimer, der søger asyl i Danmark permanent ophold. Så længe vi ikke har klaret integreret af de muslimer, der er her lovligt, skulle venstre orienterede hellere gøre en indsats for dem.

Lad os sige at vi giver alle, der kommer til landet permanent ophold, det vil ikke kunne lade sig gøre. Danmark er det eneste tæt befolket land i Norden - Her bor 127 indbyggere per kvadratkilometer. Sverige, Norge og Finland har under 25 indbyggere per kvadratkilometer. Tallet er større i dag, ikke på grund af etniske danskere, men fordi muslimer gennemgående får flere børn.

Jeg mener, det politisk er forkert, at gøre kirken til et sted hvor man søger at profilere sit politiske ståsted, det er ikke fordi de unge der har beskyttet besættelsen af kirken, er interesseret i at bruge, Kirken som den skal bruges " Et sted, hvor vi er stille for Gud, og er med i tilbedelse og lovsang, og for at lytte til Guds ord".

Sådan som medierne fremstiller politiets arbejde, giver det let et vrangt billede af det arbejde der er pålagt politiet. De passer jo bare deres arbejde.

De personer der vil hjælpe afviste asylsøger, kunne tegne sig for et beløb, der kan følge de hjemsendte muslimer, så de kan slå sig ned i et andet muslimsk land, der har brug for hjælperne hænder. Det de har lært medens, de har været i Danmark, kan være med til et skabe demokrati, det læres bedre af muslimer selv, end af os. Muslimerne opfatter vestens folk som nogen, der vil trække vestens levevis ned over hovedet på dem.

Venlig hilsen
Anette
Del Link

Re: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken

Nederby Jessen, publiceret d.15/08 21:27 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken
Anette skriver: "Det ser ud til, at de samme mennesker, der går ind for, at det er i orden at besætte kirken ønsker, at vi skal give alle muslimer, der søger asyl i Danmark permanent ophold. Så længe vi ikke har klaret integreret af de muslimer, der er her lovligt, skulle venstre orienterede hellere gøre en indsats for dem."

Ja, det er muligt det ser sådan ud for dig, men det er ikke nødvendigvis virkeligheden.

Jeg hører til dem, der mener, at man for længe siden skulle have givet humanitær opholdstilladelse til de irakiske familier med børn, samt til dem, der har været her i 8 år eller mere, fordi man ikke har kunnet sende dem tilbage. Det burde aldrig være kommet så vidt, at de skulle have følt sig nødsaget til at tage ophold i Brorson Kirke. De har ikke besat nogen kirke. De har taget ophold der og menighedsrådet har godkendt, at de var der inttil videre og menighedsrådet har mig bekendt ikke bedt dem om at drage videre.

Men jeg hører af den grund ikke til dem, der mener, at Danmark skal give "alle muslimer, der søger asyl i Danmark permanent ophold." Jeg kan overhovedet ikke genkende mig selv i den beskrivelse.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for udlændinge- og integrationspolitk.
Del Link

Re: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken

kirkegængeren, publiceret d.16/08 16:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken
Måske skulle man bekymre sig mere om de kristnes tillid til Folkekirken. Politiet har oplyst til pressen, at der i Brorsons Kirke var masser af brosten. Dvs. hverken præsten eller menighedsrådet har haft styr på deres kirke. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at en Folkekirke, skal være en base og et våbenlager for voldelige venstreorienterede ballademagere. Både præsten Per Ramsdal og hele menighedsrådet burde afsættes af Kirkeministeriet, fordi de ikke har levet op til almen tillid. Folkekirken skal ikke være et våbenlager eller base for politiske voldelige ekstremister.

Derudover burde det automatisk give 1 års ubetinget fængsel, hvis man prøver at hindre Politiet i at udføre deres arbejde.

Men man er snart i tvivl om det er voldelige venstreorienterede demonstranter og politiske pressionsgrupper som "kirkeasyl", som styrer vores land eller om det er den folkevalgte regering og øvrighed.

mvh
Jan
Del Link

Re: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken

Nederby Jessen, publiceret d.16/08 17:20 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken
Hvis politiet siger, at der var masser af brosten i kirken, så har jeg mest lyst til at tro på det. Men jeg ved, at det ikke har været dagligdag i kirken.

Og man kan kun gætte på, hvor brostenene er kommet fra. Jeg tror ikke, de er kommet fra irakerne, heller ikke fra præsten og menigehdsrådet, men jeg kan ikke afvise, at nogle aktivister har udnyttet situationen. Det er jo set før.

Nu ved jeg ikke om du, Jan P. har været i Brorson Kirken, mens der har boet irakere eller om du alene har din viden fra pressen.

Jeg har været der. Jeg har besøgt irakerne. Jeg har talt med dem. Jeg har drukket kaffe med dem - men jeg har ingen brosten set. Jeg oplevede heller ingen aktivister i kirken, med mindre du betragter mig som aktivist, når jeg besøger dem, men det gør du næppe.

Jeg så ingen brosten. De kan nturligvis have været der, men jeg så ingen.

Men jeg oplevede nogle mennesker, der var angste. De var bange for at komme tilbage til Irak. De talte om bomber i Bagdad, der slår mennesker ihjel og vi har kunnet læse om disse bomber i aviserne. Jeg forstår godt, at de var bange, ikke mindst de kristne irakere - og de var det også - i mindretal ja, men de var der. Er du mon klar over, hvordan man behandler kristne i Irak? Jeg kan godt forstå, at de var bange.

Jeg er enig med dig i, at en kirke ikke skal være en base og et våbenlager for voldelige venstreorienterende. Men har Brorson Kirke været det.

Er man iøvrigt venstreorienteret, hvis man mødtes med irakerne i kirken, hvis man ønskede at række ud og hjælpe, hvis man forsøgte at sætte sig ind i deres situation? Er man så venstreorienteret. Jeg har været der, jeg har støttet irakerne, men jeg er ikke venstreorienteret.

Jeg respekterer, at du har andre holdninger, men jeg synes, at du er ude på et skråplan, når du vil have kirkeministeren til at afksedige præsten og afsætte menighedsrådet. Det er jo overreaktion. Hvor er det demokratiske sindelag henne i en sådan reaktion?

Du skriver til sidst: "Men man er snart i tvivl om det er voldelige venstreorienterede demonstranter og politiske pressionsgrupper som "kirkeasyl", som styrer vores land eller om det er den folkevalgte regering og øvrighed."

Du kalder her "kirkeasyl" for en politisk pressionsgruppe. Det er din holdning. Jeg er ikke medlem af "kirkeasyl", hvis man overhovedet kan være det. Men jeg har skrevet under på deres protest - fordi jeg er enig i den.

At "kirkeasyl" støtter nogle mennesker, betyder da ikke, at "styrer vores land". Det er mennesker, der har benyttet sig af deres grundlovssikrede ytringsfrihed. Håber det er ok at ytre?

Som jeg har udtrykt det flere gange i flere "tråde" her på debatten, så er det en meget ulykkelig situation, der kørte af sporet.

Min holdning er ganske klar:

Når man har fået afslag på asyl - oven i købet flere gange, skal man i princippet rejse tilbage, hvor man kom fra. Men Irak har ikke villet tage imod og sagen har derfor trukket i langdrag, hvilket betyder, at der er en del børn, der er vokset op her og ikke kender deres hjemland, at der er mennesker, der har været her i 8, 9, 10, 11 eller 12 år, taler dansk og er ganske godt inde i danske samfundsforhold. Derfor er situationen med irakerne atypisk og budre behandles som sådan.

I den atypiske situation burde man have giver humanitær opholdstilladelse til familier med børn og til dem, der har været her i 8 år eller mere. Ikke som en regel, men fordi situationen er atypisk.

Var det sket, havde man aldrig oplevet en gruppe irkaere søge beskyttelse i Brorson Kirke.

Men det skete ikke, fordi vi har en regering, der er afhængige af DF og begge steder har holdningen været: "De skal bare ud". Det til trods for at UNCHR har advaret mod at sende irakere tilbage til Irak i den nuværende situation.

Tiden gik og regeringen oplevede et stærkere og stærkere pust i nakken fra DF. Derfor kom ordren til at lade politiet rydde Brorson Kirke. Jeg vil på ingen måde klandre politiet for at udføre en ordre. Aldrig. Politeit udførte det, de havde fået besked på. Og det forløb roligt i starten. Her er det så, at nogle aktivister - ikke nødvendigvis menneskere fra "kirkeasyl", men aktivister, ballademagere, udnyttede situationen og presse politiet ud i noget, vi burde have undgået. Jeg tager kraftigt afstand fra aktivisterne indblanding. Jeg er overbevist om, at der har været en sms-kæde i gang, der har tilkaldt dem. ØV!

For læg lige mærke til, at dem, der har støttet irakerne, dagen efter gennemførte en stor demonstration med 12.000 til 15.000 mennesker i København + demonstrationer i Aalborg, Aarhus og Svendborg. Man regner med at 25.000 menensker var ude i en støttedemonstration - uden ballade. Alt forløb roligt. Man skal passe på med at blande tingene sammen.

Jeg mener stadig, at man skal give humanitær opholdstilladelse til familierne med børn og til dem, der har været her i 8 år eller mere. Det kan nås endnu, men det vil næppe ske, for så vil folketingsflertallet tabe ansigt og det er værre end at sende bange mennesker ud i stor usikkerhed.

Jeg håber stadig, at denne sage kan landes på en fornuftig måde, men jeg tvivler på det sker.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for udlændinge- og integrationspolitik
Del Link

Re: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken

Nederby Jessen, publiceret d.17/08 22:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rydning svækker indvandreres tillid til kirken
Det er meget "interessant" at lytte til Birthe Rønn Hornbechs tale om de irakiske asylansøgere i dag. Tonen og indholdet er ganske anderledes end før hun blev minister for området.

Jeg er i dag blevet opmærksom - via et læserindlæg - hvad Birthe Rønn Hornbech udtalte i Jyllandspostens valgradio i november 2007, lige forud for valget og mens hun var retspolitisk ordfører for Venstre. Her udtalte hun sig om de dengang 400 irakiske asylansøgrere, der ikke har kunnet sendes hjem og som har siddet i mange år i danske asylcentre (nogle har været her 8-11 år).

Hun fremhævede, at de udgjorde en særlig afgrænset sag, der skal løses. Hun understregede, at der må findes en løsning, "ikke mindst for børnefamilierne" og hun sagde om disse asylansøgere, at de "ville også på et tidspunkt efter loven kunne få humanitær opholdstilladelse". Men det var dengang - før hun blev integrationsminister. I dag er tonen unægtelig blevet en anden.

Interviewet kunne - ifølge et læsrindlæg i Ekstrabladet i dag af Knud Vilby, høres den 15.8.2009 på Birthe Rønn Hornbechs egen hjemmeside.

Kristendemokraterne har hele tiden haft den holdning, at børnefamilierne burde have humanitær opholdstilladelse og som tiden er gået, har vi også sagt, at det bør gælde de irakere, der har været i 8 år eller mere.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for udlændinge- og integrationspolitik
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock