Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen En ordinær, men nysgerrig kulturforbruger til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ordinær, men nysgerrig kulturforbruger

Emilie Turunen veksler ofte mellem forskellige kunstformer og mener, at det mest kendetegnende ved hendes tilgang til kulturen er, at hun er nysgerrig. --

- Dominique Faget/Scanpix.

Fakta

Emilie turunen

Født den 13. maj 1984 i Jægerspris og opvokset i Østby og Skuldelev ved Roskilde. Bachelor i...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den yngste dansker, som nogensinde er blevet stemt ind i Europa-Parlamentet, er både til moderne kunst, amerikanske tv-serier og stakkevis af bøger

Hvad er din største kulturoplevelse?

– Det er helt klart en operaforestilling, jeg så i Italien for nogle år siden. Jeg var 16 år og på ferie med mine forældre i Verona. Det er en meget romantisk by, som er hjemsted for historien om Romeo og Julie. I byen ligger et fantastisk smukt og velbevaret amfiteater meget lig Colosseum i Rom. Vi skulle se operaen "Madame Butterfly" og var bænket med alle de andre tilskuere i det åbne amfiteater med udsyn til den mørke himmel. Vi fik alle et lys i hænderne, som vi tændte. Det var meget rørende, og selve aftenen var helt fantastisk.

Hvilken kunstart interesserer dig mest?

– Jeg er nok meget ordinær på det punkt, for jeg har ikke en særlig interesse for noget. Men jeg bruger meget bøger, teater og musik. Jeg elsker Louisiana og Statens Museum for Kunst, og jeg hører tit Anne Linnet. Men overordnet set plukker jeg fra det udbud, der er i øjeblikket. Når jeg er i udlandet, går jeg tit på kunstmuseum for at se arkitekturen og kunsten. Jeg holder især af moderne kunst.

Annonce
Hvad er din seneste store læseoplevelse?

– Det er Helle Helles "Ned til hundene" og "Rødby-Puttgarden". Hun har en måde at skrive på, hvor hun magter at skildre kvinder minimalistisk, men samtidig meget rammende, der virker meget dragende på mig. Hun beskriver en stilstands-provinsialisme, som man på én gang ikke ønsker at ende i, samtidig med at man kan genkende meget af sig selv i det. Jeg er selv født og opvokset i provinsen.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?

– Jeg har for nylig læst to helt vidunderlige bøger af Jonathan Safran Foer, som er en amerikansk forfatter. Han skriver med en sådan nerve og underfundighed, at jeg var helt opslugt. De hedder "Alt bliver oplyst" og "Ekstremt højt og utrolig tæt på". Det er ikke bare historier om livet nu og her, men han trækker også tråde tilbage til jødernes historie, han rejser gennem tiden og viser, hvordan vi er forbundet med vores slægt. Det er virkelig fine bøger, som jeg kan anbefale til enhver.

Hvad betyder kultur for dig?

– Kultur betyder rigtig meget på to fronter. Det er først og fremmest grundlaget for vores samfund og demokrati, og det oplever jeg tydeligt i mit politiske liv. Det skaber simpelthen vores identitet. Men kultur på det mere nære plan betyder også meget for mig personligt, for det har formet mig til den, jeg er. Jeg er helt klart påvirket af min opvækst, hvor jeg elskede at se DR's mange gode børneprogrammer. "Anna og Lotte" og "Bamse og Kylling" er jo ikke bare sjovt og underholdende, men også lærerigt og rummer nogle gode værdier. Jeg har også altid læst meget, blandt andet holder jeg meget af Astrid Lindgren, hvor værdier som omsorg, mod og næstekærlighed er meget tydelige. Da jeg blev lidt større læste jeg Martin Andersen Nexø, Tove Ditlevsen og Vita Andersen. Nu har jeg ikke så forfærdelig meget tid, men jeg forsøger stadig at læse meget. Ellers flader jeg ofte ud foran fjernsynet og ser typisk en amerikansk serie.

Er der aspekter af kulturlivet, som efter din mening fortjener mere opmærksomhed?

– Jeg er ret bekymret for de små teatre, for de er under pres for tiden. Jeg synes, det er meget ærgerligt, hvis tilbuddene bliver færre, for jeg har haft nogle af de bedste teateroplevelser på netop små teatre. Jeg kommer ofte på Kaleidoskop og Sorte Hest i København, og jeg synes ofte, at nærheden til skuespillerne gør en positiv forskel. Og så tager de tit lidt skævere vinkler og historier op. Så de små teatre er helt sikkert en gevinst og fortjener større opmærksomhed.

Er der aspekter af kulturlivet, der ikke siger dig noget?

– Jeg er generelt rimelig nysgerrig, men hvis det bliver for avantgarde, og der kommer for mange interkulturelle henvisninger, kan det godt gå mig helt forbi.

bagsiden@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​