Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Flere ældre ægtepar går fra hinanden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere ældre ægtepar går fra hinanden

Ægteskabet varer ikke altid til døden skiller. De seneste ti år har flere over 60 år ladet sig skille. -

- Colourbox

Emneord for denne artikel

økonomi | skilsmisse | ældre | selvstændighed | Jørgen Due Madsen
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

60-årige har i dag økonomi og selvstændighed til at bryde et parforhold, men selv i en moden alder er der grund til at tage problemerne alvorligt, lyder det fra familieterapeut

Selvom ægtepar har gået gennem medgang og modgang i flere årtier, er der ingen garanti for, at de holder sammen på den anden side af sølvbryllupsdagen.

Flere og flere ægtepar, hvor begge parter er over 60 år, går fra hinanden. Antallet af skilsmisser blandt ældre ægtepar er fordoblet på ti år, viser tal fra Danmarks Statistik.

En af forklaringerne er, at folk i en moden alder i dag har økonomi og selvstændighed til at bryde op, hvis det er meningsfyldt for dem, vurderer psykolog og familieterepeut Annette Due Madsen.

- I gamle dage tænkte man måske, at der kun var fem år tilbage at leve i, og så kunne det ikke betale sig. Men i dag er mange på 60 år friske, og de kan måske få 25 gode år endnu. Vi vil gerne have et fuldt udbytte af vores liv, indtil vi ikke er her længere, er der er mange fuldmodne mennesker, som har drømme, visioner og planer for det liv, de har tilbage, siger Annette Due Madsen.

Annonce
Glemmer at lære nyt
I 2008 var der 608 ældre ægtepar, som blev skilt, mens tallet i 1999 kun var 259.

Ifølge Berlingske Tidende oplever Ældre Sagen mange henvendelser fra ældre, der søger råd og vejledning omkring skilsmisse.

Ifølge Annette Due Madsen er der god grund til at tage problemerne alvorligt i et parforhold - også i en moden alder.

- Det er vigtigt ikke bare at sige: 'Sådan er vi'. Vi er klar over, at det kræver en indsats at lære italiensk, at lave nyt badeværelse eller at kommunikere til møderne på arbejde. Men det underlige er, at vi ofte glemmer at lære nyt, når det gælder adfærd og samvær med andre. Kærlighed er ikke en selvfølge, og det gælder, når vi er 20, når vi er 40, og når vi er 60. Den skal plejes, siger Annette Due Madsen.

Ansvar for næste generation
Selvom der ikke længere er hjemmeboende børn, er der meget at kæmpe for, siger hun.

- Man har stadig ansvar for, hvad man giver videre til næste generation; man er stadig model for de voksne børn og børnebørn, siger hun.

Derudover er der en lang fælles historie at kæmpe for, selvom ægteskabet knager.

- Lige om lidt kan man blive sårbar og få brug for støtte fra hinanden. At kæmpe for kærligheden giver også mening i den modne alder, for det er også kærlighed, vi lever af, når vi pludselig bliver ramt af sygdom. Og døden har vi ikke fået afskaffet, så det er godt at have gode relationer på sidelinjen, også i det sidste livskapitel, siger Anette Due Madsen.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Flere ældre ægtepar går fra hinanden

else sommer, publiceret d.23/08 09:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere ældre ægtepar går fra hinanden
- Lige om lidt kan man blive sårbar og få brug for støtte fra hinanden. At kæmpe for kærligheden giver også mening i den modne alder, for det er også kærlighed, vi lever af, når vi pludselig bliver ramt af sygdom. Og døden har vi ikke fået afskaffet, så det er godt at have gode relationer på sidelinjen, også i det sidste livskapitel, siger Anette Due Madsen. (citat)

Så sandt, som det er sagt. Men desværre kan vi ikke leve udelukkende af kærlighed. Heller ikke som ældre.
Kristeligt Dagblad har lige bragt en glimrende artikel om, at pårørende til kronisk syge bliver overset.
Ikke nok med det. Kærlighed og troskab bliver i allerhøjeste grad udnyttet.
Den almindelige konstellation hos os, der har nået penionsalderen er, at kvinden er 3 - 7 år yngre end manden.
Følgelig bliver ofte den ene (for det meste manden) alvorligt syg og det pålægges den udearbejdende eller gamle partner at pleje og måske helt eller delvis at forsørge den syge.
Helt grotesk bliver det, når begge er alvorligt syge.
Pressen har lige omtalt en sag, hvor den ellers arbejdsføre kvinde kom alvorligt til skade. Så skulle de begge leve af mandens folkepension, der i forvejen dårligt rækker til en.
Med hensyn til omsorg og hjælp i hjemmet er der ingenting at hente hos de fleste kommuner.
Servicelovens bestemmelser beror på, om kommunerne agter at overholde dem. Og det vil kommuner sjældent, for de bruger alle pengene på sig selv. På administration, vederlag, frynsegoder og ommøblering. Eller pengene forsvinder i den blå luft. Ingen synes at vide hvor.
Det oplyses, at Kolding kommune i maj pludselig så, at 300 millioner var borte med blæsten.
Her i Haderslev havde 79 millioner nyligt taget flugten.
Hvorhen?
Ingen ved det. Men det man ved, er at mankoen skal inddrages i en i forvejen faktisk ikke eksisterende hjemmehjælp og hos skolebørnene.
Det betyder, at ikke kun de "raske" skal passe de syge, men 2 alvorligt syge er henvist til at passe sig selv og hinanden.
Det er naturligvis økonomisk galimatias, at pålægge hospitalerne en mangedoblet udgift, fordi vi aldrig bliver raske eller selvhjulpne på den måden.
At vi også nødsages til at lade os skille, hvis vi vil gøre os håb om overlevelse, stiller kun vanrøgten i relief.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock