Ganske enig i analysen. Jeg var ikke klar over, at Max Weber, en fremragende sociolog, allerede havde set på fænomenet.

Det er utroligt så mange der falder for den ideologiske fælde, at det er respekt for lov og orden, der er afgørende for at bedømme sagen. Efter en ganske kort analyse af andre ting, som Kristian Jensens bevidste brud på den danske grundlov foretaget i år, eller at modarbejde interneringen af danske jøder under 2. verdenskrig, falder "lov og ret" ganske til jorden som et holdbart argument. Danskfødte irakere kan f.eks. behandles som menneskeligt affald. Der er simpelthen altid et villigt overskud af danskere parat til at forsvare hvadsomhelst, der måske kan gavne dem selv. Og skide være med de forbandede udlændinge, uanset man har et medansvar for deres problem! Skal samfundet honorere og belønne den slags danskere?

For mig at se, er det næste og større problem derfor at strukturere samfundet, sådan at de demokratiske opgaver er LANGSIGTEDE, langt henover de nuværende 4 års folketingsvalg.

Jeg synes, det er en ret overfladisk analyse, Theodor Jørgensen leverer. Han tager et par tænkere i ed, og med en egensindig brug af ordet "civilisation" får han sagt, at de holdninger, han ikke bryder sig om, er barbariske.
Barbari - mord, vold og tvang - har der bestemt været nok af i vores tid, og jeg ved ikke hvem, der har været de værste: venstrefløjssocialisterne el. højrefløjssocialister, også kaldt nazister. Socialister hævder jo gerne, at de handler af kærlighed, og i dag ved vi så, at vejen til Gulag er brolagt med kærlighedserklæringer. Det kan Ole Sohn sikkert uddybe for os.- Men vi skal i hvert fald vogte os for mennesker, der mener at være i pagt med fremtiden, med den store sociale utopi el. alforsoning. For mennesker, der mener at have kendskab til fremtids fjerne mål, skyer ingen midler. Det er de samme, der råber "Vi vil magten!" Og når jeg hører SFere råbe på den måde, hører jeg allerede barbarernes glammen.
Men så længe vi har en lovgivende forsamling og en politimyndighed er magten legitim. Og så er der for så vidt ikke mere at sige om det, selv om det naturligvis kan være opbyggeligt at meditere over Matthew Arnolds dictum "force until right is ready."
Men det, der krænker mig mest ved Theodor Jørgensens overvejelse, er den upræcise og forføriske brug af ordet civilisation. Det begreb er faktisk værdineutralt, for det betgener et samfunds stade fra en teknologisk og juridisk synsvinkel.
Det eneste relevante spørgsmål er derfor: kan et samfund rumme de modsætninger, der optræder i det (Ralf Dahrendorf).
Det kan det danske demokrati, og man må snarere beklage, at trangen til konsensus er så dominerende, at nogle dømmes for uværdige til at deltage i den demokratiske udveksling, ja, de er så uværdige, at man gerne må kalde dem barbariske eller uciviliserede. Det er en meget ukultiveret sprogbrug, så længe de pågældende anerkender de demokratiske spilleregler.
Så Theodor Jørgensens navneopråb af et par tænkere i begyndelsen, er ikke særligt overbevisende, når det for ham først og fremmest drejer sig om at få udpeget de rigtige og de forkerte.
(Jeg er ikke DFer.)

Jeg er sjældent enig med Dansk Folkeparti i ret meget og slet ikke, når det handler om udlændinge- og integrationspolitiken og deres tale om kristendom i Danmark ud fra et kulturkristent hjørne. Men jeg må tage kraftigt afstand, når Thedor Jørgensen skriver: "SER MAN DET DANSKE samfund i dag i Todorovs perspektiv, forekommer det mig, at vi i løbet af de senere år har bevæget os i retning af barbariet. Og en af hovedaktørerne i denne udvikling er ubestrideligt Dansk Folkeparti med sin fremmedfjendske retorik."

Jeg tager afstand fra DF´s fremmedfjendske retorik, men jeg tager også afstand fra at blande ordet barbari ind i forhold til deres holdninger. Jeg har det meget dårligt med et sådant debatniveau. Man kan godt være politisk uenige og alligevel have en form for gensidig menneskelig respekt.

Derfor må jeg også tage afstand fra Bo Nakes formulering: "For mennesker, der mener at have kendskab til fremtids fjerne mål, skyer ingen midler. Det er de samme, der råber "Vi vil magten!" Og når jeg hører SFere råbe på den måde, hører jeg allerede barbarernes glammen." Jeg har mindst lige så svært ved at se barbariet hos SF som hos DF.

Politisk uenighed kan føre til frugtbar politisk debat, men når man kalder hinanden for barbarer, så stopper den fornuftige politiske debat.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

@ BNJ. Nu blev bolden givet op under overskriften barbari. Når jeg hører det ord, tænker jeg først og fremmest på fangelejrene i de socialistiske lande, hvor man anbragte de mennesker, der stod i vejen for visionen. Vi er mange, der har den socialistiske afstumpethed og brutalitet - altid med henvisning til skønne mål - i frisk erindring.
Man kan ikke føre politisk debat med mennesker, der allerede ved, hvordan fremtiden ser ud, og som gør overgreb og tvang over for individer til en væsentlig del af deres politiske program. For socialister er indvidet kun et underordnet element i forhold til deres ide om staten. (Vi har haft den diskussion i forb. med det offentlige sygehusvæsen.)
Jeg vil gerne præcisere min sprogbrug: mennesker der ikke ønsker at respektere individets integritet, betragter jeg som barbarer, og mennesker der tror, at Viljen til Magt i sig selv legitimerer magten, betragter jeg også som barbarer.
I forhold til en sådan ideologi betragter jeg de konservative socialdemokrater i DF som de rene konfirmander.

citat:
Barbar er den, der ikke anerkender andres menneskelighed. Det er for eksempel den fremmedhadske, der overbeviser sig selv om, at han befinder sig på et højere kulturstade end den fremmede. Civiliseret er derimod den, der anerkender en række værdier som universelle, der ikke står til diskussion, som ligestillingen mellem kønnene.



Det må jo så betyde, at enhver der bekender sig til islam er en barbar, ifølge dr. theol. Theodor Jørgensen.

citat:
Kort sagt: Spørgsmålet om et samfund er civiliseret eller på vej mod barbariet



Spørgsmålet er, om det flerkulturelle samfund ikke netop er vejen til barbariet, fordi kulturerne hele tiden bliver konfronteret med hinanden. En ting er ens for alle de Europæiske lande der har modtaget flygtninge i de senere år. Der er store problemer i alle steder, ingen steder er der fred imellem kulturerne og religionerne.

citat:
Det er denne illusion, der også har været en del af drivkraften i den stadig voksende stramning af indvandrer- og flygtningelovgivningen og ikke mindst i praktiseringen af den, hvor hensynet til den enkelte flygtnings situation og individuelle retssikkerhed ofres på en rigoristisk lovoverholdeligheds alter



Skal vi så også lade være med at overholde menneskerettighederne ?. Enten gælder loven for alle, eller også gælder den ikke. Alt andet, er dybt utroværdigt.

Jeg er ganske enig i, at et flerkulturelt samfund er betydeligt vanskeligere at styre fredeligt, end et historisk homogent.

Med den universelle politik at tillade en fælles arbejdsdeling over hele jorden (globalisering), så følger rent faktisk også en stigende ind/udvandring alene af den grund.

Jeg synes derfor, det er ret indlysende, at et mikrostyret velfærdssamfund er dømt til at give problemer. OG jeg ser fremmedhad, som en art folkelig kulturel rejsning, som en naturlig del af billedet.

Det er utilsigtede problemer, men det er ansvarsløst og dumt imode fremmedfjendskhed, selv at snerre og true sig ud af problemerne. Langt bedre ville det være, hvis man gik den anden vej: besindede sig på samfundets væsentligste opgaver, og forlod mikrostyringen. Enten det, eller vinke farvel til den velstand, der følger med større (mere udviklet) arbejdsdelling. Rigdom måles jo trods alt på meget andet end penge!

Bagsiden af globaliseringen er naturligvis, at man også bliver afhængig af at andre fungerer og kan og vil levere varen. En hel del moderne krigsførelse, forklædt som bekæmpelse af terror, eller andre svage argumenter - terroren er også en del af globaliseringen - fordyrer helt givet globaliseringen. Det samme gør mikrostyringen af alt muligt fra fødevarer, lægemidler, til transport, opvarmning, belysning. I min fantasi ligner global mikrostyring et kæmpe babelstårn! Med fantatastiske muligheder for kriminelle eller korrupte regeringer. Evindelige krigslignende handlinger. Uophørlig forførelse og ensretning af befolkningerne, der skal anvende stadig mere åndelig energi på tilpasning....

Ja, det ville være skønt, hvis politikere og bureaukrater ville indse, at mikrostyring øger mængden af problemer. Men jeg ville godt se de politikere, der vil mindske deres egen indflydelse. - Vi er faldet blandt røvere.

citat:
Med den universelle politik at tillade en fælles arbejdsdeling over hele jorden (globalisering), så følger rent faktisk også en stigende ind/udvandring alene af den grund.



Det kan bare ikke fortsætte. Vi bliver nødt til at begrænse bevægeligheden af varer og mennesker på tværs af landegrænserne, ikke mindst af hensyn til miljøet.
Transportsektoren udleder sundhedsskadelige partikler og står for op mod en tredjedel af CO2-udledningen. Transportsektoren er faktisk det område, hvor der ikke er sket en reduktion i CO2-udledningen. Tværtimod !.
Det er virkelig tåbeligt at vi, i Danmark, skal brødføde store dele af verden (set i forhold til landets størrelse) for at importere enorme mængder foderstoffer og gødningsmidler, når det ressourcemæssigt er langt det mest formuftige at producere føde og fodermidler lokalt.

citat:
Jeg synes derfor, det er ret indlysende, at et mikrostyret velfærdssamfund er dømt til at give problemer



Nej, det er globaliseringen som er dømt til at mislykkedes. Det er svært at regere et enkelt land, men det er endnu sværere at regere en hel verden.

citat:
Bagsiden af globaliseringen er naturligvis, at man også bliver afhængig af at andre fungerer og kan og vil levere varen



Ja, og derfor må vi omstille vores økonomi så vi bliver mindre afhængig af de andre. Som minimum, er det vigtigt at vi kan brødføde os selv hvis der opstår en fødevarekrise. Derfor skal vi bevare vores landbrug.

Jeg skal ikke lægge de herrer holdninger i munden, men jeg ser helt klart (altså i egne øjne) at vi er nødt til at hæmme eller langsommeliggøre globaliseringen, samt sikre en på konsensus bygget samfundsorden. Den sidste 1000 kr. seddel er intet værd, hvis samfundsordnen er den, at du selv må sørge for din sikkerhed.

Desværre er det min opfattelse, at flertallet tror på, det ikke er noget problem overhovedet. UDVIKLINGEN vil ligesom automatisk fjerne enhver svaghed i et frit samfund.

Ak, glemmer disse mennesker ikke London 1750? At der ikke var politi, men privat beskyttelse. At Svindlere og røvere og alfonser havde kronede dage? Men det var jo ligegyldigt så længe de betydsningsfulde personer nød beskyttelse.... Og især at den private ejendomsret blev respekteret! (Heraf det mærkelige efter vor standard, at en bordelmutter kunne gå til domstolene og forlange en bortløben ludder straffet, fordi hun havde mutters tøj på.)

Vi har en anden type strukturelle problemer idag. Den aktuelle politik går ud på, at hvis man sørger for at straffe små lovovertrædelser STRENGT, så vil der være mindre behov for et beredskab mod strenge overtrædelser. Der er faktisk en vis videnskabelig basis for denne politik!

Som følge deraf ser vi, at en grundig svindler som manden bag milliardsvindelen med solgte edb-kontrakter slet ikke bliver udsat for en efterforskning af politiet overhovedet, trods flere anmeldelser, hvorimod de passive modstandere af flygtningeanholdelsen blev tæsket sønder og sammen med politiknipler.

Der var simpelthen en form for cost-benefit-analyse bag de to aktioner (på Olsen-bande politi-niveaau), som afgjorde at den lille forseelse nok skulle straffes strengt, og den store forseelse behandles mildt.

Jeg håber, at nogle af KD's læsere kan se, at det er fuldstændigt ude af balance, det samfund vi tilbydes idag!