Der sker faktisk store fremskridt i Afghanistan

Kai Eide henviser til, at den afghanske regering har fået flere nye ministre, der bekæmper korruption og satser på en mere langsigtet planlægning end tidligere. Indenrigsminister Mohammad Hanif Atmar har for eksempel fyret flere hundrede korrupte politifolk og grebet ind over for illegale vejspærringer, hvor politifolk opkræver bestikkelse.

Også landbrugsminister Mohammad Asif Rahimi hører ifølge Eide til en ny type handlekraftige ministre. Han har netop fremlagt Afghanistans første langsigtede landbrugsplan, der skal øge høstudbyttet og skabe nye arbejdspladser.

Afghanerne går til præsident- og provinsrådsvalg på torsdag, og mange afghanere betragter valget som afgjort på forhånd, fordi præsident Karzai har indgået en række alliancer mellem de forskellige etniske grupper.

– Målet er at få et valg, der er troværdigt, og et resultat, befolkningen kan acceptere. Frie og fair valg, som vi forstår det i Europa, bliver det ikke. Man skal forstå, at Afghanistan er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande. Analfabetismen er i nogle af de fattigste områder oppe på 98 procent. I valgkampen skal vi sørge for, at kandidaterne har en fair adgang til kampagnen. Det er vigtigt, at regeringen følger visse retningslinjer og ikke misbruger sin magt til egen fordel i valgkampen, mener FN-chefen.

Kai Eide har ofte kritiseret Karzais regering for ikke at have gjort op med tidligere krigsherrer, der i flere tilfælde har krigsforbrydelser på samvittigheden. Derfor beklager Eide, at præsident Karzai har valgt at stille op med Muhammed Qasim Fahim som vicepræsident og Karim Khalili som anden- vicepræsident. Begge kandidater er ifølge organisationen Human Rights Watch mistænkt for krigsforbrydelser. Menneskerettighedsorganisationer har da også adskillige gange opfordret præsident Karzai og det internationale samfund til at gennemføre et retsopgør med fortidens krigsforbrydere, men den slags retssager er der ikke udsigt til.

– Jeg havde gerne set, at krigsherrerne var blevet marginaliseret på et tidligere tidspunkt. Men det er desværre ikke sket, siger Kai Eide, der opfordrer præsident Karzai til at mindske krigsherrernes indflydelse, når valget er overstået.

– Jeg håber helt klart, at den næste regering vil have færre krigsherrer og flere politikere, siger Eide, der afviser, at den slags krav er utidig indblanding i Afghanistans indre anliggender.

– Vi må sige, at når Vesten og lande som Danmark og Norge sender soldater hertil og ofrer unge menneskers liv, og vores skatteydere betaler, har vi også krav på, at regeringen gør, hvad den kan for at fremme god regeringsførelse. Det har jeg gjort klart over for præsidenten, erklærer Eide.

Kai Eide erkender, at en del af de mange penge, som Vesten har doneret til Afghanistan, har været spildt. Efter hans mening skyldes det først og fremmest, at mange af genopbygningsprojekterne gives til udenlandske firmaer, der kun er interesseret i at tjene så mange penge som muligt.

– Vi har undersøgt priserne, og der er stor forskel på, hvad udenlandske og afghanske entreprenører tager for at bygge en skole eller en vej. Desuden giver det meget spild, at en del af bistandspengene går gennem de militære genopbygningshold, kaldet Provincial Reconstruction Teams, PRT.

Samtidig har koordinationen været alt for dårlig. Kai Eide sporer dog en ny vilje til at samarbejde og få bistanden koordineret både i den afghanske regering og blandt de internationale organisationer. Han betegner det som en myte, at størstedelen af bistandsmidlerne forsvinder.

– De allerfleste penge havner, hvor de skal, lyder det fra Kai Eide, der for eksempel betegner det som et stort fremskridt, at seks millioner afghanske børn er kommet i skole.

– Danmark har haft ansvar for opbygning af uddannelsen, og det er lykkedes. Men nu mangler der uddannelsespladser efter grundskolen. Der er kun 16.000 pladser på fagskolerne. Vi kan ikke uddanne seks millioner børn og så bagefter se på, at unge mennesker ikke kan komme videre i uddannelsessystemet. Den slags problemer skal løses."

Det største problem lige nu er sikkerheden. En opgørelse fra maj viser, at antallet af militære sammenstød er steget med 43 procent i de første fire måneder af 2009 sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig viser en FN-rapport, at antallet af dræbte civile de første seks måneder af 2009 er steget med 24 procent i forhold til de første seks måneder af 2008.

Eide fremhæver, at sikkerheden er blevet dårligere, men at situationen er meget forskellig fra provins til provins. I nord og vest er der forholdsvis fredeligt, mens volden hærger i provinserne i syd og øst.

– Derfor har især amerikanerne styrket deres indsats, og den nye amerikanske øverstkommanderende general McChrystal har varslet et fundamentalt skifte, så sikkerheden for befolkningen prioriteres højest. Hovedfokus nu må være at styrke den afghanske politistyrke og hæren, lyder det fra Kai Eide, der afviser, at Taleban er blevet stærkere.

– Vi oplever en sæson for kampe, men jeg tror ikke, at Taleban er så meget stærkere end tidligere. For et år siden sagde man, at Kabul var omringet af Taleban. Siden er der kommet en anden indenrigsminister og et samarbejde, der betyder, at vi opdager terrorceller i Kabul. Og situationen i hovedstaden er meget roligere end sidste år, siger han.

Kai Eide fremhæver, at der ikke findes nogen militær løsning på Afghanistans problemer.

– Det er vigtigt at få en diskussion i gang med Taleban, men et decideret politisk kompromis er udelukket. Der er en række betingelser, som skal opfyldes, hvis talebanerne skal være med. Først og fremmest skal de nedlægge våbnene og respektere forfatningen, lyder det fra Kai Eide, som understreger, at en fredsløsning kommer til at tage tid.

Han vil ikke sætte tid på, hvor længe det varer, før Afghanistan kan klare sig selv.

– Man kan ikke sætte tidsfrister på politiske processer. Både afghanerne og det internationale samfund er nået til et vendepunkt. Der er mere samarbejdsvilje og vilje til at gøre det rigtige. De næste halvandet år bliver afgørende, men om det også bliver et gennembrud, vil vise sig i løbet af de kommende måneder, pointerer han.

udland@kristeligt-dagblad.dk

Denne artikel er blevet til med støtte fra Danidas oplysningsbevilling og Udenrigsministeriet.