Jakob Holm |
18. august 2009
Mistænkeliggørelsen af al religion bør modsiges
Det er altid frugtbart at studere forholdet mellem religion og politik i ethvert givet samfund, både nu og i historisk perspektiv. Ikke mindst forholdet mellem de kirkelige og de verdslige myndigheder har op igennem historien farvet begivenhedernes gang så meget, at ingen historiker med respekt for sig selv kan ignorere det forhold som en nøgle til forståelse af den historiske udvikling.
Historisk set var det de europæiske kongers og kejseres kamp med kirken om magt, der var omdrejningspunktet for mange store historiske omvæltninger. Med reformationen blev denne magtkamp ændret – i hvert fald i den protestantiske del af verden, hvor skellet mellem verdslig og kirkelig magt blev indført som konsekvens. Selv i det 20. århundrede er forholdet mellem stat og kirke eller religion og samfund værd at granske, fordi religion selv uden reel politisk magt stadig har masser af indflydelse på vores værdier og samfundssyn på etik og moral.
Det 21. århundrede blev som bekendt indledt med det frygtelige terrorangreb mod USA den 11. september 2001, hvor islamistiske terrorister fik mindet ikke mindst den vestlige verden om, at religion så langtfra har udspillet sin rolle i historien.
Terrorangrebet var ikke just god pr for islam som religion, og muslimer i den vestlige verden er siden da blevet udsat for en bølge af mistænkeliggørelse som en direkte konsekvens. Men ikke blot muslimer er blevet ramt af denne religionsfjendske bølge. Det er kristendommen og alle andre religioner også. Bølgen viser sig på flere måder og kan for eksempel iagttages i den kraftige internationale vækst i ateistiske grupperinger.
Den religionsfjendske bølge er også skvulpet ind over de danske kyster med tiltagende kraft. I lørdagsavisen kunne Kristeligt Dagblad således fortælle, at Socialdemokra-terne nu fra centralt hold vil forbyde skoler i Danmark at bede fadervor med deres elever. Partiet har tydeligvis ikke længere tillid til, at de lokale skolebestyrelser, forældre og lærere i bedste danske frihedstradition selv kan og bør afgøre den slags.
I dagens avis er det så de religiøse friskoler, der igen skal mistænkeliggøres og undersøges for "ekstremisme" og for, om de forbereder deres elever godt nok på at leve i "frihed og folkestyre". Og for at det ikke skal smage for meget af hetz mod de muslimske friskoler, vil et par katolske friskoler også få et "statsligt tilsyn".
Den religionsfjendske bølge kan også ses i det konservative forslag om, at den muslimske burkadragt skal forbydes helt i Danmark. Det bør den måske i offentlige institutioner og lignende, men at forbyde burkaen i det offentlige rum er en urimelig indskrænkning af disse kvinders religionsudøvelse.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad