Godt hjulpet på vej af internettet og massemedier har rydningen af Brorsons Kirke rusket godt og grundigt op i folkekirkens traditionelle fløje
Nyhedsanalyse
Rydningen af Brorsons Kirke i København har ikke blot bragt folkekirken i hele landets søgelys. Rydningen af kirken og den efterfølgende offentlige debat har også vist, hvordan fremtidens folkekirke kommer til at arbejde i praksis. Og konklusionen er her, at internettet kommer til at spille en stadig større rolle, ikke kun som formidler af budskaber fra kirken, men også som et redskab, der skaber nye alliancer og rykker godt og grundigt rundt på traditionelle kirkelige fløje og grupper.
Gruppen bag asylstøtten til irakerne i kirken har hele tiden holdt en varm linje til offentligheden gennem hjemmesiden kirkeasyl.dk. Efter politiets aktion har yderligere to netværk af præster og teologer set dagens lys i form af indsamlinger af underskrifter ved hjælp af internettet. På ganske få dage fik den ene gruppe næsten 400 underskrifter på hjemmesiden
onlineunderskrift.dk til en protest over aktionen. Derefter samlede en anden gruppe knap 80 underskrifter i en indsamling baseret på e-mails.
Det vigtige er ikke antallet, men hastigheden. Og den betydning som opinionsskabende kraft, som netværkene får, når adskillige landsdækkende medier omtaler initiativerne med enten at gå i kirke i protest eller udtale et modsatrettet "kirke, kend din plads".
Budskaberne kommer ikke "fra oven". Biskopperne har nok udtalt sig hver for sig om irakerne i Brorsons Kirke, men de fleste har netop talt imod en fælles folkekirkelig demonstration. Kirkeministeren, som jo også er ansvarlig for integrationsområdet, har vel egentlig helst set, at kirken blandede sig uden om asylsagen. Og folkekirkens egen hjemmeside har på ingen måde været ude i en agitation for det ene eller det andet asylsynspunkt.
Nej, budskaberne, som sætter den nye dagsorden for kirken i offentligheden, kommer "fra neden", og de overhaler kirkens officielle kanaler og de etablerede kirkelige organisationer på alle måder. Ikke mindst, fordi de kobler sig så naturligt og ubesværet sammen med massemedierne. Pressen interesserer sig sjældent for, hvad én eller to præster mener. Men går 400 sammen på ingen tid om en konfliktfyldt sag, så må det være interessant.
Underskriftindsamlinger er et traditionelt demokratisk virkemiddel, men for kirken er det stadig forholdsvis nyt at gå så direkte og hurtigt efter indflydelse på samfundsdebatten netop ved at bruge informationsteknologien. Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at der ikke sidder nogen kirkelig spindoktor og planlægger det hele. Det er kirkens egne lokale opinionsdannere, som på grund af den billige, let tilgængelige og stadig enklere teknologi har fået mulighed for at få det til at ske.
Vi så forløbere for tendensen allerede for nogle år siden med etableringen af det såkaldte Præsteinitiativ imod regeringens asylpolitik og med dannelsen af henholdsvis Islamkritisk Netværk og Evangelisk-Luthersk Netværk. Også her cirkulerede navnelisterne især på internettet sammen med opfordringer til at støtte de i øvrigt vidt forskellige sager.
Jo flere præstelister, teolognetværk og kirkeprotester, der kommer i cyberspace, jo mere udvandede bliver de gamle fløjbetegnelser og grupperinger i folkekirken. Via et enkelt klik med musen bliver gamle modstandere som missionsfolk og liberale teologer, der ellers vil gøre op med Abraham, forenet i cyberspace. Og netop på den måde udvikler internettet sig fra bare at formidle budskaber til rent faktisk også at være med til at skabe nye fællesskaber, arbejdsformer og grupperinger. I dag protest, i morgen måske elektronisk kamp for rytmisk musik eller noget helt tredje.
Nettet er nemlig også et flygtigt medie. Allerede i denne weekend forsøgte nogle useriøse netbrugere at ødelægge den ene præstegruppes indsamling ved blandt andet at tilføje utænkelige støttepersoner som Pia Kjærsgaard blandt modstanderne af politiaktionen. Gruppen havde også selv problemer med at få fortalt præcist på nettet, hvem de egentlige initiativtagere var. Begge dele viser, at selv nye netværk i cyberspace til syvende og sidst bliver bedømt på samme vilkår – troværdighed, seriøsitet, evne til at argumentere – som andre tiltag i virkelighedens verden gør.
Hertil kommer så også det faktum, at de fleste præster altså, trods nettets hastige udbredelse og Brorsons-aktionens påtrængenhed, slet ikke har givet deres mening til kende – endnu.
hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dk