"Derimod finder jeg det aldeles usmageligt, når sognepræst Leif Bork Hansen i et læserbrev i Kristeligt Dagblad sammenligner situationen med forholdene i Auschwitz. At sidestille danske politibetjente med SS-bødler er ganske enkelt utilstedeligt!
Jøderne dengang havde jo ikke nogen form for retssikkerhed. I irakernes situation er der tale om et afslag på ansøgningen om asyl. Det afslag kan man så være uenig i. Men afgørelsen er truffet på fuldt lovlig vis og skal ikke sammenlignes med de vilkårlige fratagelser af borgerlige rettigheder i en diktaturstat som Hitler-Tyskland."
Tja. Jeg tror da nok, at bestemmelser om at jøder skulle bære en stjerne og den slags, var indført på fuldt lovlig vis. Det er tankevækkende at en præst fuldstændigt kan underkaste sig en myndighed. Hvordan har præsten det med påsken? Går han rundt i kirkerne og protesterer mod, at folk ikke respekterer Jesu lidelse og død som fuldt lovlig?
Det er vel let forståeligt, at en velbjærget person synes samfundsordenen er ganske behagelig. Men derfra og til at guddommeliggøre den kræver den nok mange års teologisk træning.
Mange personer har støttet irakerne, fordi de så deres situation som en om liv eller død, og uretmæssigt vedtaget af myndigheden, og derfor hjalp dem, og vel faktisk på lovlig vis. At noget er til hinder for myndighederne gør det næppe ulovligt. F.eks. får en fremmedsproget en tolk til hjælp i retten. En besøgende til en fængslet kan gøre ham glad og mere modstandsdygtig/mindre samarbejdsvillig. En hustru kan nægte at vidne mod sin mand, og straffes ikke for det. Menighedsrådet for Brorson-kirken kunne have bedt politiet fjerne alle fra kirken, men de gjorde det ikke, og kan næppe straffes for det.
Præsten synes mig at være HOVMODIG og PRANGENDE.








































