Flere og flere præster skriver under på protest

På to dage har næsten 300 præster og teologer skrevet under på den protest, som skal markere skarp afstandtagen fra den måde, hvorpå politiet smed de irakiske asylsøgere ud fra Brorsons Kirke i København tidligere på ugen. Præsterne vil genvinde kirkerummet ved aktion med kirkegang i morgen.

En af underskriverne er Peter Lodberg, lektor og ph.d. fra Aarhus Universitet. Han forstår godt, at listen hurtigt vokser, og han forarges over den måde, kirken blev ryddet på.

– Kirkerummet er blevet krænket, og vi skal have genvundet det. Det er et rum, hvor politiet ikke skal gå ind på den måde, siger han og fortæller samtidig, hvor dybt berørt han blev, da han fik besked om anholdelserne ved kirken.

– Da jeg torsdag morgen hørte, at man var gået ind i kirken og op til alteret for at tage flygtningene og smide dem ud, var det første, jeg tænkte på, Krystalnatten, hvor man tog jødiske mænd og drenge til fange, siger han.

Også Kirstine Helboe Johansen, ph.d.-stipendiat på Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, blev dybt berørt af nyheden om kirkerydningen. Chokket over at høre om, hvordan myndighederne havde ageret, gav hende lyst til at handle aktivt med indsamlingen af underskrifter på hjemmesiden onlineunderskrift.dk.

– Jeg blev meget berørt over at høre om de mennesker, som jo er i nød. Og jeg fik som en af dem, der hører til folkekirken, behov for at gøre noget konkret. Med opfordringen til at gå i kirke på søndag vil jeg gerne være med til at markere, at kirkerummet er et rum for bøn og gudstjeneste, som man skal respektere, siger hun.

Hendes synspunkt deles af brede kredse i folkekirken. På protestlisten optræder navne på teologer og præster med baggrund i statslige institutioner, missionsbevægelser, FDF, grundtvigske kredse, Kirkens Korshær foruden nogle frikirker.

Den brede og voksende tilslutning er ifølge flere af de protesterende præster, som Kristeligt Dagblad har talt med, et af beviserne på, at protesten ikke er politisk. Men den forklaring giver Jesper Bacher, sognepræst på Lolland, ikke meget for.

– Jeg har bestemt ikke tænkt mig at skrive under. Underskriftsindsamlingen hviler på teologisk kviksand. Kirken er et gudshus, ikke et redskabsskur for kampagner mod det verdslige retssamfund og kan selvfølgelig ikke fungere som alternativ højesteret, udtaler han.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk