Anette Nilsson |
18. august 2009
Hele den her diskussion om irakerne i Brorsons Kirke er blevet fuldstændig forplumret og afsporet, fordi jura, politik og næstekærlighed er blevet blandet sammen.
Hvis man skulle give irakerne asyl på baggrund af, at de har taget tilflugt i en kirke, ville alle landets kirker snart være fyldt op af både afviste asylsøgere og andre, der vil unddrage sig konsekvensen af en afgørelse eller dom.
At give dem humanitær opholdstilladelse på baggrund af, at de og deres børn har været i Danmark længe, ville være at belønne det faktum, at hvis man bare lader være med at oplyse sin identitet eller modarbejder de danske myndigheders behandling af ens asylsag tilstrækkeligt længe, får man asyl, selvom man egentlig ikke er berettiget til det i henhold til flygtningekonventionen.
Hvis man er utilfreds med regeringens meget stramme udlændingepolitik og synes, at flere asylsøgere burde få asyl eller humanitær opholdstilladelse, må man demonstrere mod regeringens politik og eventuelt ved næste valg udskifte dem. Hvis vi derimod giver irakerne opholdstilladelse på baggrund af nogen af ovennævnte årsager, ville det få uoverskuelige konsekvenser for vores retssystem.
ANETTE NILSSON cand.jur., Ravneholmsvej 1, København NV