Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Skader for 70.000 kr. på kirke til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skader for 70.000 kr. på kirke

Politiet foran Brorsons Kirkens hovedindgang under anholdelsen af irakere i Brorsons Kirken på Nørrebro i København natten til torsdag d.13.august 2009. -

- Andreas Hagemann Bro /Scanpix

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Politiets aktion mod de irakiske flygtninge i Brorsons Kirke på Nørrebro gav skader for 70.000 kroner. Værst gik det ud over orglet

Det gik hårdt ud over Brorsons Kirke på Nørrebro, da politiet natten til torsdag rykkede ind for at anholde de irakiske asylansøgere. Tumulterne har ført til skader for omkring 70.000 kroner, lyder vurderingen, efter at blandt andre håndværkere har beset skaderne.

Ifølge kirkens præst, Per Ramsdal, er den største skade sket på kirkens orgel i forbindelse med, at en iraker kravlede op på orglet og truede med at begå selvmord. Orgelpiberne, der er lavet af et blødt materiale, er kollapset, og reparationen beløber sig til næsten halvdelen af det totale skadesbeløb.

Dertil kommer forholdsvis store skader på alteret, stole i kirken samt et par døre i krypten.

Per Ramsdal mener, at skaderne primært kan tilskrives politiet, fordi de er sket som følge af politiets aktion. Skaderne kunne have været mindre med en mere afdæmpet aktion, siger han.

Annonce
- Aktionen var noget overdrevet, og irakerne kunne have været arresteret på en langt fredeligere måde. Når politiet møder så massivt op og i fuld mundering, gør det måske, at irakerne bliver endnu mere rædselsslagne og derfor går mere til yderligheder, siger Per Ramsdal. Han kan ikke udelukke, at regningen for skaderne kan ende hos kirkens menighedsråd.

I første omgang skal det dog undersøges, hvordan kirken kan få hjælp fra en forsikring. Per Ramsdal forventer, at der fra tidligere lignende sager er en praksis for, hvordan politiets erstatningsansvar ser ud.

Hos Kirkeasyl siger pressekontakt Katrine Jensen, at man som udgangspunkt mener, at det er politiet, der har forvoldt skaderne. Samtidig er man dog meget optaget af, at kirken bliver godt behandlet og at sagen ikke rammer kirkens menighed. Kirkeasyl vurderer, at der kan være en risiko for, at man ender med at dække beløbet.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Skader for 70.000 kr. på kirke

jek, publiceret d.16/08 15:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skader for 70.000 kr. på kirke
Ja det koster da noget at ville huse de mennesker der ikke forstår sig på lov og orden samt hensyn til det hus de gæster.
Del Link

Re: Skader for 70.000 kr. på kirke

medle, publiceret d.17/08 10:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skader for 70.000 kr. på kirke
Det kommer mig for, at de egentlige ansvarlige for hele miseren i kirken er kirkens menighedsråd, der i første omgang gav irakerne tilladelse til at opholde sig der.

Menighedsrådet burde have forudset, hvordan ulovligheder i Danmark må stoppes.

Jeg forstår ikke, hvordan man kan forlige en kristen indstilling med at begå ulovligheder og så ikke ville tage konsekvenserne.
Del Link

Re: Skader for 70.000 kr. på kirke

Sallyk, publiceret d.17/08 15:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skader for 70.000 kr. på kirke
Det er da utroligt at det altid er politiets skyld når lovbrydere ikke vil lade sig arrestere eller demonstranter ikke vil efterfølge politiets ordre om at føje sig bort, med det resultat at politiet må gribe til magtanvendelse.
Jeg synes det er tankevækkende at de personer ved Kirken der har tillladt denne besættelse ikke vil være sig deres ansvar bevidst. De burde stilles personligt til ansvar for de udgifter der her er tale om.
Lad os så snart blive fri for at høre at det altid er politiets skyld lige så snart de udfører det arbejde som lovgiverne har bedt dem om. Jeg beundrer de mennesker der vælger at gå ind i politiet og udføre det arbejde der bliver dem pålagt, når de samtidig skal svines til i dagspressen og medierne med beskyldninger om at deres fremfærd er så og så forfærdelig.
Har lovbryderne ikke noget ansvar????????? Nå! Nej det er jo samfundetes skyld at de gør som de gør.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock