Ingeborg og Arne Kappelgaard |
18. august 2009
Det virkeligt forargelige ved politiaktionen i Brorsons Kirke er, at politikerne er kørt så langt ud i ekstremerne, så de ville sætte politiet til dét. Den folkelige modstand, som kirkeasylet er udtryk for, skal slås ned, når den ikke vil bøje sig!
De irakere burde have fået politisk asyl for længst, det er hovedsagen. Flygtningenævnet har afvist deres sager på trods af indtrængende anbefalinger fra FN's Flygtningehøjkommissariat og på trods af, at danskere af Udenrigsministeriet advares mod at rejse til det meste af Irak. Og regeringens vilje er som bekendt låst fast i Dansk Folkepartis lomme.
Siden Birthe Rønn Hornbech (V) blev integrationsminister, har næsten alle de kristne og enkelte andre af denne gruppe af langtidsasylsøgere fået asyl ved en revurdering af deres sag. Ikke fordi der var ret meget nyt i deres sager, men fordi den generelle konklusion på stort set de samme fakta blev ændret.
Hvis der havde været politisk vilje, kunne ministeren også have givet gruppen humanitært ophold uden særlov alene på grund af, at situationen har været uløst så længe. Det væsentlige spørgsmål er ikke, hvorfor de skulle have det, men hvorfor de ikke har fået det. Svaret er for os at se kun, at det ville være et ubærligt politisk nederlag for Dansk Folkeparti. Det er på tide, at de øvrige partier tør gå imod Dansk Folkepartis raseri! Lad nu hver enkelt få genvurderet deres sag realistisk.
INGEBORG OG ARNE KAPPELGAARD præstepar på Nørrebro, Jagtvej 101, 2. th., København N